Politisk Horisont har besøgt Henrik Bay på Fanø sammen med klimaordfører Frederik Bloch Münster. Henrik bor i et fredet hus på Fanø og havde inviteret os indenfor til en snak om klimasikring af kulturarv og de udfordringer, Sønderho står overfor.
Henrik Bay peger på et lille blåt hus med stråtag og grønne detaljer ved vinduerne. ”Det er et typisk Sønderho-hus,” forklarer han. Den snoede grusvej er fyldt med dem i alle afskygninger. Røde, grønne og blå. Men med det samme stråtag og de karakteristiske trædetaljer ved døre og vinduer.
Husene er bygget i 1700- og 1800-tallet. Henrik Bay påpeger, at det er imponerende, at de står som de står. De er bygget godt.
Politisk Horisont er taget med partiets klimaordfører, Frederik Bloch Münster, til Sønderho på Fanø. Her skal vi møde Henrik Bay, som ejer et af de mere end 70 fredede huse i byen. Byen er et stykke kulturarv. Men byen er truet af vandet.
”Kom indenfor”. Henrik Bay inviterer ind i sit eget Sønderho-hus. Det ligger i første række til diget og er et gult stråtækt hus med grønne trædøre og -vinduer med hvide detaljer. Inde i huset er det lige ved, at de højeste i selskabet ikke kan stå oprejst alle steder.
”Hvis man interesserer sig bare en lille smule for kunst og kulturarv, så skal man være stiv for ikke at synes, at det her er et fedt sted at være,” siger Henrik Bay.
Kunsten og kulturarven springer også i øjnene på en, når man træder indenfor. Den grønne farve på træet udenfor fortsætter inde på døre og lister, som er i alle rummets kanter. Huset er fra en anden tid, med trædøre, der ikke er meget højere end 1,5 meter. Og brune lofter, der er malet med motiver i gul, grøn og rød. Vinduerne passer til dørene, og man skal bukke sig ned for at se ud. Følelsen af at stå i et hjem, der er bygget til mennesker langt lavere end os, men alligevel tilpasset den højde, de fleste danskere nu engang har.

I Sønderho vil man gerne bo
Henrik Bay flyttede hertil for efterhånden en del år siden. Han og familien kunne ikke blive boende på deres gamle gård. Det var for meget og for stort.
”Men vi kom hele tiden tilbage til Sønderho, der kunne vi godt tænke os at bo,” fortæller han og peger hen på en træstol, hvor de grønne detaljer går igen. Han fortæller, at han selv sad der,
mens hans kone sad i sofaen første gang, de så huset, og de sammen tænkte: ”Det her, det skal vi bare.”
Og den følelse er aldrig forsvundet.
”Jeg kan stadig sidde i en stol, i sofaen eller et andet sted og blive sådan helt: Hvor er vi bare privilegerede. Sådan har jeg det.”
Men vandet fylder i hverdagen. Fra de lave vinduer kan man kigge ud på diget, der skal holde vandet ude.
Henrik Bay kigger hen på diget og markerer med hånden, at vandet vil stå 20 cm over hans eget hoved, hvis der kommer en 100-årshændelse.
Alt for mange danskere lever med bekymringen for, at vandmasserne kommer ind i deres hjem, fortæller Frederik Bloch Münster.
”Vi skal passe på Danmark og danskernes hjem. Derfor er det vigtigt, at vi snart kommer i gang. Desværre nøler regeringen. Vi har til gengæld allerede fremlagt tre klimasikringsplaner, som regeringen er velkommen til at finde inspiration i,” fortæller han.
Frygten for en 100-årshændelse
”Man opererer jo med sådan en 100-årshændelse. Og hvis den kommer, så skal vi ikke stå her.”
Henrik Bay viser Frederik Bloch Münster rundt på det dige, der omkranser Sønderho og beskytter byen mod vandet. Diget blev bygget for mange år siden af frivillige kræfter i byen og har længe beskyttet de unikke huse. Men med tiltagende vandmasser er diget blevet for lavt, det skal være en meter højere. Og på trods af hjælp fra kommunen ender borgerne i Sønderho med en regning på et tocifret millionbeløb. En regning, som Henrik Bay ikke mener, at de skal efterlades med alene.
”Der skal bare være en vilje fra dem, der skal bevilge pengene, til at indse, at det er vigtigt. Tag jer nu sammen. Se, det her er et problem og få det løst. Det må du godt sige videre,” siger han.
Så det vil sige, Henrik, at klimasikring det er det, der skal til, så der også er et Sønderho til de kommende generationer?
”Ja.”
Og uden det, så kan det være, at der slet ikke er noget Sønderho en dag?
”Ja, det er jo en grim tanke.”