Hvornår går alvoren i opioidkrisen op for regeringen? De behøver blot se til USA for at forstå, hvor galt det kan gå. Her dør så ekstremt mange amerikanere af en overdosis, at man taler om en decideret epidemi. Det er nu, der skal handles, for at Danmark ikke ender samme sted.
I 2021 lover den daværende socialdemokratiske justitsminister, Nick Hækkerup, at man vil se nærmere på den lovgivning, der betyder, at pushere kan være i besiddelse af op til 3.000 opioider og slippe relativt billigere, end hvad angår narkotika generelt. Den såkaldte morfinfinte.
Samme år begynder jeg (Jens) i misbrugsbehandling.
Jeg prøver tramadol for første gang halvandet år tidligere. Jeg var netop blevet studentfra Egaa Gymnasium med klassens højeste snit og så frem til et sabbatår, hvor jeg skulle spare penge sammen, så jeg kunne rejse til Tanzania og undervise børn på en lokal skole. Det glædede jeg mig til.
Jeg mødes med nogle venner med forventningen om, at vi skal drikke et par øl og tage i byen, men stemningen er ikke til det. Mine venner ligger dovne på sofaen og fortæller mig, at de ikke skal nogen steder. De har tagettramadol.
Til start siger jeg nej tak, da de tilbyder mig nogle, men da det går op for mig, at vi ikke tager i byen, lader jeg mig overtale og tager tre piller. Jeg falder hen, alle spændinger forsvinder, og alt bliver blødt. Irritationer, bekymringer og ubehag; det hele forsvinder.
Da jeg vågner dagen efter, har jeg kun fået et par timers søvn, men jeg har det godt. Mit hoved er klart, og min krop er stadig dejlig afslappet. Det er slet ikke et problem for mig at tage på arbejde. Jeg glæder mig nærmest til at komme af sted, selv om jeg normalt hader mit liv, når jeg tager bussen til det supermarked, hvor jeg arbejder.
Jeg skal åbne butikken, og min krop føles bamseagtig. Jeg er glad, og alt føles let og lyst, men efter et par timer aftager rusen, og trætheden rammer. Da jeg tager bussen hjem, er det eneste, jeg kan tænke på, at jeg skal have fat i nogle flere piller. Fra den dag er jeg misbruger.
Jeg begynder at tage pillerne, når jeg er alene og i hverdagen, og da jeg i starten af 2021 kommer til Tanzania, finder jeg et lokalt marked, hvor jeg kan købe pillerne, så jeg kan holde følelsen ved lige. Det tager overhånd, og jeg ender med en overdosis på toilettet hos min værtsfamilie. Jeg overlever heldigvis.
Når jeg ser tilbage på min gymnasieklasse, er jeg den sidste, jeg ville have gættet på blev misbruger. Jeg er vokset op i et trygt og godt hjem, jeg har masser venner, og jeg har aldrig været den, der tog en masse stoffer. Alligevel blev det mig.
I 2024 står det klart, at det ikke er nogen sjældenhed, at børn og unge fra almindelige hjem med forældre, der passer på dem, bliver misbrugere af opioider. Der er ifølge misbrugseksperter tale om en helt ny type misbrugere. Unge mennesker, som udefra set slet ikke er i risikogruppen for at udvikle misbrug.
Derfor burde det for længst have ført til politisk handling, men i stedet har vi endnu ikke set andet end bekymrede miner og halve løfter fra regeringen. Siden Nick Hækkerup lovede at kigge på lovgivningen i 2021, er der ikke sket noget. Tværtimod.
I dag hedder justitsministeren Peter Hummelgaard (S), og selv om man ved en Google-søgning nemt kan finde talrige udtalelser fra ham, hvor han over det sidste par år har udtrykt bekymring og lovet handling, er det blevet ved de gode intentioner.
Faktisk er det indtil videre lykkedes ham at udskyde et udspil mod misbrug af opioider intet mindre end tre gange. Først forlød det, at regeringen ville komme med et udspil i efteråret 2023. Så var beskeden, at udspillet ville komme i starten af 2024, dernæst hed det, at det ville ske ’inden sommerferien’, og her i efteråret er fortællingen, at det kommer i løbet af den nye folketingssamling.
