I slutningen af januar blev det tredje skolevalg i danmarkshistorien afholdt. Skolevalget er en begivenhed, der løber af stablen hvert andet år, hvor elever i 8. og 9. klasse i landets grundskoler i et tre uger langt forløb beskæftiger sig med politik og aktuelle mærkesager. Forløbet afsluttes med en debat på elevernes respektive skoler med repræsentanter fra de til Folketinget opstillingsberettigede partier, samt en valghandling, hvor eleverne skal sætte deres kryds ved det parti, de føler bedst passer med deres overbevisninger.

Konservativ Ungdom og Det Konservative Folkeparti har ved de to første skolevalg kæmpet side om side for et godt konservativt resultat, og denne gang var ingen undtagelse.

I 2015 og 2017 stemte flere en ti procent af eleverne konservativt, og det var derfor spændende at se, om succesen kunne gentages. De konservative mærkesager ved dette års skolevalg var hårdere straffe, lavere skat, og en kortere skoledag. Dermed havde eleverne tre overskrifter at forholde sig til, og det var herefter op til debattørerne at uddybe og skabe et klart billede af konservatismen i Danmark

Et massivt engagement fra de mange frivillige kræfter i Konservativ Ungdom sikrede konservativt fremmøde ved stort set alle debatter, hvor en bred vifte af politiske dagsordener, som eleverne på de pågældende skoler selv havde valgt, blev drøftet. De konservative mærkesager var populære, og der var bred opbakning om emnerne på de fleste skoler.

Valgaftenen blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg, hvor kanalen DR Ultra dækkede resultatet. Konservativ Ungdom var mødt talstærkt op og havde adskillelige slagsange med til anledningen. Partiformand Søren Pape Poulsen besøgte de unge konservative mennesker i løbet af aftenen for at takke dem for deres indsats under valget.
Konservativ Ungdom og Det Konservative Folkeparti formåede at trække hele 13,1% af stemmerne og blev endda det største borgerlige parti i Region Hovedstaden. Overalt i Danmark havde over en tiendedel af eleverne stemt konservativt, og resultatet havde dermed præg af en bred geografisk indsats.

Alt i alt må skolevalget 2019 anses som værende en konservativ succes og en god påmindelse om, hvad et frivilligt konservativt kampagnemaskineri kan præstere.