Søren Pape Poulsen bliver født på Rigshospitalet i København nytårsaften 1971. Han tilbringer sine første måneder på et børnehjem, indtil han i april 1972 bliver adopteret af landmandsparret Svend og Ruth Poulsen. Søren Pape Poulsen vokser op på familiegården i Vejerslev ved Thorsø sammen med sine adoptivforældre og hunden Bamse.
Allerede som 15-årig melder Søren Pape Poulsen sig ind i Konservativ Ungdom. Kort efter stifter han en lokalafdeling af KU i den lille by Thorsø, tæt på Bjerringbro, hvor han i 1992 bliver uddannet som speditør hos Grundfos. Han arbejder som speditør i en årrække, før han bliver ansat som lærer ved Bøgeskovskolen og siden som leder af ungdomsskolen i den daværende Bjerringbro Kommune. Efter kommunalreformen i 2007 blev han ansat som afdelingsleder ved Viborg Ungdomsskole.
Søren Pape Poulsen er på valg første gang i 1997, hvor han stiller op til byrådet i Silkeborg Kommune. Han slipper dog først gennem nåleøjet til kommunalvalget i 2001, hvor han i stedet var opstillet i Bjerringbro Kommune. Med 108 stemmer sikrede han sig en plads i kommunalbestyrelsen. Han opnår genvalg i 2005, og i 2007 bliver Bjerringbro Kommune sammenlagt med Viborg Kommune. Det skal vise sig at være i Viborg, at Søren Pape Poulsen skaber sig et navn i dansk politik.
Som udvalgsformand for børne- og ungeområdet er Søren Pape Poulsen ikke bange for at tage svære beslutninger. På trods af lokal modstand er han med til at lukke en håndfuld landsbyskoler, da alternativet er besparelser på alle folkeskoler i kommunen. Det skaber overskrifter, men det er tydeligt, at viborgenserne sætter pris på Søren Pape Poulsen og hans politiske mod.
Efter to perioder som medlem af byrådet får Søren Pape Poulsen i 2009 sit hidtil bedste valg med 3244 personlige stemmer. Selvom Det Konservative Folkeparti kun får 3 ud af 31 mandater i Viborg Byråd, lykkes det Søren Pape Poulsen at opnå bred opbakning på tværs af det politiske spektrum. Med stemmer fra Socialdemokratiet, SF og DF bliver Søren Pape Poulsen Viborgs nye borgmester og ender dermed 20 års socialdemokratisk styre i Viborg.
Endnu bedre går det ved kommunalvalget i 2013, hvor han fordobler sit stemmetal og genvælges som borgmester med 6566 personlige stemmer – det højeste stemmetal i kommunen.
Anden borgmesterperiode bliver dog noget kortere end først antaget. I sensommeren 2014 forlader den daværende konservative partiformand, Lars Barfoed, sin post. I stedet træder Søren Pape Poulsen til som politisk leder og må i samme ombæring opgive borgmestergerningen. På et landsråd senere samme år bliver han valgt til partiformand under store bifald fra de konservative medlemmer.
Som nyudnævnt partiformand står den tidligere viborgborgmester over for store udfordringer. Partiets meningsmålinger ligger lavt, og han er endnu ikke valgt til Folketinget. Søren Pape Poulsen gør det fra start klart, at hvis han ikke opnår valg ved det førstkommende folketingsvalg, så er han fortid som formand. Som borgmester var han populær, men spørgsmålet er, om populariteten kan overføres til landspolitik.
Ved folketingsvalget i 2015 bliver bekymringerne gjort til skamme. På trods af et dårligt valgresultat til partiet på kun 3,4 procent, opnår Søren Pape Poulsen valg til Folketinget. Han er opstillet i Vestjyllands Storkreds, og får hele 11.565 personlige stemmer. Den tidligere borgmester fra Viborg er nu både formand og medlem af Folketinget. Herfra går det stærkt.
Allerede i slutningen af 2016 bliver Søren Pape Poulsen inviteret til forhandlinger på Marienborg med den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen. Sidstnævnte ønsker at styrke regeringsmandatet, og forhandlingerne ender med, at Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indtræder i regeringen, hvor Søren Pape Poulsen udnævnes som justitsminister.
Søren Pape Poulsen overtager posten fra Venstres Søren Pind, der ved ministeroverdragelsen forærer den nyslåede justitsminister en stok. Søren Pape Poulsen har forinden udtalt, at han betragter Justitsministeriet som et tryghedsministerium. Derfor får han stokken, så han har noget at støtte sig til, hvis han bliver utryg, forklarer Søren Pind ved ceremonien.
