En europæisk generationskontrakt for fremtidens Danmark

Det Konservative Folkepartis EU-program 2019-2024

I Det Konservative Folkeparti anerkender vi, at et velfungerende europæisk samarbejde er en forudsætning for fortsat vækst og velstand i Danmark. Vi finder, at grænseoverskridende udfordringer løses bedst iblandt vores europæiske ligesindede. Vi mener, det er i klar dansk interesse, at der er et stærkt europæisk samarbejde og at vi søger størst mulig indflydelse på det. Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, job, sikkerhed og velstand i Europa og Danmark.

Det europæiske projekt blev oprindeligt sat i gang for at sikre freden i Europa efter 2. Verdenskrig. For f.eks. unge, som aldrig har oplevet den kolde krig, og slet ikke 2. Verdenskrig, kan den oprindelige intention med det europæiske fællesskab måske opleves som fjern og uvedkommende. Dette ændrer dog ikke ved, at det europæiske samarbejdes største succes hidtil har været at fungere som ”et fredens projekt”. En succes vi kan være stolte af.

Siden etableringen har EU vokset sig stort både i dybden og bredden, med mange nye politikområder og mange nye medlemslande. For Det Konservative Folkeparti har det i denne proces været afgørende, at vi på en og samme tid har værnet om vores nationale suverænitet og samtidig har grebet de chancer og muligheder, som EU har budt og fremover vil byde på. Europa og Europas problemer står ikke stille, og det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke.

I Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat bruge vores mandater i Europa-Parlamentet til at skabe reelle politiske resultater. I valgperioden 2014-2019 har vi haft afgørende indflydelse på blandt andet lovgivning om klima- og energieffektivitet, handelsaftaler med tredjelande og regler, der hjælper små og mellemstore virksomheder. Alle forhold, som er værdiskabende for danske virksomheder og borgere, og dermed for grundlaget for Danmarks fortsatte velfærdssamfund.

I en tid med stigende udfordringer med flygtninge, migration, skatteunddragelse og terrortrusler, er det indlysende, at Danmark står sig bedst ved at deltage i at finde løsninger på disse udfordringer gennem et aktivt europæisk samarbejde. Dette ændrer dog ikke ved, at Det Konservative Folkeparti fortsat bygger på det konservative fundament om, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv, og derfor skal EU-politikken også fortsat være afgrænset til meningsfulde områder.

Vi er stærkt tilhænger af nærhedsprincippet, hvorved beslutninger helst skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, f.eks. når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet samt social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

For det Konservative Folkeparti er det europæisk samarbejde kimen til en generationskontrakt for fremtidens Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi gør vores stemme gældende og sætter en kurs for, hvad vi vil med samarbejdet.

Fundamentet er et EU, der sikrer vækst og arbejdspladser (afsnit 1), værner om borgernes fred og frihed (afsnit 2), respekterer EU-landenes egne kompetencer (afsnit 3) og er fokuseret og effektivt (afsnit 4). Vi anerkender i den forbindelse Danmarks forpligtelser til aktivt at gøre brug af eksisterende værktøjer til at præge EU’s udvikling og den fælleseuropæiske politik (afsnit 5).

1. EU sikrer vækst og arbejdspladser

Det indre marked skal fortsat styrkes – fri bevægelighed for arbejdskraft og mere handel

Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU´s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så eksempelvis handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer. Medlemslandene skal også være bedre til at gennemføre vedtaget lovgivning, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Vi vil også arbejde for, at små og mellemstore virksomheders vilkår for at operere på det indre marked smidiggøres mest muligt.

Vi er tilhænger af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Europa. Danskere skal kunne rejse ud at arbejde og uddanne sig i andre europæiske lande, og vi har mindst lige så meget brug for, at europæere kan komme hertil for at arbejde. Vi har næsten fuld beskæftigelse i Danmark, og det er derfor meget vigtigt for vores virksomheder at kunne hente arbejdskraft i Europa. Reglerne skal indrettes, så vi kan tage imod kvalificeret arbejdskraft, som bidrager positivt til dansk økonomi, uden at åbne for tilstrømning af ukvalificeret arbejdskraft og velfærdsmigranter.

