Et sundhedsvæsen med overskud

Din familie skal være tryg. I skal kunne regne med en god og topfaglig behandling i sundhedsvæsenet, hvis I får brug for det. Det starter med et personale med overskud til omsorg.

Når vi er syge eller har slået os, har vi brug for mennesker med overskud til omsorg. Når dit barn har brækket armen eller måske skal indlægges, kan en smilende, nærværende og omsorgsfuld sygeplejerske gøre en stor forskel.

For dine børn, nærmeste og dig selv skal selvfølgelig ikke føle sig hverken stressede eller nedprioriteret, når I får brug for hjælp, fordi sygeplejerske eller lægerne er underlagt et alt for stort pres.

Derfor vil vi lette presset på sundhedsvæsenet. Men selvom vi har investeret i sundhedsvæsenet i milliardklassen, og patienttilfredsheden generelt er i top, så tror vi forsat på, at vi kan gøre det endnu bedre.

Derfor vil vi:

  • Investere i flere familielæger.
  • Flytte mere behandling ud af sygehusene og over i almen praksis.
  • Fjerne unødvendig bureaukrati for sundhedspersonalet.