Nyhed

Ordførerskaber er på plads i den konservative folketingsgruppe

Download PDF

Foto: Thomas Højgaard

5. maj 2026

Unge talenter og erfarne kræfter: Ordførerkabalen er lagt

Det Konservative Folkeparti har i dag fordelt ordførerskaber, og med en større folketingsgruppe er der nu flere kræfter til at arbejde for at gøre Danmark grønnere, rigere og mere retfærdig.

”Det har været et pejlemærke i fordelingen af posterne, at alles erfaring og interesser er blevet matchet med de forskellige områder. Det er helt afgørende, at man brænder for sit område, men også, at man har viden, erfaring eller gode ideer på området og dermed kan bidrage med nye perspektiver og faglig tyngde,” siger gruppeformand, Mette Abildgaard og fortsætter:

”Vi har høje ambitioner, og det skal også afspejle sig i de budskaber og den linje, vi lægger inden for alle områder. Vi er det grønneste parti i blå blok, vi passer på de mest udsatte i samfundet og vil belønne dem, der går på arbejde. Og herimellem ønsker vi en hård og retfærdig retspolitik og en værdig ældrepleje.”

Frederik Bloch-Münster har overtaget posten som politisk ordfører fra Mette Abildgaard, som ud over at være blevet gruppeformand også er familieordfører.

”Vi er i en meget gunstig situation, for vi har fået en usædvanligt stærk og ambitiøs folketingsgruppe efter valget. Det er en styrke, at vi spænder bredt – fra helt unge til meget erfarne – for det giver både nye idéer og solid dømmekraft. Fælles for os alle er, at vi arbejder for det samme: et borgerligt Danmark bygget på konservative værdier. Med de kompetencer og perspektiver, vi bringer ind hver især, har vi et stærkt fundament for det arbejde, der ligger foran os. Vi er nu endnu flere borgerlige stemmer, der er i fuld gang med at arbejde,” siger Mette Abildgaard.

Det Konservative Folkeparti har efter valget 24. marts 2026 fået tre ekstra mandater og er nu 13 medlemmer.

Fordeling af ordførerskaber pr. 5. maj 2026: Se dem her.