Vores krav til forhandlingerne om statsborgerskab
Vi har i Det Konservative Folkeparti over længere tid forsøgt at få regeringen til at indkalde til forhandlinger om statsborgerskab. Derfor samlede vi blå blok i et fælles brev, og nu starter forhandlingerne omsider.
Det Konservative Folkeparti går til forhandlingerne med en række krav til nye danske statsborgere, blandt andet:
-
Man skal ikke kunne få dansk statsborgerskab, hvis man har fået en fængselsdom.
-
Vi kræver bedre danskkundskaber: Man skal bestå Dansk Prøve 3, som svarer til 02 i danskfagene i 9. klasse.
-
Udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab, skal have været i beskæftigelse på samme niveau, som andre danskere i arbejde.
-
Vi ønsker et loft over, hvor mange personer der kan få tildelt dansk statsborgerskab årligt. Og jo bedre integreret man er, jo længere skal man foran i køen.
Kriminelle udlændinge skal ikke have dansk statsborgerskab
I dag er det muligt at få dansk statsborgerskab, selvom man er idømt en fængselsstraf. Derfor er der behov for en opstramning.
Grundloven foreskriver, at tildeling af dansk statsborgerskab sker ved lov. I dag kan man få dansk statsborgerskab, selvom man har siddet i fængsel, så længe man har siddet inde i under et år. Med de nuværende regler er det desværre sådan, at folk, der har begået alvorlig kriminalitet, automatisk ender på lovforslaget for folk, der skal have dansk statsborgerskab, blot fordi de har udstået deres straf, og den efterfølgende karenstid er udløbet.
Det Konservative Folkeparti foreslår derfor følgende:
Man skal ikke kunne opnå dansk statsborgerskab, hvis man er idømt en ubetinget eller betinget frihedsstraf – uanset straffens længde
Man skal gøre sig fortjent til det danske statsborgerskab, og det gør man blandt andet ved at holde sin straffeattest pletfri. Kriminalitet er ikke foreneligt med at blive dansk statsborger.
Det danske sprog binder os sammen som nation
Det er vores holdning, at vil man være dansk statsborger, så skal man kunne tale et dansk, så man kan gebærde sig på arbejdsmarkedet.
Ansøgere til dansk statsborgerskab kan i dag i mange tilfælde nøjes med at have bestået ’Dansk Prøve 2’, eksempelvis hvis man ikke har modtaget kontanthjælp inden for de sidste to år, og hvis man ikke har modtaget hjælp i mere end seks måneder af de sidste ni år. Det, mener vi ikke, er tilstrækkeligt.
Derfor foreslår vi følgende:
Man kan kun blive dansk statsborger, hvis man kan dansk på et niveau, der svarer til ’Dansk Prøve 3’.
At kunne skrive og tale det danske sprog er en afgørende forudsætning for at komme i job, omgås andre mennesker i det danske samfund og generelt leve et velfungerende liv i Danmark.
Ansøgere skal være lige så meget i arbejde som danskere i arbejde
I dag er der ingen krav til, at man er i beskæftigelse, hvis man vil være statsborger.
Vi foreslår, at man kræver af dem, der vil være danske statsborgere, at de har været lige så meget i arbejde som danskere i arbejde. Det er kun rimeligt at forlange, at udlændinge er lige så flittige som danskere, hvis de vil være danske statsborgere. Undtaget for kravet er pensionister og førtidspensionister, og sådan skal det fortsat være.
Indfør et loft over antallet af årligt tildelte statsborgerskaber
Der er i dag ingen øvre grænse for, hvor mange mennesker der kan få tildelt statsborgerskab i Danmark på én gang.
Siden 1983 har Danmark samlet givet 241.555 statsborgerskaber. Det svarer til et gennemsnit på 6.700 statsborgerskaber om året. Med den massive bølge af migranter fra 2014-2015 er presset på Danmark blevet langt stærkere, og derfor skal færre migranter have statsborgerskab.
For at imødegå ansøgninger fra op imod 30.000 personer fra Mellemøsten mener vi, at vi må indføre et loft over, hvor mange personer der får statsborgerskab om året. Forslaget går hånd i hånd med vores ønske om, at flygtninge skal rejse hjem, når situationen i deres hjemland tillader det. Undtaget fra loftet skal være borgere fra de nordiske lande, sydslesvigere og EU-borgere.
Et loft vil betyde, at der kan opstå en kø. Det skal vi håndtere. Men statsborgerskab skal ikke uddeles efter et ’først til mølle’-princip. Der skal foretages en kvalificeret vurdering, som giver førsteret til dem i køen, der eksempelvis har den højeste grad af beskæftigelse og klarer sig bedst ved danskprøven. De skal stå først, når der uddeles statsborgerskab.
På den måde sikrer vi, at statsborgerskabet er forbeholdt dem, der virkelig ønsker at blive en aktiv del af Danmark.
