Mødet med Nairobi og The People Dialogue Festival
Fra den 2. til den 8. marts 2026 havde jeg fornøjelsen af at repræsentere Konservativ Ungdom og Det Konservative Folkeparti på en studietur til Nairobi i Kenya. Turens omdrejningspunkt var deltagelsen i The People Dialogue Festival (PDF), som blev afholdt i dagene fra d. 4. til 7. marts. PDF blev i år afholdt for ottende gang, og er en af de største demokratiske dialogplatforme i Østafrika, og bygger på et fundament, der minder om Folkemødet på Bornholm. Årets lokation var centralt i Nairobi i Uhuru Park.
Allerede ved ankomsten stod det klart, at Nairobi er en by fuld af kontraster, energi og liv. Byen summer af aktivitet, og mødet med den kenyanske kultur og befolkning var både inspirerende og tankevækkende. Menneskerne, vi mødte, var åbne, engagerede og nysgerrige – særligt de unge, som viste en imponerende vilje til at diskutere samfundsforhold og politiske spørgsmål.
PDF fungerede som en unik platform, hvor borgere, politikere, civilsamfund og internationale aktører mødtes for at diskutere Kenyas demokratiske udvikling. Festivalens tema, “Building a Collaborative Democracy for Kenya’s Sustainable Future”, satte rammen for en række samtaler om, hvordan man styrker tilliden til demokratiske institutioner og skaber bedre muligheder for borgerinddragelse.
The Youth Politics Laboratory – Engagement gennem dialog og kreativitet
Som repræsentant for Konservativ Ungdom deltog jeg sammen med Venstres Ungdom, Danish Liberal Democracy Programme (DLDP) og Det Konservative Folkeparti i PDF hvor vi sammen stod bag teltet The Youth Politics Laboratory. Formålet var at skabe et interaktivt rum som kunne engagere unge i refleksioner over deres politiske deltagelse og inspirere dem til øget engagement gennem kreative aktiviteter.
En af vores aktiviteter bestod i at lade deltagerne bygge deres egen politiske ungdomsorganisation med klodser. Hver klods repræsenterede et nøgleord som eksempelvis “strong leadership”, “grassroots organisation”, “political education”, “majority decisionmaking” og “woman network” samt mange andre ord, som vi havde tænkt kunne være relevante for opbygning af en politisk ungdomsorganisation. Deltagerne skulle vælge de fem vigtigste elementer og forklare os deres valg. Denne øvelse skabte ikke blot kreativitet, men også dybe samtaler om værdier, prioriteringer og politiske idealer. Mange fremhævede behovet for stærkt lederskab kombineret med større inklusion, særligt af kvinder og unge i politiske processer. Herudover var der også mange der talte om hvordan de ser græsrodsbevægelse som en ideel platforme til at bygge en ungdomspolitisk organisation op, med udgangspunkt i frivillighed, engagement og aktivisme.
Den anden aktivitet vi havde i teltet var en refleksionsøvelse, hvor deltagerne besvarede to spørgsmål:
“What would make you begin to engage in party politics?” og “What keeps you away from party politics?”
Svarene som de engagerede deltagere kom med blev skrevet på post-it notes og gav et tydeligt indblik i de unges perspektiver. Særligt 3 ord gik igen: korruption, nepotisme og tribalisme. Disse udfordringer blev fremhævet som de væsentligste barrierer for politisk engagement blandt unge. Samtidig pegede mange på behovet for mere gennemsigtighed, bedre lederskab og større inddragelse af unge og mere ligestilling i politik.
Vores overordnede formål var at inspirere og give de unge mennesker konkrete redskaber og refleksioner, der kunne styrke deres engagement i politik. Det blev tydeligt, at selv simple og kreative metoder kan åbne for dybe politiske samtaler. Aktiviteterne viste tydeligt, at ungdommen i Kenya ikke mangler vilje til engagement, men de efterspørger et politisk system, de kan have tillid til.
Samtaler med unge fra Kenya om ambitioner og barrierer
De mange samtaler med de unge deltagere var noget af det mest lærerige ved hele turen. Vi mødte både unge uden politisk erfaring og nogen, der allerede var aktive i partier. Fælles for mange var en oplevelse af, at det er svært at få reel indflydelse som ung.
Flere pegede på økonomiske barrierer. Det er dyrt at stille op til valg, og en synlig kampagne kræver betydelige ressourcer, hvis man ønsker at føre en synlig kampagne for at blive valgt. Fundraising og økonomi er en stor udfordring fremhævede flere af dem som vi mødte. Derudover beskrev mange en politisk kultur, hvor ældre generationer dominerer, og hvor de yngre ofte ikke bliver taget seriøst.
Samtidig var der en stærk vilje til forandring. Mange af de unge havde klare politiske visioner med fokus på bekæmpelse af korruption, bedre jobmuligheder, klimaindsats og styrkelse af særligt kvinderettigheder. Engagementet var ikke til at tage fejl af, udfordringen ligger i systemets evne til at rumme det.
