Brigitte Klintskov Jerkel har en mangeårig baggrund som socialrådgiver og har derfor et stærkt blik for, hvad der virker i virkeligheden.
Politik, familie og motorsport fylder i Brigittes liv. Hun har tidligere arbejdet som socialrådgiver, hvor hun især har arbejdet med anbringelser af børn og unge og været ansat på en døgninstitution.
”Der var forhold på døgninstitutioner for børn og unge, som jeg ikke kunne stå inde for. Hvis jeg nogensinde blev valgt i Folketinget, ville jeg kæmpe for at få strammet op på tilsynet med opholdssteder og døgninstitutioner. Det er jeg glad for er lykkes.”
Blandt andet er hun medlem af Dansk Automobil Sports Unions bestyrelse og ”FIA Women in Motorsport Commission”, der arbejder for at fremme kvinder i motorsport. Hun har selv siddet bag rattet i en racerbil. I 2021 var hun en af dem, der kæmpede for, at få det store Extreme-E racerløb kun for SUV-elbiler til Grønland for at sætte fokus på klimaforandringer i verden.