Danmark er klar til kernekraft
Det er ikke nok, at vi bare taler om den grønne omstilling – vi skal også handle og hele tiden tænke i nye muligheder. Vi har ikke tid til at sidde med hænderne i skødet. Derfor mener vi, at tiden er inde til, at Danmark gør sig klar til kernekraft. Det skylder vi de næste generationer.
Grøn, vedvarende energi spiller en stor rolle i hele den grønne omstilling. Vi er allerede langt fremme, når det gælder både vindmøller og solceller. Men vi skal have alle muligheder i spil – også når det handler om energiformer. Og her har kernekraft et enormt potentiale, som vi slet ikke udnytter i dag.
I dag er det ikke lovligt at producere energi med kernekraft i Danmark, og kernekraft må ikke indgå i den danske energiplanlægning. Det vil vi gerne have lavet om på, for der er sket en hel del siden 70’ernes dystre fortællinger om kernekraft. Tilbage i 1980’erne var teknologien på et helt andet stadie, men vi er kommet langt siden – både i forhold til sikkerhed og håndtering af det radioaktive affald.
Det bør være faglighed og ikke frygt, som afgør, om kernekraft skal blive del af det danske energimix. Det skal selvfølgelig være både sikkerhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, før det kan blive til virkelighed. Men vi skal ikke udelukke noget på forhånd, når det handler om den grønne omstilling.
Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti nu, at kernekraft ligestilles med andre vedvarende energikilder i den danske energipolitik. Det betyder, at forbuddet mod kernekraft skal ophæves, og at virksomheder, som opstiller kernekraft, skal kunne modtage støtte på samme niveau som producenter af vind- og solenergi.
Hvis vi virkelig vil den grønne omstilling, så skal vi ikke udelukke noget på forhånd. Derfor kommer vi nu med tre konkrete forslag til, hvordan vi kommer videre med de store grønne potentialer, der er i kernekraft.
Kernekraft kort fortalt
Siden vi så de første strømskabende atomreaktorer i 1950’erne, er der sket en mindre revolution på kernekraftområdet.
Der er siden 1980’erne sket en teknologisk udvikling, hvor sikkerheden er blevet forbedret markant. I dag har vi moderne kernekraft, hvor blandt andet danske virksomheder som Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies arbejder på at udvikle små modulære reaktorer, som er billigere, mere kompakte og mere sikre end traditionelle kernekraftværker.
Flere lande, herunder Sverige, Finland og Frankrig, har opgraderet deres kernekraftværker eller planlægger nye anlæg som en del af deres klimamål. Derudover har EU-Kommissionen erklæret kernekraft som en grøn energikilde og strategisk vigtig til at opnå klimamålene. De internationale tendenser viser, at kernekraft igen er ved at blive relevant i diskussionen om energiproduktion.
Der er konkret to forbud, der ikke muliggør kernekraft i Danmark. For det første besluttede Folketinget i 1985, at kernekraft ikke skal indgå i den danske energiplanlægning. Derudover er der i Elforsyningsloven et forbud mod etablering af nukleare produktionsanlæg med henblik på elproduktion. Forbuddene har medført, at der er meget begrænset støtte til forskning i kernekraft i Danmark.
Sådan ligestiller vi kernekraft
- Ophæv forbuddet mod, at kernekraft må indgå i den danske energiplanlægning – I 1985 besluttede Folketinget, at kernekraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning. Vi foreslår at ophæve denne beslutning, så kernekraft kan blive en del af den danske energiplanlægning.
- Ophæv forbuddet mod at producere energi med kernekraft i Danmark – I Elforsyningslovens § 11 fremgår det, at etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. I stk. 6 udspecificeres det, at nukleare produktionsanlæg ikke kan etableres i medfør af denne lov. Vi foreslår en lovændring, så det fremover bliver muligt at etablere nukleare anlæg til produktion af energi i Danmark.
- Samme støtte til kernekraft som ved andre vedvarende energikilder – I dag er det muligt for opstillere af visse typer af vedvarende energi at få støtte fra staten. Det gælder i forhold til prisstøtte, som kan være et supplement til markedsprisen samt anlægsstøtte til etablering af anlæg og projekter. Vi foreslår, at staten på samme vis som med for eksempel sol og vind skal være villig til at give støtte til kernekraftsprojekter, hvis det giver mening i den samlede energiplanlægning.