Vækst gennem global frihandel – flere frihandelsaftaler

Europa skal fortsat være åben over for omverdenen og sikre vækst gennem aftaler med vigtige handelspartnere. EU’s interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 500 mio. europæere i stedet for blot 5,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse i bilaterale og multilaterale forhandlinger.

EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen. EU skal værne om det internationale handelspolitiske regelværk, herunder fundamentet i Verdenshandelsorganisationen, og arbejde for global respekt for de fundamentale frihandelsprincipper. Det giver forudsigelighed i verdensøkonomien. Endelig skal vi ikke være naive – vi skal kræve gensidighed, så vi blandt andet sikrer at danske og europæiske virksomheder kan byde på offentlige udbud i 3. lande, hvis deres virksomheder kan byde på offentlige opgaver hos os.

Ansvarlig finansiel vækstpolitik – vi står værn om dansk realkredit

Mange af EU´s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser.

Krisen i banksektoren har udstillet nødvendigheden af øget regulering af den finansielle sektor for at sikre kvalitet og stabilitet. Enhver regulering skal dog altid nøje afmåles i forhold til at sikre den rette balance og ske på en fair og gennemsigtig måde, hvor rammerne er veldefinerede fra starten. Det Konservative Folkeparti står fortsat værn om vilkårene for dansk realkredit.

EU´s bankunion med fælles banktilsyn er et naturligt skridt for eurolandene, og vores fastkurspolitik gør det som udgangspunkt fordelagtigt for Danmark at tilslutte sig en sådan union. En eventuel beslutning om dansk deltagelse må dog altid afhænge af de nøjagtige betingelser for deltagelse.  Danmark har tilsluttet sig principperne om at føre en finanspolitik med sunde offentlige finanser, hvor indholdet i budgetterne alene fastsættes af den danske regering, kommuner, regioner og Folketinget. 

Målrettet forskning – merværdi til produktionskæden

Fremtidens vækst og velstand skal i høj grad hentes gennem forskning, udvikling og dygtiggørelse. Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes mod de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor, såsom bæredygtighed, ressourceknaphed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke midler til forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig skal forskningen i endnu højere grad ud i produktionskæden og bidrage til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser.

Ambitiøs miljø-, klima- og energipolitik – en bæredygtighed energiunion

Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse, ansvarlige miljø-, klima- og energimål, der understøtter en bæredygtig vækst i Europa. Kun herved kan vi videregive en bedre klode til vores børn og børnebørn, end den vi selv modtog.

Miljø- og klimaudfordringer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles indsatser i forhold til f.eks. udledning af CO2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. I stedet for at importere energi til Europa til milliarder af Euro dagligt bør vi dele Europas energiressourcer bedre inden for EU’s energiunion og mindske vores afhængighed af ustabile leverandører som Rusland og Mellemøsten.

Det Konservative Folkeparti ser ikke et modsætningsforhold mellem vækst og bæredygtig udvikling, men med klare europæiske indsatser skaber vi bedre forhold for vores borgere, vi fremmer EU’s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, og vi lægger kimen til endnu flere danske eksportsuccesser indenfor eksempelvis energieffektivitet samt grøn og klimavenlig energiproduktion.

2. EU værner om borgernes fred og frihed

Beskyttelse af EU’s ydre grænser – vi vogter om Europa

Danskerne skal fortsat kunne føle sig trygge i Danmark, og i en tid med voldelige konflikter i flere dele af verden, trænger flygtningestrømme sig på Europas grænser. Det stiller krav til EU, og Det Konservative Folkeparti bakker op om, at der gennem EU gøres mere for at sikre EU’s ydre grænser og beskytte europæerne. Det kan for eksempel være gennem en øget indsats i konflikternes nærområder i form af EU-finansierede flygtningecentre, styrket grænsesamarbejde gennem EU’s grænseagentur Frontex og patruljering af Middelhavets flygtningeruter. Målsætningen for de flygtninge, som allerede er kommet til Europa, bør være, at de skal vende tilbage til deres hjemlande, så snart forholdene tillader det.

Klare retningslinjer for migration til Europa – ingen masseindvandring

Det Konservative Folkeparti mener, at EU har et ansvar overfor humanitære katastrofer rundt omkring i verden. Men vi mener ikke, at løsningen er at flytte folk til Europa. Vi ønsker at hjælpe folk i nærområderne. Derfor ønsker vi, at EU styrker sine ydre grænser og styrker den lokale indsats i konflikt- og kriseområderne.

