Det nye Europol gør dansk ja endnu vigtigere
Den nye aftale om Europol understreger i endnu højere grad end tidligere vigtigheden af, at Danmark stemmer ja ved afstemningen d. 3. november.
En del af en helt ny aftale blandt EU-landene, der kom på plads i denne uge, betyder, at samarbejdsgrundlaget i Europol ændrer karakter.
Ved et nej den 3. december må Danmark forlade Europol, og det får alarmklokkerne til at ringe hos den konservative europaparlamentariker Bendt Bendtsen, der mener, at aftalen i endnu højere grad end tidligere understreger vigtigheden af, at Danmark stemmer ja ved afstemningen.
“Med enigheden i går om en ny aftale i EU om Europol rammes Danmark af virkeligheden langt hurtigere, end mange måske havde forestillet sig. Det er ikke længere grå teori, at vi kan må forlade af Europol. Det kan nu blive til den ubehagelige virkelighed løbet af ganske få måneder på grund af retsforbeholdet,” udtaler Bendt Bendtsen.
Den konservative parlamentariker mener, at det er helt åbenlyst, at EU-landene i øjeblikket rykker hurtigere og tættere sammen for at bekæmpe international kriminalitet. Men hurtigere aftaler betyder også, at man hurtigere glider ud af samarbejdet, hvis man stemmer nej, er Bendtsens konklusion:
“Jeg ønsker, at vi kan være trygge i Danmark, og at vi kan være med til at bekæmpe omrejsende tyvebander, cyberkriminelle og terrorister sammen med de øvrige lande i EU. Den tryghed sikrer vi kun endegyldigt ved at få et ja den 3. december, og den nye aftale understregere kun vigtigheden af et dansk ja.”
Hvis danskerne stemmer nej den 3. december, havner Danmark i en unik situation. Aldrig før har et EU-land været ude af Europol.