Klippert vil have dannelsen tilbage i klasseværelset

Samfundet har i høj grad mistet respekten for lærergerningen, mener Birgitte Klippert. Derfor har den 35-årige lokalformand stiftet Marieskolen, der bringer dannelsen og disciplinen tilbage i klasseværelset. Skolen tiltrækker stadig flere elever. Politisk Horisont besøgte derfor Klippert på Marieskolen til en snak om dannelse og faglighed.

Du skal ikke blive til noget i livet. Nej, du skal blive til nogen. Sådan lyder mantraet på Marieskolen i Tønder, som den konservative lokalformand, Birgitte Klippert, er medstifter og leder af. Her er karakter ikke kun noget, der udmåles på en 7-trinsskala midtvejs i skoleåret eller rundt om eksamensbordet. På Marieskolen er dannelsen nemlig et nøgleord.

En værdi som dannelse køber mange forældre ind på i Tønder, og tilslutningen er kun vokset. Da privatskolen åbnede sine døre første gang i august 2015, var der 54 elever indskrevet, og den havde fem ansatte. Seks år senere kan skolen mønstre 185 elever, 26 ansatte og skolehunden Berta, som de artige eller triste elever får lov at gå med i frikvarteret.   

Og navnet? Det har skolen dedikeret til prinsesse Marie, som dengang boede på Schackenborg i Møgeltønder. Herrer som Grundtvig og Kirkegaard har dog også klangbund på matriklen. I normale tider mødes eleverne nemlig til samling hver morgen. Her lærer de om fortidens store danske tænkere og synger med på klassikere fra højskolesangbogen.

For meget uro i klassen
Men dannelse er for Birgitte Klippert mere end at kende til sit lands historie, kulturarv og sangskat. Dannelse hænger ifølge den 35-årige tøndring også uløseligt sammen med disciplin. Et ord, som, Klippert mener, er forsvundet ud af det pædagogiske fagsprog og alt for mange danske hjem over de senere år. Udviklingen finder skolelederen bekymrende.

Hun taler om et værdiskred i opdragelsen herhjemme. At samfundet har mistet respekten for lærergerningen. Netop ambitionen om at genvinde – og cementere – lærerens naturlige autoritet i klasseværelset er faktisk en af de grundpiller, som privatskolen i Tønder bygger på. Her er der fokus på at håndtere larmende og uopdragen opførsel.  

”Skolen må til enhver tid være her for at danne og uddanne mennesker. Problemet er, at lærerne rigtig mange steder ikke kan få skabt ro i klassen. Uroen er ikke bare dødfrustrerende – den frarøver også eleverne deres faglige udbytte af undervisningen. Så det er vi meget opmærksomme på her. Læreren skal kunne trænge igennem med viden til eleverne,” siger hun.

Forklaringen på, hvorfor lærerstanden ikke nyder den samme respekt længere, er ifølge Klippert, at mange forældre i dag ser deres børn som ufejlbarlige. Larmer et barn i timen, må det altså være selve undervisningen, der skal laves om på. Selvom det er læreren, der har uddannelse og erfaring til at løse problemet, affærdiger forældre ofte ekspertisen.

”Hvis barnet samtidig larmer derhjemme – uden at blive modsagt – sker der en dum forskydning, så læreren står med balladen og skal opdrage eleven. Derfor siger vi meget klart: Vi har et fællesskab her, der er større og vigtigere end dig som individ. Du skal møde vores lærere med respekt, ligesom læreren også møder dig med respekt. Sådan er reglerne, og det kan ingen være i tvivl om,” siger hun.

Screener efter værdier
Når forældre søger om at få deres børn optaget på Marieskolen, bliver de nemlig alle indkaldt til en samtale. Her skal eleven og forældrene underskrive en kontrakt, hvor skolens adfærdskodeks og omgangstone er fældet ned. Der bliver altså hverken screenet på baggrund af indkomst, civilstatus eller religion, men derimod værdier, lader Klippert forstå.

”Deler forældrene ikke vores idealer om dannelse og faglighed, så bliver de sorteret fra. Hvad så, hvis det viser sig, at vores søn eller datter bliver uregerlig i fjerde klasse, spørger mange forældre. Så må vi sammen komme frem til en måde at få det pillet af eleven. Men kontrakten sikrer, at forældrene også tager påtager sig et ansvar,” siger Klippert.

