Vi skal ikke være bange for satiren – vi skal omfavne den

 
Hvis der er noget, jeg elsker, så er det at skraldgrine. Når det giver ømme mavemuskler, og tårerne ikke kan holdes tilbage af bare latter. Den reaktion har Ulf Pilgaard fremelsket hos mig og mange andre danskere i årenes løb, og ham kan du læse om i denne udgave af Politisk Horisont. Her fortæller Pilgaard bl.a. om sit syn på politisk satire.

For mig er Ulf Pilgaard en del af folkesjælen i Danmark. Med sin medvirken i revy og teater, radio og tv-satire, film og serier har den afholdte skuespiller og komiker vundet danskernes hjerter. Men Pilgaard har også sat folkesjælen under lup. Ikke bare har han underholdt om danskheden – han har undersøgt den og lært os om den gennem humor.

Med sine afvæbnende parodier har Pilgaard lært os, at vi ikke altid skal tage os selv for højtideligt. At der faktisk er ting ved os selv, som vi kan grine af. At politikere og magthavere ikke skal sættes op på en piedestal, men gerne må være en del af morskaben. Uden at det bliver ondskabsfuldt. Den balance rammer Pilgaard i mine øjne godt.

På mit kontor hænger der fire satiretegninger. Karikaturer, der hver især laver sjov med noget, som har med min politik at gøre. At kigge på tegningerne er for mig en påmindelse om, at man en gang imellem skal huske at trække på smilebåndet og skuldrene. At ingen er perfekte, og at lidt selvironi hjælper med at holde benene på jorden.

Men der er også nogle, der tager satiren alvorligt. For alvorligt. Som reagerer med vrede og ligefrem vold, når emnet bliver ømtåleligt for dem. Til dem vil jeg sige, at man ikke skal være bange for satiren. Nej, vi skal omfavne den. Satiren har sin plads i danskheden og demokratiet. Satiren er ytringsfriheden i sin essens. Vi kan ikke være den foruden.

Satiren kan fungere som en kritik af magten. Som et opgør med politisk selvtilfredshed i samfundet. Satiren kan vise os nye vinkler og hjælpe os med at tænke kritisk over tidsånden. Den kan afsløre ting om rigets tilstand og de politiske beslutninger. Måske endda, at noget bør laves om. At der er forhold i vores samfund, vi ikke skal acceptere.

Det er en vigtig funktion. Men satiren kan også nøjes med at underholde. Nogle ting er simpelthen også bare sjove uden at være kritisable. Det synes jeg, at Ulf Pilgaards parodi af vores dronning er et pragteksempel på. Her tager den gode Pilgaard udgangspunkt i majestæten og gør sin figur til noget, man selv begynder at holde af.

Heldigvis forstår de fleste at tage det som Hendes Majestæt, der besøgte Ulf Pilgaard på scenen i komikerens sidste cirkusrevy. De fleste forstår, at humor og satire er vigtige bestanddele i et frit samfund. At ikke alt i denne verden skal ses som en personlig ærekrænkelse. Men at der skal være plads til at have det lidt sjovt en gang imellem.

Hvert år glæder jeg mig til Cirkusrevyen. Og jeg glæder mig til at se, hvad og hvem der bliver taget under kærlig behandling. Jeg kommer til at se med. Jeg kommer til at le med. Og det er sådan, at det skal være.