Senest redigeret: 1. oktober 2021 kl. 10:51 af Jesper Bay Eriksen
Det Konservative Folkepartis logo består af vores bomærke, partinavn og partiets slogan (“For dig og for Danmark”). I nogle tilfælde står logoet dog så småt, at sloganet ikke kan læses. I så fald bruges en passende logoudgave UDEN slogan.
Bomærket har afrundede former, der følger kurverne i det karakteristiske “C”. Partinavnet er skrevet i en tilpasset udgave af Open Sans SemiBold (-30 i tekstafstand og 95% af normalhøjden).
Logoet findes i forskellige varianter – til digitalt brug og til tryk.
Logoelementerne i denne pakke er vektorformat (EPS). De er skalerbare og egner sig...
Inden du henter og anvender logoerne bedes du orientere dig i retningslinjerne for brug af partiets logoelementer nedenfor.
Retningslinjer for brug af logoelementer
Vores logo er partiets vigtigste varemærke. Logoet skal derfor altid være synligt og let genkendeligt. Det sikrer vi med nedenstående retningslinjer.
På Skovgrøn baggrund (se Farver) er bomærket Irgrønt og navnetrækket hvidt. Er der kun mulighed for at vælge én farve skal hele logoet være hvidt.
På hvid baggrund skal hele logoet være i Skovgrøn.
På billedebaggrunde og alle andre farver end hvid og mørkegrøn SKAL logoet været hvidt – både af hensyn til synlighed og æstetik. Det er således IKKE TILLADT at bruge lysegrønne eller mørkegrønne udgaver af bomærket eller logoet på billedebaggrunde.
Følgende er ikke tilladt:
At lave egne udgaver af logoet
At bruge andre farver end dem, der er en del af logopakken
At lave skygge bag logoet
At lave kant rundt om bomærket eller partinavnet
At bruge logoet til mørkegrøn baggrund på billedebaggrund eller andre farver
At bruge en logoudgave med slogan i en størrelse eller på en baggrund der gør, at sloganet ikke kan læses