For det er hjemme, at man lærer at passe tiden, rydde op, gøre sig umage, kende forskel på dit og mit, være høflig og respektere andre, understreger Klippert. I skolen lærer man dansk, matematik, historie, samfundsfag, geografi, biologi og fysik. Med andre ord har forældre ansvaret for, at deres børn er læringsparate, når de møder i skolen om morgenen, fastslår hun. 

Ifølge Birgitte Klippert giver dannelse altså plads til faglighed i undervisningen. Men selve fagligheden kan også være med til at mindske larm i klassen. Eksempelvis niveaudeler Marieskolen eleverne på tværs af årgange. Det betyder, at elever med det samme faglige niveau på første, anden og tredje klassetrin har fælles undervisning i fire udvalgte fag.

Inspireret af folkeskolen
Hun bruger et hverdagseksempel til at illustrere pointen. Når du som voksen sidder i et selskab og ikke forstår meget af emnet, der bliver diskuteret, vil du typisk holde dig tilbage. For nogle børn vil den alternative strategi være at larme og springe rundt i klassen. Så er der nemlig ingen, der opdager, at de ikke kan finde ud af opgaven, forklarer Klippert. 

”Men den afledningsmanøvre får eleven ikke brug for, når undervisningen er niveaudelt. Så finder eleven ro i at sidde med andre elever, som også har svært – eller nemt – ved opgaven. Dermed bliver stoffet ikke så drønsvært, at du laver ballade. Heller ikke så pærenemt, at du laver ballade. Det er win-win og giver rum til at styrke fagligheden,” siger hun.  

For styrkes, det skal fagligheden, pointerer Klippert. Allerede fra de går i fjerde klasse, har Marieskolens elever derfor samfundsfag – modsat i folkeskolen, hvor det først bliver introduceret tre år senere. Til gengæld er svømning ikke et selvstændigt fag på Marieskolen. Det handler igen om balancen mellem, hvad skolen og forældrene har ansvaret for.

”Vores kerneopgave er hverken opbevaring eller svømning. Vi skal formidle viden og lære vores elever at forholde sig og tage stilling til omverdenen. I virkeligheden er jeg inspireret af folkeskolen, som den var engang. Der var ingen, der tænkte på, om eleverne kunne svømme. Det var forældrenes ansvar. Sådan er det blevet igen hos os,” siger Klippert.   

Kæmper med stereotyp
Men afskrækker kontraktpolitik og årgangsmiks ikke nogle forældre og elever fra at vælge skolen til? Risikerer skolen ikke kun at blive for stærke elever, når der stilles høje krav til dannelse og faglighed? Den fare er til stede, anerkender skolelederen. Personligt er Birgitte Klippert dog meget optaget af ikke at skabe et A-hold og B-hold på skoleområdet.

Derfor har Klippert også tilbudt Tønder Kommune at tage imod flygtningebørn. At tage socialt ansvar og insistere på dannelse og faglighed i undervisningen er nemlig ikke hinandens modsætninger. Tværtimod får det integrationen til at glide bedre, påpeger hun. Desværre faldt det aldrig i hak med kommunen, og det ærgrer Klippert.

”Vores helt store udfordring er at tiltrække elever, som har minoritetsbaggrund. Det arbejder vi rigtigt hårdt på, for vi synes, at elever skal møde andre, som ikke ligner dem selv. Vi kæmper lidt med en stereotyp om, at privatskoler er for overklassen. Men jeg synes jo ikke, at værdierne her er for bestemte grupper. De er vigtige for samfundet,” siger hun.

Måske den nuværende epidemi vidner om, at der rigtigt nok er behov for Klipperts værdier. Når hun kigger tilbage på den første tid med coronavirus i Danmark, lader den for hende noget tilbage at ønske. Klippert savner ydmyghed over for kollektivet blandt visse medborgere. Det bekræfter den indfødte tøndring i, at Marieskolen løser en vigtig opgave.

”Når jeg hører Mette Frederiksen sige, at danskerne ikke skal hamstre i supermarkederne, og folk alligevel gør det, er der tale om samme værdiskred som på skoleområdet: Jeg kommer før vores fællesskab. Den samfundstendens skal vi have vendt. Arbejdet, som vi laver på Marieskolen, slår forhåbentlig igennem om 10 år, når den næste krise rammer.”