Kvalificér debatten om Danmarks Radio

Redigeret udgave bragt i Berlingske den 5. november 2016.

I 2013 oplevede Danmarks Radio det største fald i sine tv-seere nogensinde. Men hvis vi ønsker et oplysende, dansksproget og alment dannende medieudbud, har vi behov for DR. Vi kan ikke sætte vores lid til de kommercielle stationer alene. De er skabt til at levere en anden vare. Det er derfor en politisk opgave at sikre, at der er public service til på et mediemarked i hastig forandring, og det kræver en kvalificeret politisk debat om, hvad public service er.

Seertalsfaldet var mest markant blandt seere i aldersgruppen 21-40 år. Og daværende kulturminister Marianne Jelved nedsatte Public Service-Udvalget med Connie Hedegaard i spidsen. Udvalget skulle se på, hvordan man sikrer et stærkt public service-tilbud i en tid, hvor mange selv vælger, hvad de vil se, og hvornår de vil se det.

Vi skal fremtidssikre et relevant DR

Det er fornuftigt med sådan et udvalgsarbejde, for vi sætter pris på Danmarks Radios rolle i samfundet som en institution, der mere end nogen andre leverer oplysende indhold, som samler, gør danskerne klogere, formidler nyheder og understøtter den almene dannelse. Forhåbentlig kan udvalgets arbejde nu kvalificere den offentlige debat, for det har vi brug for, hvis vi skal sikre et relevant DR i fremtiden.

Vi håber, at Public Service-Udvalget opstiller forskellige scenarier, som kan sikre Danmarks Radio, men som samtidig kan garantere en mere fokuseret institution. For vi ønsker ikke et udsultet medie, hvor man skærer en tredjedel eller endnu mere, fordi det lyder smart i en overskrift.

Debatten i forsommeren lignede mere end noget andet en omvendt budrunde om, hvem der turde skære mest i Danmarks Radios budgetter. Den slags forslag skaber heller ikke en kvalificeret debat om fremtidens public-service og DR i særdeleshed.

Danmarks Radio er langt fra en perfekt institution, men fandtes den ikke, var vi nødt til at opfinde den. For der er brug for en fælles platform, som kan oplyse og minde danskerne om Danmarks tro, sprog, traditioner, værdier og historie. Den slags kan vi ikke forvente, at TV3 sender lige efter Paradise Hotel i håb om profit. Det er der ikke noget galt i det, men det er bare ikke TV3’s opgave. TV3 er en virksomhed som alle andre. Deres opgave er at skabe profit til ejerne.

Der skal være plads til kritik

Omvendt var udtalelser om mulige besparelser i Danmarks Radio fra DR’s egen side heller ikke smarte. At kalde forslaget om at spare en tredjedel af DR’s budget for et angreb på den danske demokratiske model var nok lidt overdrevet. Danmark har trods alt været demokratisk længere tid, end DR har eksisteret. Det var Danmark også, da fjernsynet ikke kunne vise farver, og dér var DR’s budget noget mindre end 3,7 milliarder kroner.

Vi er enige i, at Danmarks Radio skal stille dansk kultur og historie til rådighed for alle danskere, uanset hvem de er. Det er vigtigt for en nation at have noget at mødes om, og at vi alle kender de bærende institutioner i vores samfund og kender vores identitet. Men hvis seere og lyttere skal have lyst til at benytte sig af Danmarks Radio, må Danmarks Radio også pakke selvmedlidenheden, rollen som politisk aktør og dommedagssnakken væk.

Vi har fornyet medieudbuddet før

Når Det Konservative Folkeparti har haft kulturministerposten, har vi altid arbejdet for at forbedre det samlede medieudbud for danskerne og sikre Danmarks Radio som kulturinstitution.

Kulturminister H.P. Clausen brød tv-monopolet i 1986, da han med Det Radikale Venstres stemmer – og specielt den senere energiminister Jens Bilgrav-Nielsens hjælp – fik flertal for at skabe TV2.