“Der er tale om piller, som er vanvittig afhængighedsskabende og decideret livsfarlige, hvis man tager bare en lille smule for meget”
Vi har endnu til gode at se, hvad et sådant udspil konkret skal indeholde, men i den mellemliggende periode fra Nick Hækkerups første udtalelser frem til i dag er konklusionen klar. Flere og flere helt unge mennesker er blevet misbrugere, som Politiken forleden kunne afsløre, og antallet af unge indlagt på grund af en overdosis af opioider er fordoblet fra 2018 til 2023.
Altså: Mens regeringen har siddet på hænderne, er misbruget vokset og vokset.
Allerede i sommeren 2023 kunne TV 2 Kosmopol ellers fortælle, at misbrug af opioider var blevet en national tendens blandt unge, og forleden fortalte en misbrugskonsulent til samme medie, at opioider nu er mere ’populære end hash’. Hvis det er rigtigt, står vi som samfund over for en næsten uoverstigelig udfordring.
Spørgsmålet er, hvornår alvoren går op for regeringen. Hummelgaard og hans kolleger behøver blot se til USA for atforstå, hvor galt det kan gå. Her dør så ekstremt mange amerikanere af en overdosis, at man taler om en decideret opioid-epidemi. Der er Danmark heldigvis ikke endnu, men er detikke netop årsag til at sætte ind nu, mens tid er?
Problemet med opioider er, at det også er legitim smertelindring, som bruges i sundhedsvæsenet. De fås i blisterpakker, som man kender fra apoteket, og nogle har måske set deres forældre få dem udskrevet eller selv væreti behandling med dem efter en operation. Så kan de vel ikke være så farlige, tænker de unge måske.
Jo. De er helt ekstremtfarlige. Der er tale om piller, som er vanvittig afhængighedsskabende og decideretlivsfarlige, hvis man tager bare en lille smule for meget. Faktisk er der tale om nogle af de farligste stoffer i Danmark, farligere end både kokain og amfetamin.
Det ved vi fra en rapport bestilt af justitsministeren i sommeren 2023, og selv om dettaler til hans fordel, at han rentfaktisk har bestilt en sådan, er det mindre imponerende, at rapporten fik lov til at samle støv i over ni måneder, før den blev offentliggjort.
Da den endelig blev offentliggjort, faldt det sjovt nok sammen med, at statsminister Mette Frederiksen var ude at besøge et misbrugscenter for unge. Det må være op til den enkelte læser at vurdere, hvorvidt der var tale om en tilfældighed, eller om regeringen kynisk havde tilbageholdt en afgørende rapporti ni måneder, så dens offentliggørelse kunne times med statsministerens besøg på et misbrugscenter. Men sikkert er det, at Mette Frederiksen samme dag fortalte, at en ny opgave var landet på hendes bord, og at rapporten burde få alle alarmklokker til at ringe.
Mette Frederiksen nævnte dog ikke noget om, at der var tale om selvsamme nye opgave, som hendes tidligere justitsminister havde lovet at kigge på allerede i 2021. Det vides heller ikke, om alarmklokkerne fortsat ringer løs i Statsministeriet, eller om hun nu er optaget af noget andet.
Til gengæld ringer telefonen mere end nogensinde før hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, som ifølge overlæge Søren Bøgevig har set en stigning i antallet af henvendelser fra 15-25-årige om misbrug af opioider på »flere hundrede procent« fra 2021 frem til i dag.
Lige nu eksisterer der en ekstremtfarlig kombination af uvidenhed og tilgængelighed blandt unge mennesker i Danmark. For mens det generelle kendskab til opioidernes farlighed er ekstremt begrænset, er tilgængeligheden enorm.
Faktisk har de aldrig været nemmere atfå fat på, fortæller misbrugskonsulenter. De unge køber dem på sociale medier og tilmed i kiosker, som sælger dem under bordet som enhver anden indkøbsvare. Og værst af alt er, at det tilsyneladende er ved at blive socialt accepteret blandt unge.
I virkeligheden er detikke så underligt, for man kan nemt bestille pillerne over telefonen og få dem leverettil sin adresse. De unge modtager sms’er med gode tilbud på de livsfarlige stoffer, og der er endda eksempler på, at de bliver markedsført som noget, der kan få én til at sænke skuldrene, slappe af og glemme sine bekymringer. Det bliver ikke mere kynisk.
