Hvem bestemmer egentlig – Johan fra 6.v eller dronningen?

  
Er det dronningen? Statsministeren? Borgmesteren? Mor eller far? Læreren? Den stærkeste i klassen? Måske Johan fra 6.v? Spørgsmålet om, hvem der bestemmer, stiller mange børn deres forældre. Det samme spurgte Sofia Osmanis børn hende om, da hun i 2014 blev borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Og hvordan forklarer man lige børn, hvem der faktisk gør det – altså bestemmer? Gennem en børnebog, lyder svaret fra Sofia Osmani. Hun er aktuel med bogen ’Hvem bestemmer? En bog for børn om demokrati og politik’ skrevet til børn i aldersgruppen 7-12 år som enten højtlæsning eller læs-selv.

Den 42-årige borgmester har altid været glad for at tegne og fortælle, og den interesse deler hendes kollega i kommunalbestyrelsen Gitte Kjær-Westermann fra Det Radikale Venstre.

Derfor jokede de to kollegaer om, at det kunne være sjovt at skrive en børnebog, som ved hjælp af illustrationer og forklarende tekst kunne hjælpe børnefamilier med at få en snak om og forståelse af, hvem der bestemmer, og hvordan demokratiet fungerer. På et basalt plan, altså.

Men når man er borgmester og mor til to, er der ikke alverdens tid til at sætte sig ned og skrive en bog. Derfor gik idéen lidt i glemmebogen hos Osmani. Modsat stod det dog til hos hendes politiske kollega.

”Hver gang Gitte og jeg mødtes til møder eller på rådhusets gange, huskede hun mig på, at nu var det altså nu, at vi skulle skrive den bog,” fortæller Sofia Osmani.

Unikt hul i markedet
Til sidst blev de to politikere enige om, at projektet ikke kunne udskydes længere, og de gjorde alvor af deres idé. De greb pen op og papir og begyndte at skrive løs. 48 sider om politik og demokrati blev det til.

”Da vi først kom i gang, tog det ikke lang tid. Vi havde idéerne, og hele processen var rigtig sjov, selvom vi havde vores interne kampe,” siger Osmani og henviser til afsnittet om Kongehuset.

”Hun er jo radikal, og jeg er konservativ, så vi diskuterede lidt om Kongehuset, men vi endte med at blive enige om, at jeg havde ret,” griner borgmesteren.

De to forfattere fik gjort manuskriptet færdigt, og da de forlod Gyldendals Forlag, var det med smil på læben. Forlaget købte idéen på stedet, for Sofia Osmani og Gitte Kjær-Westermanns idé ramte et unikt hul i markedet.

Forlaget købte dog ikke hele idéen. Godt nok var de to politikere dygtige til at tegne, men her insisterede Gyldendal på at bruge en tegner fra egne rækker, og det måtte kollegaerne fra Lyngby-Taarbæk så leve med.

”Vi ville gerne selv have tegnet, men vi fik kun lov til at levere skitser,” fortæller Sofia Osmani, mens hun smilende bladrer over på en side med en tegnefigur, der forestiller hende selv.

Børn vil gerne lære
Ifølge Osmani manglede der en letforståelig bog til den yngre målgruppe. For hun oplever, at børn faktisk er nysgerrige på politik og demokrati. Særligt i valgperioder, hvor lygtepæle og træer pludselig bugner af plakater, og forældre får materiale stukket i hænderne på torvet.  

”Selvom børn ikke kan stemme, møder de stadig demokratiet overalt, hvor de går. Jeg mener ikke, at de behøver at vide alt om demokrati fra første klasse, men med vores bog får de muligheden for at få en bedre forståelse af vores folkestyre,” siger Osmani.

Og det er vigtigt, mener borgmesteren i Lyngby-Taarbæk. Ifølge Sofia Osmani er folkestyret helt centralt for at forstå Danmark, og den demokratiske dannelse er noget, som både voksne og børn kan bruge i deres hverdag.

Om det er i bestyrelsen i fodboldklubben, flertallet på legepladsen, der bestemmer, hvad der skal leges, eller når der skal vælges nyt elevråd, påpeger Osmani. 

”Ethvert rum, som vi træder ind i, er politisk forstået på den måde, at der er nogle spilleregler og nogle magtstrukturer. Det kan være lettere at forholde sig til en skolegård end en folketingssal, men det er nogle af de samme mekanismer, der er på spil,” forklarer Sofia Osmani.

Derfor håber borgmesteren også på, at bogen kan blive solgt i hele landet, hvor børn kan lære og forstå demokratiet bedre, selvom salg ikke er et mål i sig selv.

”Målet er egentlig bare, at nogle familier får en bedre snak om demokratiet end før og en forståelse af, at vi alle er med til at bestemme,” runder Sofia Osmani af og leverer dermed svar på bogtitlens spørgsmål.