Vi ønsker et opgør med det asylsystem, som giver ret til ophold i Europa, hvis folk fra et krigshærget land sætter deres fod på europæisk jord. De mennesker, som skal have ophold i Europa skal udvælges fra centre i nærområderne, og de skal udvælges efter deres kompetencer og muligheder for at fungere i Danmark. Behandlingen af asylansøgninger i flygtningecentre i nærområdet vil også have den positive effekt at underminere forretningen for dem, der tjener penge på at bringe asylansøgere frem til Europa.

Vi ønsker ikke, at Danmark skal være med i en fælles fordeling af flygtninge inden for EU, og vi ønsker ikke, at der gennem EU etableres eksempelvis lovlige migrationsruter ind i Europa eller udarbejdes en europæisk definition af klimaflygtninge, som kan misbruges til at udnytte den europæiske velstand, eller underminere den europæiske solidaritet.

Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet – trusler stopper ikke ved grænsen

Verdenssamfundets komplekse trusselsbillede er præget af en øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, informationsfordrejning og cyberforbrydelser. EU bør i det næste flerårige budget afsætte langt flere penge til grænseagenturet Frontex, der har til opgave at bevogte EU’s ydre grænser. Derfor er det nødvendigt at styrke den fælles europæiske kriminalitetsbekæmpelse, blandt andet i politisamarbejdet Europol. Et område, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, men hvor det giver god mening at samarbejde med de øvrige EU-lande. Til trods for opretholdelsen af retsforbeholdet, er målet, at dansk politi fortsat effektivt skal kunne bekæmpe kriminalitet og nedbringe trusselsniveauet i et samarbejde med sine europæiske kolleger.

Retsligt samarbejde til gavn for borgerne – ret og pligt følger med over grænsen

Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemland er en blandt flere fordele ved det retslige samarbejde, ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EU-land, også skal anerkendes i de andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Fra dansk side bør vi i denne forbindelse være bedre til at udnytte eksisterende værktøjer til hjemsendelse og indkrævning gennem det administrative samarbejde, som EU har tilvejebragt, ligesom vi bakker op om et fortsat styrket retsligt samarbejde mellem europæiske myndigheder.

Aktiv brug af EU’s fælles udenrigspolitik – med en stærk europæisk stemme

Omend Danmarks udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende, kan EU’s udenrigstjeneste bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og danske statsborgere i udlandet. F.eks. når EU aktivt taler med en stærkere stemme på den globale scene, herunder overfor autoritære regimer og sætter fokus på eksempelvis frihedsrettigheder og kvinderettigheder eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. EU’s udenrigstjeneste udgør herved et supplement til den danske indsats og kan desuden sikre danske statsborgere konsulær bistand ved EU’s repræsentationer, de steder hvor Danmark ikke selv er repræsenteret.

3. EU respekterer EU-landenes egne kompetencer 

Borgernære beslutninger – fordi vi er forskellige

Det har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder nationalt, men også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU’s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder f.eks. kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

Kultur- og uddannelsespolitik – traditioner skal bevares

Som en del af den kristne, humanistiske kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi værner om dansk historie og kultur, da det er vores særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk. Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om Folkekirken og vores kristne kulturarv, Kongehuset og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati. Derfor skal kulturpolitikken fortsat bero på national selvbestemmelse.

EU-landene har meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner. En væsentlig del af den danske kultur er den danske folkeskole. Derfor skal EU ikke regulere, hvordan vi indretter den danske folkeskole (for eksempel når det kommer til timetal eller indholdet af de enkelte uddannelser), og folkeskolen skal fortsat være et nationalt anliggende.

Sundhed – ret til egen læge

Sundhedspolitik og sundhedsvæsenets indretning skal, af hensyn til nærhedsprincippet, fortsat være et nationalt anliggende. Det gælder f.eks. sundhedsvæsenets opbygning (lige fra skolelæge og sundhedsplejerske, egen læge og vagtlæge, til hospitaler), politiske struktur, sundhedsvæsenets behandlingspligt og behandlingsgarantier, samt antallet og den geografiske spredning af sygehusene.

