Frivilligt arbejde
Der er mange opgaver, der skal løses i en partiorganisation som Konservative, og der er altid brug for en hjælpende hånd. Hvis du er interesseret i at arbejde frivilligt for partiet, er du meget velkommen til at sende en mail til os med en beskrivelse af, hvad du kan, og hvad du kan tilbyde os. Du må gerne skrive, om du foretrækker at deltage i lokalt eller centralt arbejde.
Skriv til
Det Konservative Folkeparti.

Sociale medier
Du kan på
Facebook blive ven med eller supporter af de mange konservative politikere, der har en profil på sitet. Derudover kan du deltage aktivt i debatter, når konservative politikere lancerer politiske udmeldinger i dette medie. Endelig kan du tilmelde dig vores page
Konservative, hvor forskellige konservative events bliver annonceret.
Hvis du har gode billeder eller videoklip med konservative politikere eller af konservative arrangementer, er du meget velkommen til at sende det til os.
Send billeder eller videoklip til
Det Konservative Folkeparti. Vi vil derefter udvælge dem, vi vil lægge ud på
Flickr og
Youtube.
Spred ordet
Du kan udbrede konservativ politik til en større gruppe af mennesker ved at skrive læserbreve til aviser. Emnet for dit læserbrev afgør, hvor det er mest oplagt at sende det hen. Det er som regel lettere at få dit læserbrev i lokalavisen end i de landsdækkende medier.
Der er størst sandsynlighed for, at dit læserbrev bliver bragt i avisen, hvis indlægget er kort og med et klart budskab. Derudover er det en god idé, at læserbrevet ikke består af lange sammensatte ord og alt for lange sætninger.
Du kan også videresende de konservative pressemeddelelser og Lenes Nyhedsbrev til interesserede venner og familiemedlemmer. Du kan få tilsendt Lenes Nyhedsbrev eller de konservative pressemeddelser
her.
Endelig kan du deltage i debatter på politiske blogs både på denne hjemmeside og i andre medier.
Giv et bidrag
Inden for den nærmeste fremtid vil det blive muligt at give et bidrag. På den måde kan man støtte enten sin lokale politiker eller en specifik sag.
Ønsker du at give et bidrag indtil da, så kontakt venligst partiets Hovedkontor. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.