Piccoline/piccolo til det Konservative Folkeparti

Vores dygtige piccoline begynder på universitetet efter sommerferien, og vi søger derfor hendes efterfølger. 

Du bliver måske student til sommer og har lyst til en stilling i et eller to år, hvor du kan tjene ind til jordomrejsen eller studiet. Du brænder for rollen som piccoline/piccolo, og det er en naturlig del af din indre drivkraft at hjælpe til. Du trives i en hverdag med afvekslende opgaver og mange bolde i luften på én gang. Du er serviceminded, struktureret og et ordensmenneske.

Det Konservative Folkeparti søger en piccolo/piccoline, der har ansvaret for, at partiets mødelokaler og fællesarealer altid fremstår indbydende og præsentable vores gæster, politikere og medarbejdere på Christiansborg. Vi er 25 medarbejdere fordelt på 2 etager. Der vil være et tæt samarbejde imellem piccolinen/piccoloen, folketingssekretærer og sekretariatsmedarbejdere.

Opgaver

  • Overordnet ansvar for alle fællesarealer og møderum
  • Følge gæster til og fra møder
  • Kaffebrygning og mødeservice
  • Borddækning og afrydning af mødelokaler
  • Oprydning og vareopfyldning i lager/depotrum
  • Indkøb samt løbe ærinder i byen
  • Hjælpe til ved diverse arrangementer
  • Fordeling og afsending af post og pakker
  • Lettere rengøringsopgaver
  • Administrative ad hoc-opgaver

Hvad forventer vi af dig

  • Er fyldt 18 år
  • Har kørekort til personbil
  • Er robust, kan bevare overblikket i travle perioder og trives med fysiske arbejdsopgaver
  • Gode samarbejdsevner
  • Selvstændig

Arbejdstid og løn
Vi tilbyder et afvekslende og selvstændigt job i en dynamisk organisation med gode kollegaer i hjertet af dansk politik på Christiansborg. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse: Den 14. august 2017.

Interesseret
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chef for HR & Administration Søren Bjarke Laugesen på tlf. 61 62 39 32. Ansøgning bilagt eksamensbevis og anbefalinger sendes til sbl@konservative.dk hurtigst muligt og senest den 19. juni, kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 26.