Social- og arbejdsmarkedspolitik – begræns unfair konkurrence

Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er store kulturelle og religiøse forskelle i Europa. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligt til disse.

I Danmark har vi en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Social- og arbejdsmarkedspolitikken skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau, og de respektive nationale konstruktioner for offentlige ydelser og arbejdsmarkedsmodeller skal respekteres. Ikke desto mindre anerkender det Konservative Folkeparti, at reglerne for det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed sætter danske forhold under pres, og vi er nødt til at tilpasse os.

Vi bør sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børnefamilieydelse) er skruet sammen på en sådan måde, at de ikke kan undermineres af krav, som andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU’s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for, at de sociale ydelser som en europæisk arbejdstager modtager, indeksereres efter levestandarden i det hjemland, som hans eller hendes børn er bosat i.

Det Konservative Folkeparti anerkender fordelene ved arbejdskraftens frie bevægelighed, men bakker også op om en europæisk indsats imod unfair konkurrence, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at følge de regler, som danske virksomheder er underlagt.

Skattepolitik – små virksomheder skal ikke betale store virksomheders skat

Det Konservative Folkeparti anerkender, at der inden for et europæisk samarbejde bør findes værktøjer til at bekæmpe skatteunddragelse, som i høj grad medfører, at små og mellemstore virksomheder i Europa samler skatteregninger op for større virksomheder. Det medfører ulige konkurrencevilkår virksomheder imellem og bremser mulighederne for vækst. Derfor bakker vi op om en fælleseuropæisk indsats mod skatteunddragelse og -omgåelse.

Det er dog afgørende, at sådanne tiltag respekterer nationale kompetencer. Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere, og det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet og fordeler goderne imellem os.

Det er ikke EU’s opgave at indkræve skatter eller fastsætte skattesatser. Det gælder både personskatter og selskabsskat. Derfor er vi eksempelvis modstandere af en europæisk finans- og transaktionsskat, som vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat.

De danske forbehold – mindst mulig negativ virkning

Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (Euroen).

En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til indflydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft.

Vi respekterer den danske befolknings ønske om at bevare retsforbeholdet, som tilkendegivet ved folkeafstemningen i 2015. Vi finder dog fortsat, at det vil være i Danmarks bedste interesse at overgå til en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i – for eksempel politisamarbejdet og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne. Vi vil arbejde for, at konsekvenserne af opretholdelsen af retsforbeholdet får mindst mulig negativ indflydelse på dansk politi og anklagemyndighedens mulighed for at værne om danskernes sikkerhed.

Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Vi anser stadig NATO som det vigtigste organ for militært samarbejde. Men et tættere samarbejde med vores europæiske allierede vil også være til fordel for det danske forsvar. 

Vi er grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene og modvirket en bølge af destruktive devalueringer i de europæiske lande under den finansielle krise. Euroforbeholdet ligger indtil videre fast, og vi anser det ikke for realistisk at ophæve det i den kommende valgperiode.  Vi vil fortsat afvente en mere permanent og stabil situation i euro-samarbejdet og den generelle økonomiske udvikling, før vi tager endeligt stilling.

Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande.

4. Et fokuseret og effektivt EU

Slankning af EU-institutionerne – bekæmp spild

Det Konservative Folkeparti støtter, at Europa-Parlamentet, som følge af Storbritanniens udtrædelse af EU, bør reguleres i størrelse, således at Europa-Parlamentets størrelse reflekterer de 27 medlemslande af EU. Vi ønsker desuden på sigt at samle alle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner i EU-institutionerne bekæmpes. Vi støtter derfor det arbejde, som EU’s antikorruptionsmyndighed OLAF gør for at bekæmpe misbrug.

Fokusering af EU’s budget – slankere og mere rimeligt

Selvom EU’s administrative omkostninger kun udgør 6 % af EU’s budget, er der fortsat mange områder, hvor EU’s institutioner kan blive slankere og mere effektive. Det Konservative Folkeparti vil derfor altid forholde sig kritisk til EU’s budgetter og initiativer til oprettelse af nye, eller udvidelse af eksisterende, institutioner, agenturer, m.v.

