Retten til at bære mexicanerhat handler om noget større

Christian Vigilius kan ikke se problemet i at tage en mexicanerhat på til en udklædningsfest. Men det er der en del andre, der kan. For et par år siden indskærpede ledelsen på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, at hatten var et no-go, efter flere studerende havde klaget og følt sig krænket over stereotype temaer til en introfest.  

Ikke bare var nogen blevet stødt over sombreroen, som hovedbeklædningen kaldes. Andre følte sig direkte kaldet til at rive plakater med billeder af den bredskyggede stråhat og budskabet ’Nej til identitetspolitik’ ned. Plakater, der var hængt op af Konservative Studerende, som Christian Vigilius er landsformand for, til universitetsvalget i 2019.

Trods beskyldninger om at være fascist og undertrykker af minoriteter blev Vigilius og kampagneholdet enige om, at mærkesagen ’Nej til identitetspolitik’ fortjente en gentagelse. Derfor genoptrykte de budskabet, da de studerende skulle overbevises om at sætte kryds ved den konservative liste til det efterfølgende universitetsvalg i slutningen af 2020. 

”At en valgplakat med en sombrero på kan føre til politisk motiveret hærværk, er jo helt vildt problematisk. Det viser bare, at unge borgerlige stadig har meget at kæmpe for. Når man hverken kan tåle udklædning til en fest eller andres politiske budskaber, så er man virkelig blevet overfølsom, og det skal vi ikke bare rette ind efter,” slår Vigilius fast.  

Oplever værdiskred
For Konservative Studerende er ’Nej til identitetspolitik’ altså ikke bare en hurtig slaglinje, der er blevet udvalgt med det formål at provokere venstreorienterede medstuderende. Nej, for Christian Vigilius er det faktisk et spørgsmål om fælles demokratiske spilleregler. Han ser intolerance blandt unge på venstrefløjen som en trussel mod det frie ord.  

”Hvis den her sag er en krænkelse af noget, så er det friheden til at udtrykke sig. Føler man sig krænket af nogen, så må man tage det på det personlige plan og ikke opstille regler for andre i samfundet. Der er jo heller ikke nogen uden for universiteterne, der kræver særbehandling på den her måde, så hvorfor skal man have det her,” spørger han.                                                                                    

Konservative Studerende, som var den eneste borgerlige liste ved valget, fik fremgang i forhold til sidste valg, men resultatet viser også med al tydelighed, at borgerlige værdier ikke ligefrem sælger billetter blandt de studerende på universiteteterne. Det vil Christian Vigilius lave om på. For han ser med stor alvor på den identitetspolitiske bølge.

”Vi ser virkelig et værdiskred på universiteterne i øjeblikket. Nu er det åbenbart også blevet en kvalifikation at være mand eller kvinde. Hold nu op, hvor er det en omgang sludder. Det bør da være dine ever, som du skal dømmes på og belønnes for. Dit køn siger absolut ingenting om, hvad du er god til,” pointerer landsformanden. 

Forvansker historien
Christian Vigilius ser flere eksempler på, at hensyn til køn og hudfarve dominerer studerendes hverdag på landets universiteter. Han nævner den litteratur, som de studerende skal igennem som en del af uddannelsen. Ifølge Vigilius er det ikke altid det faglige niveau, der er afgørende, når listen over læsestof bliver sendt ud før semesterstart. 

”Man forvansker historien, når man fravælger pensum, fordi man har et politisk mål om, at pensum skal være så mangfoldigt som muligt. Det bør ikke være hudfarven på forfatteren, der afgør, om det skal være pensum. Når jeg ser på omslaget af en bog, vælger jeg den til eller fra på, om den er velskrevet. Ikke alt muligt andet,” slår han fast.                                  

Som et andet eksempel på, at opfattelser af køn udfordrer fagligheden, fremhæver Christian Vigilius den shitstorm i medierne, som en underviser på Biologisk Institut ved Københavns Universitet havnede i. Foran sin klasse havde han brugt et statistikeksempel med de to kategorier mænd og kvinder, og det endte med at blive en ny krænkelsessag.

”Hvis du skal lære om statistik, er det vigtige ikke, hvor mange der kan se sig selv inkluderet i eksemplerne fra din underviser. Det vigtige er, at du lærer om metoden, som du skal bruge til dine opgaver. Her skal fokus ligge. Og hvis man som jeg selv hævder, at der faktisk kun findes to køn, så er det i øvrigt ikke illegitimt at mene,” siger Vigilus.    

Frygter polarisering
Når Christian Vigilius bliver konfronteret med, om identitetspolitikkens fremmarch ikke skal ses som udtryk for et stigende ønske om at inkludere minoriteter, der er blevet marginaliseret, afviser landsformanden. Tværtimod mener han, at det er venstrefløjen, der insisterer på at mase folk ned i kasser og distancere sig fra fællesskabet.

Vigilius fremhæver den store Black Lives Matter-demonstration i København sidste sommer, hvor det senere kom til offentlighedens kendskab, at lederen af optoget havde beordret hvide mennesker til at gå bagerst. Den tilgang vil han kæmpe for ikke kommer til at råde i Danmark. For konsekvenserne kan blive store, forudser Vigilius.

”Jeg frygter et mere polariseret samfund som i USA. Man går helt kontra, når man hører om det, fordi det bliver så ekstremt politisk korrekt. Jeg anerkender, at de har nogle problemer på den anden side af Atlanten, men Danmark er ikke USA. Det her er ikke vores kamp, og vi skal ikke opfinde problemstillinger,” siger Christian Vigilius.

Så selvom nogen måske har svært ved at sætte sig ind i, hvorfor Christian Vigilus og Konservative Studerende går så meget op i pensum og udklædningsfester, vælger de altså at gøre det alligevel. Og at identitetspolitikkens første bølge har ramt landets universiteter hårdest, gør kun landsformanden endnu mere bekymret.

”Vi kan ende ud i et samfund, hvor dem med de lange uddannelser har de ’rigtige’ holdninger. Politikere og andre i den offentlige debat risikerer at være helt væk fra, hvad den almindelige dansker mener. Du skal ikke bilde mig ind, at helt almindelige danskere synes, at de krænkelsesparate typer har en vigtig dagsorden,” siger han.