I 2001 fik vi kulturministerposten igen og fik brudt DR’s radiomonopol ved en radioauktion, så der kom andre landsdækkende radioer til. Den daværende formand for Foreningen af Kommercielle Lokalradioer og TV-Stationer kaldte dagen for auktionen en glædens dag for alle, der var tilhængere af et frit og alsidigt radiomarked. Kun medieforsker Frands Mortensen var sur over resultatet.

I 2010 under en helt tredje konservativ kulturminister, denne gang Per Stig Møller, etableredes så Radio24Syv ud fra samme principper, som TV2 var blevet til under. Det er blevet en fantastisk, sjov og inspirerende taleradio og et godt alternativ til den udmærkede DR’s P1.

Det var ikke et initiativ, der skulle underminere DR. Men Danmarks Radio har haft godt af den konkurrence, fordi konkurrencen ikke rev tæppet væk under institutionen, men blot blev en påmindelse om, at DR hele tiden må forny sig for fortsat at kunne levere oplysende indhold, som samler, som gør danskerne klogere, og som understøtter den almene dannelse.

Vi må forandre for at bevare

At håndhæve og fremme den frie debat kræver diversitet i mediebilledet og en stærk uafhængig publicistisk tradition, der følger med tiden og fornyr sig i forhold til danskernes virkelighed. Det betyder også, at DR skal indstille sig på, at flere og flere ser tv, når det passer dem – for hvorfor indrette sig efter tv’ets sendetider, hvis man kan finde programmerne på nettet?

Som vi har vist, tror vi som konservative selvfølgelig på værdien af et frit marked også i mediepolitik, men det danske sprogområde er samtidig så lille, at det er umuligt at drive forretning på klassisk public service-indhold og klassisk publicistisk indhold. Når selv USA har klassiske public service radio- og tv-stationer, bør vi også have det herhjemme.

Derfor skal Danmarks Radio selvfølgelig videreføres som hele Danmarks udbyder af public service, ligesom vi ønsker at videreføre en stærk national tradition i form af en privat dagspresse.

Vi tror ikke, at det alene er Danmarks Radio og public service-mediernes skyld, at dagspressen i Danmark i disse år har det svært. Det er en global tendens, hvor læserne på digitale medier har svært ved at acceptere, at kvalitetsindhold naturligvis koster penge.

Men DR skal strømlines

Vi ønsker et mere fokuseret DR. For vi tror, at vejen frem for Danmarks Radio er større fokus på færre universer. Derfor foreslår vi, at DR fokuserer sin indsats i fire journalistisk og publicistisk stærke universer, der kan udkomme på alle platforme til hele befolkningen. Hvordan et nyt og fokuseret DR1, DR2, DR3 og børn og unge-univers skal sammensættes, kan vi tage stilling til, når Public Service-Udvalgets arbejde offentliggøres, og vi har haft en kvalificeret debat om fremtidens public-service – og DR i særdeleshed.

Vi er dog ikke i tvivl om, at udbuddet til børn og unge skal stå øverst på dagsordenen, da det er nærliggende, at indholdet udelukkende udkommer på digitale platforme i stedet for traditionel broadcast via flow-tv og radio på FM. Omvendt vil det være oplagt, at de ældste lyttere får deres musik tilbage på FM-båndet. Det virker fuldstændig tåbeligt, at man har vendt dette på hovedet i dag. Målgrupperne til både DR3 og børn og unge-universerne er født ind i den digitale tidsalder, og de ved nærmest ikke, hvad en gammeldags FM-radio er.

Grib chancen for kvalificeret debat

Når vi har fået defineret, hvordan et mere fokuseret Danmarks Radio skal se ud, kan vi tale om, hvor der skal spares, og hvor der skal reinvesteres. Selv byder vi gerne ind med, at en del af de licenspenge, der bliver i overskud, hvis man strømliner DR, passende kan gå til Public Service-puljen, som etableredes i 2007. Puljen administreres af Det Danske Filminstitut og har til hensigt at øge konkurrencen om public service på det danske tv-marked.

Men vi vil gerne opfordre vores kolleger til en kvalificeret debat om public service, før de svinger spareknivene. Public Service-Udvalgets arbejde vil være en fin anledning til sådan en diskussion.