Vi finder derfor vigtigt, at EU’s budgetter og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør afspejle et slankere og mere fokuseret EU. Som følge af Storbritanniens udtrædelse af EU, bør det eksempelvis ligge fast, at de øvrige EU-landes økonomiske bidrag ikke skal forhøjes.

Ligeledes finder vi det hensigtsmæssigt at gennemføre den reduktion af EU’s landbrugsbudget, som regeringscheferne blev enige om i 2013. Vi vil dog arbejde for, at budgettet på sigt lægges helt om, så den direkte landbrugsstøtte afvikles og midlerne flyttes til vækstområder som forskning og udvikling.

Vi vil også arbejde for, at europæiske økonomiske værktøjer til regional udvikling og strukturfonde i højere grad tildeles på baggrund af EU’s samlede geopolitiske interesser og generelt betinges af efterlevelse af EU’s regelsæt, og i mindre grad anvendes til social udligning på tværs af Europa, hvilket kan virke konkurrenceforvridende.

Nej til øget føderalisering af EU – EU er selvstændige landes samarbejde

De ledende skikkelser i Europa-Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU’s stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et direkte præsidentvalg til Europa-Kommissionen eller yderligere skridt til føderalisering af de europæiske institutioner, for eksempel idéen om transnationale valglister til Europa-Parlamentet. Europa-Kommissionen skal fortsat godkendes af, og stå til regnskab for, Europa-Parlamentet.

Vi anerkender desuden, at EU-Domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. Der påhviler dog EU’s lovgivere, inklusive den danske regering i Rådet og de danske europaparlamentarikere, et ansvar for at formulere klar lovgivning, der ikke lader domstolen fortolke lovgivning i en utilsigtet retning.

Krav til nye udvidelser af EU – grundlæggende respekt for værdier

I sommeren 2013 blev Kroatien det nyeste medlem af EU. Også resten af Vestbalkan har en plads i EU, dog forudsat, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet.

Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet. Det Konservative Folkeparti finder det ikke hensigtsmæssigt at bevare Tyrkiets status som kandidatland til EU, men anbefaler, at samarbejdet overgår til et nyt format.

5. Danmarks ansvar i samarbejdet

Aktiv brug af ligesindede – i et struktureret samarbejde

Danmark har traditionelt samarbejdet med ligesindede medlemslande i det europæiske samarbejde. Der er med Storbritanniens udtrædelse af EU brug for, at denne indsats styrkes gennem et struktureret samarbejde mellem nordiske og skandinaviske kollegaer i både Ministerrådet og Europa-Parlamentet, eksempelvis på spørgsmål som frihandel, bedre regulering og et fokuseret EU. Kun herved kan Danmark effektivt gøre sin indflydelse gældende og varetage danske interesser. Hvis ikke vi udstikker en retning og arbejder for at påvirke samarbejdet, vil kursen blive sat af andre lande.

EU skal kommunikeres bedre – ingen ”fake news”

Der er en stigende tendens til, at mediebilledet er fokuseret på konflikter og uoverensstemmelser. Her har yderliggående kræfter på tværs af Europa gjort deres indtog med ”fake news” og populistiske skræmmekampagner, som ofte udråber EU som prygelknabe.

Det Konservative Folkeparti anerkender, at Danmark i det europæiske samarbejde har et ansvar for at forbedre den nationale diskurs om EU, der som samarbejde virker og hviler på grundlag af EU-landenes egne bidrag og opstillede rammer.

Vi skal styrke de nationale parlamenters rolle – mere fagudvalg, mindre Europaudvalg

Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU’s beslutningsproces. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for, at de nationale parlamenter gør brug af deres ret til at give ”det gule kort”, når forslag til europæisk lovgivning er i strid med nærhedsprincippet, eller hvis Europa-Kommissionen gennem delegerede retsakter forsøger uberettiget at tiltage sig politisk kompetence.

Vi ser desuden et stort potentiale i at styrke den nationale EU-proces, særligt i forbedret samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, således at fagudvalgenes kompetencer kan bringes mere aktivt i spil i EU-forhandlingerne og i implementering af EU-lovgivning.

De til enhver tid siddende regeringer bør endvidere informere Folketinget i god tid om EU-sager, og de nationale parlamentarikere bør have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Europa-Kommissionen.