Den 24. juni 2008 vedtog Region Hovedstaden sin første regionale udviklingsplan. Planen har mange gode visioner og bud på løsninger, som skal styrke regionen i den internationale konkurrence. De konservative støtter de gode tiltag i planen, men vi mener, at den mangler at fortælle, at pga. udligningen, sendes alt for mange milliarder kroner ud af vores region, hvilket er en barriere for vækst og udvikling. Derfor stillede de konservative et forslag om, at dette blev nævnt og at udligningen bør reduceres. Desværre var der ikke flertal for vores forslag, hvilket ikke er til at forstå, da vores region bliver plukket til stor ulempe for regionens borgere og Danmark.
Den regionale udviklingsplan (RUP’en) skal fungere som visionsplan for den videre udvikling af vores region, som er Danmarks eneste storbyregion. RUP’en kommer ind på barriere for vækst og udvikling, opstiller visioner og kommer med forslag til, hvad der skal til for, at regionen kan fungere som Danmarks vækstlokomotiv. Det drejer sig om gode forslag til bedre kollektiv trafik og forbedringer af vejnettet, sikring af grønne områder og fokus på uddannelse. Den konservative regionsrådsgruppe kan umiddelbart støtte planen. Vi mener dog, at den mangler at kommentere en væsentlig barriere.
”Det er en god udviklingsplan, men den mangler at fortælle, at udligningsordningerne bremser væksten i vores region. For særligt den seneste udligningsreform straffer kommunerne og os borgere i regionen økonomisk, hvis frembringer yderligere vækst til landet. Skaber vi mere vækst, så skal vi nemlig sende endnu flere penge ud af vores region,” siger Benedikte Kiær, konservativ gruppeformand og 1. næstformand i regionen.
Den seneste udligningsreform betyder, at vi i hovedstadsregionen skal aflevere yderligere 800 mio. kr. om året til resten af landet – og det betyder, at vi i alt kommer op på omkring 7 mia. kroner om året som sendes til resten af landet i udligning. Og efter reformen er der også kommet en endnu større afstand mellem det rådighedsbeløb, vi som borgere har, når skatter og boligudgifter er betalt. Vi i hovedstadsregionen har nemlig fået et endnu mindre rådighedsbeløb, mens andre borgere i landet – særligt vestpå – har fået et større.
Efter udligningsreformen blev vedtaget i begyndelsen af 2006, udregnede BRF Kredit konsekvenserne for en gennemsnitfamilie med to voksne, der har to børn i vuggestue/ børnehavealderen, en samlet årlig lønindkomst på godt 500.000 kroner og som bor i en ejerbolig på 140 kvadratmeter. Bor familien i f.eks. i Tønder, Morsø eller Lemvig, så vil den have mellem 276.000 og 286.000 kroner i rådighedsbeløb om året. Bor familien derimod i en kommune i Region Hovedstaden vil rådighedsbeløbet falde med omkring 100.000 kroner – i nogle hovedstadskommuner som Hørsholm meget mere og i andre som Hillerød lidt mindre.
”Konsekvenserne med udligningsreformen er, at når de faste udgifter er betalt, så er der meget mindre til mad, andre almindelige dagligdagsting, sjov og opsparing, for en familie i hovedstadsregionen end en familie i de jyske kommuner,” siger Benedikte Kiær.
Det lavere rådighedsbeløb skyldes klart, at det er dyrere at bo og leve i hovedstadsregionen. Og tager vores familie i hovedstaden mere arbejde for at opveje deres væsentlige mindre rådighedsbeløb, så straffes vi, da udligningen vil stige. For der er indført en mekanisme med udligningsreformen, der betyder, at stiger beskatningsgrundlaget hos os, så vokser udligningen. Kort sagt, vil overførslerne fra hovedstaden til resten af landet automatisk vokse yderligere, hvis den økonomiske vækst i hovedstaden er kraftigere end i resten af landet. Men denne automatik går ikke den anden vej: Er væksten kraftigere i Jylland – som det var tilfældet i 1980’erne - sker der intet med overførslerne fra hovedstaden. Det fratager os vigtige incitamenter til at fremme væksten – og det forstærkes yderligere ved, at selskabsskatten efter reformen nu også udlignes. For når selskabsskatten nu også udlignes, så er der ikke incitament for den enkelte kommune til at lave erhvervsudvikling. Og det rammer især Hillerød meget hårdt.
”Udligningsreformens konsekvenser er tydelige. Os som lever og bor i hovedstadsregionen skal systematisk have færre penge til rådighed, når skatter og boligen er betalt. Og kommunerne har samtidig fået langt færre muligheder for at tage fat på de mange rigtige løsningsforslag, der ligger i regionens udviklingsplan. Og dem, som udligningsordningerne virkelig rammer hårdt, er sygeplejersken, politimanden, pædagogen, folkeskolelæreren – ja, alle de faggrupper, vi har brug for i vores velfærdssamfund,” siger Benedikte Kiær.
Den konservative gruppe er ikke generelt modstandere af vis udligning, men nu er det gået alt for vidt, når den rammer regionens borgere urimeligt hårdt og bremser Danmarks vækstlokomotiv. Udligningsordningerne er således en barriere for, at vi kan få opfyldt målene i den regionale udviklingsplan. Og dette store problem vil den konservative regionsrådsgruppe meget gerne have fremgik af den regionale udviklingsplan. Derfor stillede den konservative gruppe et forslag om en teksttilføjelse til udviklingsplanen – og teksten er:
"Kommunerne i Region Hovedstaden er væsentlige aktører i den regionale udvikling. Derfor er det kommunale udligningssystem en barriere for at skabe en stærkere udvikling i regionen. Alt for meget af den indkomst, der skabes her, sendes videre til Vestdanmark via den stadig stigende udligning af indkomster og selskabsskat.
Det reducerer rådighedsbeløbet for borgere i hovedstadsregionen i forhold til resten af landet. Mange af de indtægter, som regionens kommuner kunne bruge på at følge op på den regionale udviklingsplan bliver sendt videre til resten af landet. Det er på den baggrund nødvendigt, at den høje udligning reduceres, så de ambitiøse mål i den regionale udviklingsplan kan realiseres."
Desværre blev det konservative ændringsforslag ikke vedtaget, hvilket ikke er til at forstå, da udligningsordningerne plukker regionens borgere og fjerner incitamenter til at skabe mere vækst.