Som justitsminister får Søren Pape Poulsen dog ikke brug for hjælpemidler til at holde balancen. Ministerposten er som skabt til ham, og han beviser igen og igen, hvorfor Det Konservative Folkeparti med rette forbindes med lov og orden. Som minister indfører han en lang række strafskærpelser. Han præsenterer en ny bandepakke, styrker indsatsen mod hashhandel, ligestiller psykisk vold med fysisk vold og igangsætter det arbejde, der i 2021 betyder, at den kriminelle bande Loyal to Familia bliver forbudt og opløst ved lov.
Ved folketingsvalget i 2019 bliver Søren Pape Poulsen belønnet af vælgerne for sit hårde arbejde som justitsminister. Den konservative formand får hele 22.223 personlige stemmer i Vestjylland Storkreds, og partiet bliver fordoblet og får i alt 12 mandater i Folketinget. Det er den foreløbige kulmination af hårdt arbejde og en stærk konservativ formand, og i den følgende valgperiode stiger Søren Pape Poulsens popularitet til nye højder.
Søren Pape Poulsen markerer sig som en stærk borgerlig stemme, og partiet balancerer at udfordre den siddende socialdemokratiske regering på alt fra Arnepension og coronarestriktioner til minksandale og tvangsfordeling af gymnasieelever, og samtidig tage ansvar og indgå politiske aftaler, der flytter Danmark i en bedre retning. Det giver medvind i befolkningen, og partiet opnår stabile tocifrede meningsmålinger.
Ved kommunalvalget i 2021 får partiet sit bedste valg i 36 år. Partiet får 15,2 procent af stemmerne på landsplan og går frem i 92 ud af 98 kommuner. Da de efterfølgende forhandlinger endelig er færdige, står partiet med hele 14 borgmesterposter. Det står tilbage som Søren Pape Poulsens ultimativt bedste valg.
Den efterfølgende sommer bliver Søren Pape Poulsen for tredje år i træk udnævnt af danskerne til den absolut mest troværdige partileder. Flere og flere peger på den konservative formand som deres foretrukne bud på en borgerlig statsminister, og da folketingsvalget nærmer sig, indkalder Det Konservative Folkeparti til pressemøde.
Foran det samlede danske pressekorps og med Christiansborg i ryggen, melder Søren Pape Poulsen sig som statsministerkandidat. Efter meningsmåling på meningsmåling, der gør Det Konservative Folkeparti til det største borgerlige parti, er drømmen om, at partiet igen kan indtage statsministeriet pludselig indenfor rækkevidde.
Sådan går det som bekendt ikke. Folketingsvalgkampen bliver én lang nedtur for partiet, og på valgnatten sætter kun 5,5 procent af danskerne kryds ved Liste C. På valgnatten er der en skuffet stemning, men også en formand, som nægter at give op. Den ukuelighed kendetegner ham til det sidste.
Søren Pape Poulsen nægter at give op. Selvom folketingsvalget i 2022 ikke bliver den fest, som mange havde drømt om, så kæmper han videre for et bedre og mere konservativt Danmark. Danmark har brug for konservative svar, og Søren Pape Poulsen vil levere dem.
Ved det konservative landsråd i 2023 bliver Søren Pape Poulsen genvalgt som partiets formand under stående og lange ovationer. Forinden har han præsenteret en ny konservativ fortælling, Stærke rødder i en omskiftelig tid, der skal hjælpe partiet tilbage på sporet som det parti, der kæmper for familierne, traditionerne, naturen, virksomhederne og de frivillige fællesskaber. Det er sød musik i ørerne på de konservative medlemmer, og det markerer begyndelsen på et nyt og håbefuldt kapitel i partiets historie.
Siden starten af 2022, hvor Putin indleder sin fuldtonede invasion af Ukraine, har konservativ forsvarspolitik været moderne. Samme år er Søren Pape Poulsen med til at indgå det såkaldte Nationale Kompromis, der skal give Forsvaret et historisk løft til 2 pct. af BNP. En gammel konservativ mærkesag, der endelig kan blive til virkelighed.
I vinteren 2024 er forsvarsforhandlingerne stadig i fuld gang, men meget går for langsomt, og det danske forsvar er stadig martret af årtiers underprioritering. Det får Søren Pape Poulsen til at annoncere, at han nu vil kaste sig fuldtonet ind i forhandlingerne som partileder, så der kan blive sat fart på de investeringer, der skal sikre Danmarks sikkerhed.
I slutningen af februar præsenterer han flere markante politiske meldinger, der skal styrke Forsvaret. Det bliver hans sidste politiske aftryk.
Den 1. marts 2024 er Søren Pape Poulsen midt i en fremlæggelse for partiets hovedbestyrelse, da han bliver ramt af en hjerneblødning. Han har netop modtaget klapsalver fra sine partifæller, da han falder om. Dagen efter afgår han ved døden på Odense Universitetshospital kl. 13:13.
Han døde midt i det, han viede sit liv til.
Æret være hans minde.
