Brevstemmeafgivning

Fra og med i dag kan der brevstemmes og søges om at stemme hjemmefra, så det er da bare om at få det udnyttet! Hvis du allerede har været henne og brevstemme eller ved, at du kommer til at brevstemme, er du mere end velkommen til at dele dette med dit netværk, på sociale medier og alle andre steder.

Det er dog vigtigt at huske, at det ikke er lovligt at tage billeder af sin stemmeseddel. Derfor har vi i stedet lagt et billede her på siden, som du til enhver tid kan dele på Facebook, Instagram, LinkedIn og andre platforme. Hvis du vælger at lægge et opslag op, så ”tag” gerne Det Konservative Folkeparti og den konservative kandidat, du har sat kryds ved. På den måde kan vi inspirere andre til at stemme på os og måske endda også inspirere dem til at brevstemme allerede i dag!

For det kan vise sig at være en rigtig god idé at brevstemme. På den måde er man sikker på at have stemt og går dermed ikke glip af det på valgdagen, i tilfælde af at man bliver syg, forsinket, eller at der sker noget uventet på valgdagen. Så brevstem for en sikkerheds skyld!

Brevstemmeafgivning finder sted fra tirsdag den 11. oktober til og med fredag den 28. oktober 2022.

Del via:

Du kan altid finde regler for brevstemmeafgivning og brevstemmeafgivning fra hjemmet på Indenrigs- og boligministeriets hjemmeside. Beskrivelsen omfatter også danskeres mulighed for at brevstemme i udlandet samt færøske og grønlandske vælgeres mulighed for at brevstemme i Danmark.