Uddannelsesudspil:
Ambitionen om at sikre mere kvalificeret arbejdskraft og bedre uddannelser gennem reformer er fornuftig. Men vi anviser en mere sikker vej frem end at forkorte universitetsuddannelserne for halvdelen af de studerende. Vi ønsker en reform, som øger beskæftigelsen uden at sætte uddannelseskvaliteten over styr.
Vi skal ikke gamble med fremtiden
Regeringens udspil “Forberedt på fremtiden” kaster halvdelen af de universitetsstuderende ud i et stort eksperiment, som risikerer at gøre mere skade end gavn.
Erhvervslivet er bekymret for, at en omfattende forkortelse af uddannelserne kan medføre mindre kvalificerede kandidater. Det Økonomiske Råd har advaret om, at det kan gøre samfundet op til 14 mia. kr. fattigere. Og universiteterne har advaret om et uoverskueligt dyrt og bureaukratisk projekt, når der skal udvikles et stort antal nye 1-årige uddannelser fra bunden. Hvis vi ikke tænker os om, kan vi ende med at opdele tusindvis af unge på A- og B-uddannelser – med alle de konsekvenser, det har for den enkelte og for samfundet.
Vi forbereder ikke Danmark på fremtiden ved at gamble med halvdelen af de studerendes uddannelser. Det sidste, vi har brug for, er et storstilet skrivebordsprojekt, som kører i grøften i mødet med virkeligheden.
Derfor foreslår vi, at regeringens forslag om at forkorte universitetsuddannelserne indføres som en begrænset forsøgsordning. Det giver mulighed for at prøve ordningen af og se, om det giver mening, før det bredes ud til andre uddannelser.
En klogere reform
Samtidig anviser vi en mere sikker vej til at øge arbejdsudbuddet med ca. 5.700 personer og skaffe midler til højere kvalitet i uddannelsessystemet.
Vi foreslår, at SU’en omtrent følger prisudviklingen som under tidligere socialdemokratiske og borgerlige regeringer. Det betyder, at SU’en stiger med tiden, fordi priserne også stiger, men lidt mindre, end regeringen lægger op til.
Derudover foreslår vi, at der skal være op til 10 pct. færre på universiteterne. Siden 1990’erne er optaget på universiteterne steget markant. Dengang fik hver tiende en lang videregående uddannelse, mens det i dag er ca. hver fjerde. Samtidig er der nogle uddannelser, som fører til arbejdsløshed.
Derfor skal optaget reduceres på en række studier med for høj ledighed – under hensyn til lokale forhold og i samarbejde med sektoren. Ingen er tjent med at blive uddannet til ledighed, når der mangel på arbejdskraft på mange områder i samfundet.
Endelig vil vi øge antallet af internationale studerende på områder, hvor vi mangler arbejdskraft, og gøre erhvervskandidaten mere fleksibel, så flere unge kommer tættere på arbejdsmarkedet under studiet.