Kriminelle udlændinge skal afsone i hjemlandet

Vi har alt for mange kriminelle udlændinge i Danmark. Foruden de tærer på landet med deres evindelige kriminalitet, så tærer de også på Danmark, når de fylder vores fængsler til bristepunktet.

Mennesker, vi har givet logi, der takker os med kriminalitet, har intet at gøre i Danmark.
Men vi oplever, at alt for mange kriminelle udlændinge ender med at fylde vores fængsler. Og for at gøre ondt værre anser flere kriminelle udlændinge danske fængsler for at være luksushoteller. Sådan må det ikke være!

Derfor skal langt flere udlændinge afsone i hjemlandet eller andet land.
I dag er det kun EU-borgere, der har fået minimum 6-måneders fængsel, der skal afsone i hjemlandet. Det skal være slut. Ligesom det skal gøre langt mere for at udvisningsdømte ikke afsoner i Danmark.

Vi har vi været med til at oprette 300 fængselspladser i Kosovo til udlændinge. Og derudover har vi stillet forslag om, at alle EU-borgere skal afsone i hjemlandet. Også selvom de har fået under 6-måneders fængsel.
Men vi skal have gjort mere. For kriminalitet skal aldrig kunne betale sig, og vi skal genere kriminelle så meget som muligt.

Derfor vil vi: 

  • Etablere flere fængselspladser i udlandet så færre kriminelle udlændinge afsoner i Danmark.
  • At alle EU-borgere afsoner i deres hjemlandet uanset fængselsstraffens længde.