Og pusherne har kronede dage, for den såkaldte morfinfinte gør, at salg af opioider er langt mindre risikabelt end salg af andre stoffer. Et hul i loven betyder nemlig, at man skal være i besiddelse af mere end 3.000 opiod-piller, før man risikerer en hård straf efter narkotikalovgivningen. Til sammenligning skal man ’kun’ være i besiddelse af 150 MDMA-piller, før man bliver ramt af de hårde paragraffer. Med andre ord har pusherne ligefrem et incitamenttil at sælge nogle af Danmarks farligste stoffer.
Det burde være et oplagt sted at sætte ind for regeringen, men alligevel sker der ingenting. Vi står med al sandsynlighed foran den perfekte storm. Stofferne er lettilgængelige, de unge ved ikke, hvor farlige de er, pusherne sælger i ro og mag, misbrugscentrene er ikke gearettil den nye type misbrugere, og regeringen løfter ikke en finger. Alttaler for, at misbrugetlige om lidt kan eksplodere.
Når man efterspørger handling fra regeringen, er svaret altid, at man er ved at undersøge det. Men hvad er det, der tager så lang tid? Hvad er der egentlig at undersøge yderligere? Unge mennesker bliver ledti fordærv af pushere, som udnytter et hul i loven. Det hele skriger på handling.
Regeringen behøver ikke engang at opfinde noget selv. Der er behov for en helhedsorienteretindsats, som går på tværs af rets-, sundheds- og socialområdet. Det Konservative Folkeparti har allerede fremlagt en plan, som regeringen skal være hjertens velkommen til at kopiere. Bare de gør noget.
På retsområdet skal vi først og fremmest have lukket morfinfinten. Det kan ikke være rigtigt, at vi står med et åbenlyst hul i loven, som ikke bliver lukket. Det skal selvfølgelig have mærkbare konsekvenser, når man sælger Danmarks farligste narkotika til unge mennesker.
På sundhedsområdet skal vi have opdateret retningslinjerne for udskrivelse af opioider. Det kan godt være, at detikke er her, de unge får fati pillerne, men det er afgørende, at vi også sikrer, at der ikke bliver udskrevetflere opioider, end hvad godt er, når de er tale om så farlig medicin. Selvfølgelig skal man kunne få den medicin, man har brug for, men der skal stilles krav til producenterne om mindre pakkestørrelser, så man ikke får udskrevet mere end højst nødvendigt. Det handler om, at der skal være så få piller i omløb som muligt.
På socialområdetligger den største og vigtigste udfordring. Der er tale om en helt ny type misbrugere. Unge mennesker, som måske mistrives eller har ondti livet, men som ellers ikke er i risikogruppen for at udvikle misbrug. De skal blive mødt af et skræddersyet misbrugssystem, som tager hånd om dem og hjælper dem tilbage på rette fode. Vi bliver også nødttil at kigge på, hvordan vi får fortalt de unge, at opioider er så ekstremtfarlige, at blot en enkelt pille kan ændre deres liv – eller tage detfra dem.
Vi bilder os ikke ind, at det er nemt at dæmme op for misbruget, men det ændrer ikke på, at det er nødvendigt. Nu har jeg (Mai) forsøgt at råbe regeringen op siden starten af 2023. Uden held. Det er, som om regeringen ikke tager udfordringen alvorligt, selv om alting peger i den gale retning. Hvor mange unge skal finde trøsti livsfarlige piller, før regeringen gør noget? Hvor mange skal ende i årelangt misbrug, som tager deres ungdom fra dem?
Hvor mange skal miste livet, førend Christiansborg handler?Mette Frederiksen nævnte selv i afslutningsdebatten i juni måned de store udfordringer med opioider, men hun nævnte ikke emnet med ét ord i åbningstalen. Hvorfor er detikke længere på dagsordenen, når problemer med misbrug fortsat er derude?
Vi håber, at når vi står sammen – en tidligere misbruger og en oppositionspolitiker – kan vi få regeringen til at se misbrugeti øjnene og gribe til handling. Indkalde til forhandling, præsentere et udspil, sætte ind med lovgivning, hvad som helst. Bare regeringen gør noget, så vi ikke ender, hvor USA er i dag.
JENS NEUMANN OG MAI MERCADO – Bragt i Politiken 27. OKTOBER 2024
