Vi søger en regnskabsassistent

Vi søger en regnskabsassistent på deltid

Vi søger en selvstændig og struktureret regnskabsmedarbejder, som har lyst til at assistere i bogholderiet i Det Konservative Folkeparti.

  • Har du styr på debit og kredit?
  • Elsker du at arbejde med regnskabsopgaver og excel?
  • Har du styr på C5?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er du sikkert den medarbejder, vi leder efter til at assistere den regnskabsansvarlige i Det Konservative Folkeparti.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Bogføring og kontering
  • Elektroniske ind- og udbetalinger
  • Bank- og kreditorafstemning
  • Øvrige afstemninger, herunder periode- og mellemregningskonti
  • Lønregnskab og personaleadministration
  • Bistand ved og udarbejdelse af årsregnskaber
  • Måneds- og periodeafslutninger

Din baggrund:
Du er formodentlig regnskabsuddannet eller lignende, men har under alle omstændigheder flere års erfaring fra en tilsvarende stilling. Vi forventer, at du har overblik, er selvkørende og har solidt kendskab til C5, Dataløn, Excel samt MS Office-pakken.

Lige så afgørende er det, at du har gode samarbejdsevner og kan bevare dit gode humør – også når det går stærkt.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en organisation i positiv udvikling i centrum af dansk politik. Stillingen er en deltidsstilling på mellem 20-25 timer om ugen, som lægges efter aftale. Arbejdsstedet er Christiansborg. Lønnen vil svare til dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos regnskabsansvarlig Karina Brodthagen, mobil 61 62 31 44 eller e-mail kb@konservative.dk.

Tiltrædelse snarest muligt. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 3. april 2017. Samtaler vil foregå løbende og vi ansætter, når kvalificeret ansøger er fundet.

Ansøgning vedlagt CV og relevante eksamensbeviser sendes til sbl@konservative.dk.