Vi ønsker et skattestop på danske boliger.
Dit hjem er ikke et spekulationsobjekt. Det er rammen om familieliv, hverdage og fremtidsdrømme. Derfor skal boligejere kunne stole på, at staten ikke skaber utryghed om deres største og vigtigste investering.
I dag er den tillid brudt. Et boligskattesystem præget af uigennemskuelige vurderinger, åbenlyse fejl og manglende klagemuligheder har gjort det sværere for almindelige familier at føle sig trygge i deres eget hjem. Det er hverken rimeligt eller ansvarligt.
Derfor siger vi det helt klart: Skatten på boliger skal ikke stige.
Boligejerne skal ikke beskattes af urealistiske vurderinger, fællesarealer og fejl, der ikke kan forklares – og som man endda ikke kan klage over. Det er uretfærdigt og utrygt.
Boligejerne er ikke tjent med det nuværende boligskattesystem og derfor præsenterer Det Konservative Folkeparti nu seks forslag, som skal skabe tryghed for danske boligejere.
Tryghed for boligejerne – seks forslag
Et boligskattestop
Socialdemokratiet og Moderaterne vil ikke garantere, at boligskatten ikke stiger. Det skaber usikkerhed og utryghed, og derfor går Det Konservative Folkeparti til valg på et boligskattestop.
Stop skat på teoretiske værdier
Vi foreslår, at boliger beskattes af den faktiske anvendelse, og at en højere beskatning først udløses, hvis grunden faktisk udnyttes anderledes.
Stop skat på fællesarealer, der gavner lokalsamfundet
Vi foreslår at give kommunalbestyrelsen mulighed for at fritage fællesarealer for grundskyld, når arealerne er udlagt til almenvellet, ikke bruges kommercielt og er offentligt tilgængelige.
Ret til at forstå din ejendomsvurdering
Vi foreslår, at boligejere som minimum får adgang til en forståelig redegørelse for deres konkrete vurdering.
Store fejl i vurderinger skal kunne rettes
Vi foreslår, at der også kan opnås medhold, hvis ejendomsvurderingen afviger med mere end 500.000 kr. fra den korrekte værdi, selv om afvigelsen udgør mindre end 20 procent.
Ingen strafrente for statens forsinkelse
Vi foreslår, at der ikke opkræves renter, når forsinkelsen skyldes systemet og ikke borgeren.
