Information til medier vedr. Søren Pape Poulsens bisættelse

Bisættelsen finder sted i Viborg Domkirke klokken 11:00, lørdag den 9. marts 2024.

Bisættelsen er åben for offentligheden. Der kan være 800 gæster i domkirken. Af dem vil 350 pladser være reserveret til indbudte gæster, mens de resterende 450 vil være tilgængelig for offentligheden.

Bisættelsen vises også direkte på storskærm på Nytorv i Viborg, fra kl. 09-13. Der er fri adgang for alle.

Efter bisættelsen afholdes et lukket arrangement for familien og de nærmeste venner. Her er pressen ikke velkommen.

Tidsplan:

  • 09:00: Dørene til kirken åbner.
  • 10:30: Alle er på plads i kirken.
  • 11:00: Bisættelsen begynder
  • kl. 11:45: Bisættelsen slutter, og kisten bæres ud til rustvogn.
  • kl. 12:00: Rustvogn kører fra domkirken.

Rustvognen gør kort hold ved:

  1. Søren Pape Poulsens bopæl (Sct. Mogens gade 3).
  2. Viborg Politigård
  3. Energi Viborg Arena
  4. Viborg Rådhus

Pressedækning:

Bisættelsen er åben for offentligheden, men interviews og fotografering inde i domkirken er ikke tilladt.

Bisættelsen tv-transmitteres af DR og TV2.

I kirken vil der være en fotograf til stede, som løbende uploader billeder til Scanpix.

Pressen henvises til et reserveret område foran hovedindgangen:

  • Før bisættelsen er der reserveret et område til pressen til højre for hovedindgangen til domkirken.
  • Efter bisættelsen er der reserveret et område til pressen overfor domkirken.

Husk: Det er en bisættelse, og de inviterede sørger. Pressen bedes respektere, at ikke alle har lyst til at blive interviewet.

Gæster:

Alle indbudte gæster tilgår kirken via hovedindgangen. Alle andre gæster tilgår kirken via en fløjindgang.

Kontaktinformation:

Pressechef Filip Lauritzen: 61 62 50 39 (ikke tilgængelig under selve bisættelsen)

Presserådgiver Albert Aabo: 61 62 35 18