Et godt liv for ældre – med bedre sundhed, mindre medicin og gode fællesskaber
Et godt liv kan være mange ting. Men fælles for de fleste af os er, at vi gerne vil være sunde og raske og have gode fællesskaber omkring os. Det gælder også, når vi bliver ældre.
Det er ikke et mål i sig selv at leve længe, hvis det liv, man lever som ældre, er fyldt med sygdom, indlæggelser eller måske ensomhed. Det er positivt, at vi lever længere, men vi må ikke glemme, at livskvalitet også er et vigtigt element i alderdommen.
I Det Konservative Folkeparti arbejder vi for frihed, fleksibilitet, omsorg og værdighed for alle – også, når vi bliver ældre og måske har behov for mere hjælp eller støtte.
I dette udspil præsenterer vi tre forslag, der hver især kan bidrage til at gøre livet som ældre bedre:
- Et vaccinationsprogram for ældre
- Stop for overmedicinering af ældre
- Sociale recepter mod ensomhed
Ældrevaccinationsprogram
Virussygdomme som influenza og corona er sjældent farlige for unge og raske, men for ældre kan selv en simpel virus sætte én ud af spillet i ugevis – nogle gange med hospitalsindlæggelser til følge. Det forringer livskvaliteten og koster samfundet millioner.
Vi har et stærkt børnevaccinationsprogram, men ikke et tilsvarende program for ældre. Som det er i dag, er vaccinationsmulighederne for ældre uoverskuelige, uden klar vejledning fra myndighederne.
Der mangler både logik og systematik. Et ældrevaccinationsprogram kan forebygge sygdom, reducere indlæggelser og styrke livskvaliteten.
Vi foreslår:
- At Sundhedsstyrelsen vurderer grundlaget for et ældrevaccinationsprogram.
- At det afdækkes, hvilke vacciner der bør indgå, og hvordan programmet kan implementeres.
- At kommunikationen om vacciner til ældre og sundhedspersonale styrkes.
Stop for overmedicinering af ældre
Medicin skal gives, når det helbreder eller lindrer – ikke når det forringer livskvaliteten. Overmedicinering er et voksende problem i ældreplejen.
20-30 piller om dagen Forskning viser, at mange ældre får for mange præparater – ofte 20-30 piller dagligt. Det øger risikoen for dødsfald, hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg.
Nedsat livskvalitet Mange oplever bivirkninger som sløvhed, kvalme, svimmelhed, mundtørhed og nedsat appetit – og dermed et liv, hvor man ikke orker en tur med sine pårørende eller glæden ved et måltid.
Farmaceuternes rolle Farmaceuter spiller en vigtig rolle for patientsikkerheden, bl.a. på sygehuse. Men i dag er de ikke autoriserede sundhedspersoner – det begrænser deres mulighed for at bidrage.
Vi foreslår:
- At farmaceuter gøres til autoriserede sundhedspersoner.
- At de får en aktiv rolle i at forbedre medicineringen af ældre og begrænse overmedicinering, især på plejehjem.
Sociale recepter mod ensomhed
Ensomhed er på mange måder roden til alt ondt. Ifølge forskere er ensomhed lige så skadeligt som rygning. Det belaster både sundheden og samfundet – men især den enkelte.
Nogen at være sammen med Dagene føles som år, hvis man ikke har nogen at tale med, grine med, gå en tur med eller spise sammen med. Mange ældre oplever netop dette – måske efter tabet af en ægtefælle eller fordi børnene bor langt væk.
Stærke fællesskaber findes Vi har et stærkt civilsamfund, frivillighed og foreninger, der kan bekæmpe ensomhed. Men mange har brug for et skub i den rigtige retning – her spiller de praktiserende læger en vigtig rolle.
Vi foreslår:
- At læger får mulighed for at udskrive sociale recepter til patienter, der føler sig ensomme.
- At lægen kan henvise til en kontaktperson i civilsamfundet, der guider til lokale fællesskaber og aktiviteter – fx sport, strikkeklub, banko, gåture eller søndagskaffe.
- At der afsættes 15 mio. kr. til at gennemføre flere forsøg med sociale recepter, baseret på erfaringer fra England.
