>

Politiker

Frederik Bloch Münster

Personligt

Frederik Bloch Münster er født og opvokset i Esbjerg, hvor han stadig bor med sin kæreste Camilla.

Politisk

Han har været medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Sydjyllands Storkreds siden 2024. Han har været folketingskandidat i kredsen siden 2019 og har været aktiv i partiet helt tilbage fra gymnasietiden.

Ordfører

Frederik Bloch Münster er klimaordfører, skatteordfører, udlændinge- og integrationsordfører, indfødsretsordfører samt ordfører for Sydslesvig og det tyske mindretal og for nordisk samarbejde.

Som yngste medlem af folketingsgruppen kæmper Frederik Bloch Münster for en stærk generationskontrakt, hvor vi giver næste generation de bedste muligheder for at etablere sig. Han vil sikre, at konservativ politik også arbejder for de unge danskere, der er på vej ind i voksenlivet.

Hvis navnet Münster ringer en klokke, er det fordi Frederiks farfar er den kendte læge og brevkasseredaktør, Erik Münster, som hjalp danskerne med deres sundhedsproblemer i årtier.

Og hans ånd lever videre i familien, hvor begge Frederiks forældre er læger. Hans mor senest som sygehusdirektør ved Esbjerg & Grindsted Sygehus.

Frederik flyttede i 2025 tilbage til Esbjerg med kæresten Camilla. Han er som mange andre unge i den alder, hvor voksenlivet skal etableres. Derfor forstår Frederik, hvilke udfordringer mange unge voksne står med.

Verden er ikke som den var for 25-30 år siden, da vores forældre skulle etablere sig. Derfor er det enormt vigtigt for mig, at vi giver unge mennesker de rigtige vilkår til at skabe det gode liv.”

Esbjerg – i daglig tale ”Esse” – har en helt særlig plads hos Frederik. Han er født og opvokset i byen, og kan hurtigt give dig de første 100 grunde til, hvorfor det er Danmarks bedste by.