Studiejob under uddannelse

Man skal ikke bremses og holdes nede, hvis man er ung og ambitiøs. Derfor er Danmark også et af de lande, hvor flest unge kombinerer uddannelse og arbejde. Det giver dig mulighed for at afprøve en branche samtidig med, du tjener lidt ekstra ved siden af SU’en. Det gavner både dig og resten af Danmark.

Der skal være plads til at tage et studiejob under din uddannelse. Et studiejob eller et praktikforløb kan give afgørende erfaring inden for den branche, du har lyst til at arbejde i. En mulighed for at prøve dig selv af. Danmark var i 2015 det land, hvor flest 20-24 årige kombinerede et studieliv med et arbejdsliv.

Derfor har vi indført erhvervskandidatuddannelser. Her får du mulighed for at tilrettelægge en 2-årig kandidatuddannelse over fire år, så der er tid og energi til at lægge kræfter i et spændende studiejob.

Det er sjovt at tjene sine egne penge, men job på deltid giver dig samtidig en studietid med sammenhæng mellem studier og arbejde. Arbejdet kan give dig mulighed for at afprøve en branche og hjælpe dig med at af- eller bekræfte om det er den rigtige vej at gå i din uddannelse.

I Det Konservative Folkeparti synes vi, at det er godt, at du har mulighed for at tage et studiejob ved siden af dine studier. Vi tror, at det gør dine muligheder i livet bedre. Det gavner både dig og Danmark.

Konservative visioner

• Uddannelsessystemet skal give unge kompetencer, som kan bruges på fremtidens arbejdsmarked

• Uddannelsessystemet skal give unge muligheder for at udnytte og udvikle deres evner bedst muligt

• Flere skal tage en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi, fordi vi har får brug for flere teknologiske og naturvidenskabelige kandidater i fremtiden.

• Vi vil sænke skatten på arbejde, så du kan beholde flere af dine egne penge.

Konservative resultater

• Vi har indført erhvervskandidatuddannelser, der gør det muligt at tage en kandidatuddannelse over fire år, så man kan have tæt tilknytning til arbejdsmarkedet ved siden af studiet

• Vi var i 2013 med til at hæve grænsen for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU

• Regeringen har indført et nyt bevillingssystem med fokus på kvalitet og overgang til arbejde for de videregående uddannelser

• Regeringen har indført et øget fokus på praktiske færdigheder i uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen.