Historien bag Borgerlige stemmer, der arbejder

Omkring valgudskrivelsen i begyndelsen af 1977 blev der indkaldt til møde på Poul Schlüters kontor på Christiansborg. Situationen i den konservative højborg var mildt sagt en anelse anspændt. Ved seneste valg – den 9. januar 1975 for at være helt præcis – gik Det Konservative Folkeparti markant tilbage og fik kun 10 mandater ved valget. Det var partiets dårligste resultat siden stiftelsen tilbage i 1915. Det var derfor en presset Poul Schlüter, Flemming Nyborg (kreativ chef) og Jens Karoli (generalsekretær) der sad på partiformandens kontor, og diskuterede strategien for det kommende valg, som Anker Jørgensen netop havde udskrevet og som skulle afholdes den 15. februar 1977.
En brainstorm eller brainbrise, som den daværende generalsekretær Jens Karoli vil betegne kampagnemødet, strakte sig over et par timer. Der var langt imellem brugbare idéer til kampagnen, der skulle bruges i valgkampen. Pludselig sad Poul Schlüter eftertænksomt inden han udbryd: ”Borgerlige stemmer, der arbejder, ”. De kiggede på hinanden med et enigt blik, for det var nemlig hvad Det Konservative Folkeparti var – og stadig er den dag i dag – et parti der arbejder for at høre borgernes stemmer. De tre konservative chefer vedtog idéen på mødet og præsenterede den for gruppen. En idé ikke bare folketingsgruppen synes om, men en idé de senere fandt ud af blev et kendt varemærke for Det Konservative Folkeparti: ”Jeg husker, at vi fremlagde idéen for gruppen. De tog pænt imod den. Derefter gik vi i gang med at få sloganet implementeret i alle annoncer. Det gik faktisk overraskende let – sloganet passede til alle vores sager”. 

Vi havde intet at miste 

Imens de nye partier efter Jordskredsvalget, Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne, tordnede frem, var Det Konservative Folkeparti nødt til at nytænke deres politik: ”Det er klart, at vi var meget pressede. Og da der blev udskrevet valg, var vi usikre på, hvordan det ville gå. Borgerne havde svært ved at se meningen med endnu et folketingsvalg kun to år efter det forrige. Vi anede simpelthen ikke, hvordan de ville stemme, ” forklarer Jens Karoli. Med et nyt hold i partiets sekretariat gjorde man klar til at føre valgkamp. En valgkamp der senere skulle vise sig at rykke partiet tættere på en statsministerpost og tættere på den største konservative sejr i historien. Under det slogan som Schlüter, Nyborg og Karoli havde opfundet, borgerlige stemmer, der arbejder, søgte partiet indflydelse, samtidig med at det markerede en klar oppositionspolitik: ”Valget gik fremragende. Især vores kampagne fik en del opmærksomhed. Selv i dag ved jeg ikke helt, hvad det var, der gjorde det. Men timingen har helt sikkert haft indflydelse. Sloganet passede til den tid, vi befandt os i”. Efter valget havde partiet nu 15 mandater – en sikker fremgang, der skabte glæde i den konservative lejr: ” Folk kunne næsten ikke få armene ned. Det var ligesom om, at nu havde vi knækket koden”, forklarer Jens Karoli, imens det er tydeligt at se, at han tænker tilbage på opturen efter valget i 1977”.

Et parti i fremgang 

Hvor meget af succesen man bør tildele kampagnen er dog begrænset, mener den daværende generalsekretær, Jens Karoli: ”Kampagnen var vigtig. Den blev et varemærke for partiet. Men det er Schlüter, der skal have æren. Han var en fantastisk partiformand for Det Konservativ Folkeparti. Han var det, partiet havde brug for. Vi trængte til en, der kunne pege partiet i den rigtige retning. Det kunne han”. Efter valget i 1977 hvor kampagnen; ”borgerlige stemmer, der arbejder” blev ført, gik det kun en vej for partiet – og det var fremad. Efter katastrofevalget i 1975 sikrede Poul Schlüter en konservativ fremgang ved de næste fire valg. Et klart højdepunkt var valget i 1984, hvor partiet opnåede 42 mandater og blev det største parti på Christiansborg.
I år er det 40 år siden, at Det Konservative Folkeparti blev kendt under sloganet; Borgerlige stemmer, der arbejder. En tid vi her i Politisk Horisont gerne vil hylde. Tillykke med jubilæet til kampagnens bagmænd og tak for at have givet Det Konservative Folkeparti et troværdigt varemærke, der holder ved.
”Det er en skøn tid at kigge tilbage på. Det sjove ved kampagnen er, at folk stadig husker den. Både når det går os godt og mindre godt, så er det et slogan, vi bliver mindet om. Et varemærke vi får svært ved at ryste af os,” afslutter den tidligere generalsekretær Jens Karoli interviewet.