EPP

Det Konservative Folkeparti er en del af EPP (European People's Party) – Den mest indflydelsesrige forsamling af nationale partier i Europa

EPP (European People’s Party) er en forsamling af konservative centrum-højre partier fra hele Europa og EU’s mest indflydelsesrige politiske familie. EPP består af 77 medlemspartier og partnere fra 41 lande, herunder Høyre (Norge), Moderaterna (Sverige), Kookomus (Finland), Les Republicains (Frankrig), CDU/CSU (Tyskland) og CDA (Holland). I skrivende stund (november 2017) kommer formændene for Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet alle fra EPP partier.

I Europa-Parlamentet er Bendt Bendtsen en del af det, der hedder EPP Gruppen. Det er Europa-Parlamentets ældste og største gruppe med 219 ud af i alt 751 medlemmer i den nuværende periode (2014-2019). Gruppens størrelse gør den konservative stemme afgørende, når der skal stemmes om ny europæisk lovgivning.

Selvom Det Konservative Folkeparti ikke er det største parti i Folketinget, har den konservative gruppe i Europa-Parlamentet faktisk større indflydelse på lovgivningen end både Venstres og Socialdemokratiets grupper har.  – Bendt Bendtsen

Læs mere om EPP her