K modsætter sig aftale om togfond

Togfonden vil tømme kassen i mange år frem og bremse nødvendige investeringer i vejnettet.

Partierne bag Togfonden ønsker på trods af en usikker økonomi at fortsætte de planlagte investeringer i den kollektive trafik, som blev aftalt under den tidligere regering. På grund af de faldende oliepriser, har planen ikke kunnet hænge sammen økonomisk og der har været brug for at tage planen op til revision for sikre balance og holdbarhed i de kommende års infrastrukturinvesteringer. Dette har partierne bag togfonden ikke ønsket. Derfor kunne det ikke blive til en bred aftale om de kommende års investeringer i den kollektive trafik.

Det er fint, at man gerne vil gøre mere for den kollektive trafik. Men der skal være en balance mellem asfalt og skinner. Gennemføres initiativerne i Togfonden, så tømmer man kassen i mange år frem og gør det umuligt at foretage de nødvendige investeringer i motorvejnettet, hvilket er dybt problematisk.

Derfor kan det Konservative Folkeparti ikke støtte op om de initiativer, som partierne bag togfonden fortsat ønsker at gennemføre.

Godt nyt at Storstrømsbroen rykkes frem til 2022

Den nye Storstrømsbro kan nu stå færdig allerede i 2022, efter forligspartierne i Folketinget har mødtes her til eftermiddag. Broen var hidtil udskudt til 2024, men man har nu fundet de nødvendige midler, der sikrer at arbejdet kan påbegyndes allerede i 2017.

Vi er glade for, at vi sikrer bedre forhold for pendlerne, den internationale togtrafik og ikke mindst for det lokale erhvervsliv på Lolland-Falster.