Inden længe siger Peter Sporleder farvel til sin familie og bytter taburetten i Århus Byråd ud med en porøs klapstol under Iraks bagende sol. Det er ikke første gang, at Peter Sporleder skal i krig, men når dagene til afgangen bliver færre, gør det alligevel lidt ondt.
”Mine børn ved, at mit arbejdsliv indebærer, at jeg skal udsendes fra tid til anden, og det samme gælder for min kæreste. Det er en del af mig, men jeg godt kan mærke, at det bliver sværere og sværere nu, hvor afrejsen til Irak nærmer sig,” siger Peter Sporleder.
Normalt lever Peter Sporleder et meget almindeligt liv. Han er præst langt væk fra krig og ødelæggelse i Holme Kirke lidt uden for Århus, han har en kæreste og tre børn, og så sidder han i byrådet for Det Konservative Folkeparti.
Men han er drevet af noget mere, noget, som han beskriver som en trang. Fra tid til anden bliver Peter Sporleder udsendt til de krigszoner, hvor der er danske soldater, og her gør han sig som feltpræst.
”Det er en del af mit arbejde, og jeg har gjort det i 20 år. Jeg føler, at det er en pligt, selvom jeg er ikke soldat, for jeg kan hjælpe på anden vis,” siger han.
Har livsfarligt arbejde
Når Sporleder snart sætter sig på et fly til en helt anden del af verden, bliver det med opgaven om at holde de danske soldater glade og tilfredse, men også udbrede de værdier, som, han mener, skaber et godt samfund.
At være feltpræst er ikke helt som at være præst hjemme i Østjylland. Den ugentlige søndagsgudstjeneste er vel nok den eneste faste post. Ellers består arbejdet i at værne om soldaterne, snakke med dem og være soldater og officerers mellemmand. Men han tager også med, når soldaterne skal på mission, og det kan være med livet som indsats.
”Selvfølgelig er det farligt, men livet er farligt, og på et tidspunkt dør vi af det. Jeg er ikke bange, for jeg kender den yderste konsekvens. Hvis min opgave betyder, at jeg ikke kommer hjem igen, så har jeg gjort det, som, jeg synes, er vigtigt,” forklarer en afklaret Peter Sporleder.
For andre kan det lyde som barske ord, men for Sporleders familie er det en del af hverdagen. De støtter ham og giver fuld opbakning, for man kan ikke være i Irak, hvis ikke man har støtten hjemmefra, forklarer Sporleder.
”Det er en helt anden verden dernede og handler om liv eller død. Så jeg har brug for at have 100 procent af mit fokus dernede, når jeg er afsted, og det kan jeg kun, hvis jeg har ro på hjemmefronten,” siger han.
Elsker at udbrede tro
Peter Sporleder tror på, at han kan gøre en forskel. Ikke kun når han drager til krigshærgede områder, men også herhjemme i rolige Danmark. I rollen som præst lever han af at tale med folk og indgyde østjyder med håb, når der er brug for det.
Af samme årsag gik Peter Sporleder ind i politik, for selvom der er meget langt fra de problemer, som han ser i Irak, til dem i det østjyske, så er der fortsat problemer, og de skal løses, slår han fast.
”Bare fordi vi ikke bliver beskudt i Århus, så har vi stadig vores udfordringer. Der er mange danskere, som ikke har det godt, og det er bl.a. min opgave at løse. Jeg vil sørge for, at folk har det godt, om det er de ældre, socialt udsatte eller soldaterne i Irak,” fortæller han.
Sporleder er overbevist om, at hans konservative værdier kan hjælpe andre mennesker til et bedre liv. Det er en opgave, som han føler sig kaldet til, og han får da også et kick ud af at være på den iranske slagmark.
”Jeg må jo nok indrømme, at jeg også synes, at det er vildt fedt. Jeg elsker at udbrede den kristne tro og de konservative idéer. Det er fantastisk, når jeg kan se, at det hjælper andre. Og så er jeg enormt stolt over at få lov til at tjene Danmark på den måde, som jeg kan,” siger han.
Valgkamp fra Irak
Beslutningen om at drage til Irak har dog været sværere end de forrige gange. Til efteråret er der kommunalvalg, og her drømmer Peter Sporleder om endnu en periode i byrådet. Men det der med at føre hård, intens valgkamp er bare ikke altid så let, når man sidder i Irak på en mission for Danmark.
”Jeg vil gerne genvælges, for jeg har mere at opnå som konservativ i Århus. Det bliver vanskeligt nu, men man må forstå, at jeg ikke selv vælger, hvornår jeg vil til Irak. Jeg bliver spurgt, og så kan jeg svare ja eller nej,” forklarer han.
Selvom corona-krisen har lært danskerne at holde møder online, er det ikke et redskab, som Sporleder kan gøre brug af i sin valgkamp. Når han er i Irak med de danske tropper, vil fjenden slå dem ihjel.
Derfor skal der ikke for meget opmærksomhed på, hvor de danske soldater befinder sig, eller hvad de laver. Dog har han forberedt noget hjemmefra, og resten af de konservative politikere i Århus står klar til at hjælpe med valgkampen.
”Som min vælgerforening sagde: ’Hvis ikke Det Konservative Folkeparti kan bakke op om, at jeg er på mission som feltpræst, hvem kan så?’ Det har de så evigt ret i. Jeg ved ikke, om det lykkes at blive valgt, men jeg kan love dig et svar sidst i november,” griner Sporleder, der altså satser på at komme hjem med livet i behold.