Et særligt højdepunkt under PDF var en dialogsession som undertegnet og Josefine Andersen (Venstres Ungdom) i samarbejde med to lokale, som var Nigel fra KANU (Kenyas ældste parti) og advokaten Annabelle. Dette blev afholdt i en af PDF’s mange telte. Vi havde sat rammerne for samtalen med det højaktuelle emne “From Protest to Policy? : Youth Participation Beyond the Streets”. Her diskuterede vi, hvordan ungdommen engagerer sig i demonstrationer, som ofte er med stor personlig risiko, samt hvordan dette engagement kan omsættes til konkret politisk indflydelse.
Dialogen med omkring 60 unge og engagerede deltagere viste, at der er et stort behov for at bygge bro mellem aktivisme og formel politik. Budskabet var klart: hvis ungdommen ønsker varige forandringer, er det nødvendigt også at engagere sig i de politiske institutioner, samt skabe en bedre dialog mellem generationer.
Festivalen som helhed og demokrati i praksis
Udover vores eget telt bød festivalen på et væld af aktiviteter. Der var taler, debatter, workshops og åbne diskussioner, hvor både politikere, eksperter og borgere deltog. Omdrejningspunkter for festivalen var at sætte fokus på alt fra demokrati og fællesskab til bæredygtighed og ytringsfrihed.
Et gennemgående tema var dialogens betydning. Udsagn som “we all have a voice” og “dialogue gives peace and harmony” gik igen. Festivalen fungerede som en platform, hvor borgere særligt de unge kunne stille spørgsmål direkte til politikere og få svar. En transparent platform som medvirker til opbygning af tillid og politisk dannelse.
Festivalens sidste dag (7. marts) havde særligt fokus på kvinders rettigheder i forbindelse med kvindernes internationale kampdag 8. marts. Kvinders rolle i politik og samfund blev diskuteret intensivt, med flere kvindelige talere og indslag. Der var stor opbakning til øget fokus på ligestilling i Kenya.
Derudover var der telte for de forskellige politiske partier, hvor man kunne møde aktive medlemmer og få indblik i deres arbejde og engagement, med mulighed for måske selv at engagere sig i politik. Et andet vigtigt initiativ var muligheden for at registrere sig som vælger frem mod valget i 2027. Dette er et konkret eksempel på, hvordan festivalen arbejder for at styrke demokratisk deltagelse.
Foruden det partipolitiske var der også mere kulturelle elementer på festivalen. Et interessant projekt var samarbejdet mellem danske og kenyanske kokkeelever, som arbejdede med bæredygtig madlavning og reduktion af madspild med afsæt i FN’s verdensmål. Det illustrerede, hvordan demokrati og samfundsudvikling også kan kobles til helt konkrete hverdagsproblemer.
Festivalen blev i høj grad et symbol på åbenhed og dialog, hvilket også var tydeligt ved at PDF blev afholdt i en åben park, nærmest som et billede på, at demokrati skal være tilgængeligt for alle.
Ligheder og forskelle på Kenya og Danmark
Oplevelsen i Nairobi giver anledning til refleksion over forskellene mellem Kenya og Danmark, særligt når det gælder unges politiske engagement.
Sammenlignet med Danmark er der markante forskelle i unges politiske engagement og de strukturelle rammer omkring det. I Danmark er det relativt let at engagere sig i politik gennem ungdomspartier, og der er generelt høj tillid til institutionerne.
I Kenya er engagementet blandt ungdommen mindst lige så stort, men udfordringer som korruption, økonomiske barrierer og manglende tillid til systemet gør det vanskeligere at omsætte engagement til reel indflydelse, og nogle unge opgiver ligefrem viljen til at engagere sig. En anden vigtig pointe er at man i Kenya ikke på samme måde har ungdomspartier og ungdomsorganisationer som vi har i Danmark. I stedet er man medlemmer af et parti, hvor man så kan tilhøre en såkaldt youth-wing eller på dansk en ungdomsfløj. Dog uden samme autonomi, selvstændighed og muligheder som de danske ungdomspartier har fx gennem fondsmidler fra fx DUF til projekter og aktiviteter målrettet øget engagement i ungdomspolitik.
Samtidig er der noget, vi kan lære af Kenya. Den passion og vilje til forandring, som mange unge udviser, er inspirerende. Hvor dansk politik nogle gange kan virke præget af stabilitet og forudsigelighed, oplevede vi i Kenya en mere rå og direkte kamp for demokratiske rettigheder fx gennem voldsomme demonstrationer der ofte ender i kaos og konflikt mellem ordensmagten og ungdommen der demonstrerer.
Konklusionen er, at ungdommen spiller en afgørende rolle i begge lande, men at rammevilkårene er vidt forskellige. Hvor Danmark kan bidrage med erfaringer om stabile demokratiske strukturer, kan Kenya minde os om værdien af engagement, mod og viljen til at kæmpe for forandring.
Turen til Nairobi og deltagelsen i The People Dialogue Festival har derfor ikke blot givet indsigt i kenyansk politik, og det bånd der skabes mellem borgerne og systemet gennem PDF, men også sat perspektiv på vores opfattelse og tilgang til eget demokrati og vigtigheden af fortsat at styrke unges deltagelse i politik. For uanset om man er ung i Danmark eller Kenya, så spiller man en vigtig rolle i fremtidens demokrati. Spørgsmålet er derfor ikke, om unge vil engagere sig, men om vi som samfund tør give dem reel indflydelse og ansvar.
