Pape fyldte rundt: Attentatforsøg med
wienerbrød og et umage politisk par

  
Den 16. marts var venner af partiet inviteret til fødselsdagsreception for formand Søren Pape, der fyldte 50 år nytårsdag. Selvom der var gået hele 75 dage siden Papes egentlige fødselsdag, lykkedes det uden problemer at fylde den gamle børssal foran Christiansborg op, og stemningen var ikke til at tage fejl af.

Receptionen blev skudt i gang med ’I Danmark er jeg født’ sunget af en af partiets medarbejdere, og sangen forgrenede sig smukt rundt i den historiske sal. Herefter gik generalsekretær Søren Vandsø op foran publikum for at holde tale for sin ven og kollega i snart 30 år.

Han lagde for med at sætte ord på det mismod, som mange af de fremmødte måske kunne føle ved at fejre og skåle på et bagtæppe af krig og ufred i Europa. For selvom der ikke er meget at smile af for tiden, så ville han alligevel tillade sig at vende mundvigene opad i dagens anledning, sagde generalsekretæren.

Politiske konkurrenter
Dét råd tog Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, meget bogstaveligt, da han senere på eftermiddagen gik på talerstolen for at holde sin tale for fødselaren. Muntert filosoferede han over, hvorvidt Søren Pape konsekvent udsætter ham for attentatforsøg under deres tilbagevendende morgenmadsaftaler.

Venstre-formanden, som åbenbart er allergisk over for birkes, undrede sig i hvert fald noget over, hvorfor netop det frø altid er at finde på alt fra rundstykker til wienerbrød, når det er Søren Papes tur til at stå for morgenbrødet.

At dømme på Søren Papes hjertelige grin har Jakob Ellemann-Jensen næppe noget at frygte, omend Ellemann under sin tale udpegede Pape som sin største politiske konkurrent – lige efter statsministeren. Sidstnævnte tilføjelse var der dog ikke mange af de fremmødte, der troede på.

Det var dog ikke kun folketingskolleger fra den borgerlige blok, der valgte at give fødselaren et par pæne ord med på vejen. SF’s formand, Pia Olsen-Dyhr, holdt en fin tale, hvor hun satte ord på alle de ting, som hun og Søren Pape har til fælles. Politisk er de to givetvis et umage par, men på et personligt plan nyder de hinandens selskab og tillid.

Afholdt ven og kollega
Efterhånden som eftermiddagen skred frem, og flere og flere havde indtaget talerstolen mellem fanerne under bronzestatuen af Christian den 4. i Børssalen, blev det den storsmilende fødselars tur til at holde sin takketale.

Pape takkede sine gæster for fremmødet og de flotte taler, inden han kastede blikket på sine forældre, Ruth og Svend, som i dagens anledning var taget fra Bjerringbro til København. Han satte ord på den taknemmelighed, han skylder sine forældre, der adopterede ham som spæd. Bevæget måtte Ruth slå blikket ned under talen.

Selvom mange talere udnyttede muligheden til at sende drillende og kærlige stikpiller afsted mod fødselaren, lagde de alle som en også vægt på, hvor stor pris de sætter på ham som formand, ven og kollega. Da dagen var omme, var der næppe nogen tvivl om, at Pape er en enormt vellidt formand og et aldeles afholdt menneske i al almindelighed.