Mere tid til familien

Familien er det vigtigste i vores liv. Derfor vil vi gøre det nemmere for familier at få den travle hverdag til at hænge sammen, så I har tid og overskud til hinanden.

Du kender det helt sikkert. Midt i en hektisk hverdag. Hjem fra arbejde, hente ungerne og så købe ind. Der er meget at se til, hvis hjemmet samtidig skal se ordentligt ud, og maden både skal være sund og smage godt. Hvornår skal der egentlig være tid til at være familie?

I Det Konservative Folkeparti arbejder vi for at gøre det lettere for familier som jeres at bruge tid med hinanden.

For der skal være tid til familien. Uanset om familien består af én eller to forældre, eller mor og far er gift eller skilt. Det skal være muligt at leve, som man ønsker det, og det skal være muligt at arbejde og samtidig have tid til familien.

Derfor skal familier tilbydes fleksible dagtilbud og muligheder, så alle hver for sig kan få mere tid til hinanden i en hektisk hverdag. Og derfor valgte vi at afsætte penge på finansloven i 2018 til at udvide den såkaldte BoligJobordning, så du også fremover kan trække serviceydelser fra i skat. Det betyder, at det bliver billigere at købe rengøring og bedre mulighed for at få børnepasning, når det strammer til.

Til gavn – for dig, din familie og for Danmark.

Konservative visioner

• Fleksible dagtilbud

• Gode og frie rammer for familien

• Et samfund, hvor vi hjælper hinanden, før vi tyer til staten

Konservative resultater

• En permanent BoligJobordning.

• Ro om boligskatterne, fordi boligen for de fleste er familiernes vigtigste investering

• Forhøjelse af den årlige beløbsgrænse, som du må sætte ind på dine børns børneopsparing

• Et nyt skilsmissesystem med mere gennemskuelighed og med særligt fokus på børnene.

• En ny Dagtilbudsaftale, der giver familierne mere fleksibilitet i hverdagen