Det Konservative Folkepartis logo består af vores bomærke, partinavn og partiets slogan (“For dig og for Danmark”). I nogle tilfælde står logoet dog så småt, at sloganet ikke kan læses. I så fald bruges en passende logoudgave UDEN slogan.
Bomærket har afrundede former, der følger kurverne i det karakteristiske “C”. Partinavnet er skrevet i en tilpasset udgave af Open Sans SemiBold (-30 i tekstafstand og 95% af normalhøjden).
Logoet findes i forskellige varianter – til digitalt brug og til tryk.
Inden du henter og anvender logoerne bedes du orientere dig i retningslinjerne for brug af partiets logoelementer nedenfor.
Vores logo er partiets vigtigste varemærke. Logoet skal derfor altid være synligt og let genkendeligt. Det sikrer vi med nedenstående retningslinjer.