Del via:

Dødsskatten skal afskaffes

Interview med Anders Johansson

Det er urimeligt, ufølsomt og amoralsk, at staten kræver en del af den arv, der ret beset tilhører familien, når nære og kære går bort. Det mener Det Konservative Folkepartis erhvervsordfører, Anders Johansson, der vil have arveafgiften afskaffet helt.

“Der er tale om penge, som et menneske har arbejdet hårdt for og allerede betalt skat af én gang. Det er ganske enkelt urimeligt, at der skal være en skat på død. Når familien tager afsked med et nært familiemedlem, skal de ikke invitere skatteopkræveren med til gravøllet.”

I Danmark har vi i forvejen nogle af de højeste kapitalskatter i OECD, der blandt andet sikrer et trygt og velfungerende velfærdssamfund. Dog mener Anders Johansson ikke, at vores skattepolitik er indrettet med respekt for den enkelte familie og de bånd, der binder generationer sammen.

Når staten tjener penge på død
I dag svinger arveafgiften mellem 15 procent og 36 procent alt efter, hvem der skal arve. I 2017 indbragte skatten 4,5 milliarder kroner til statskassen. Det Konservative Folkeparti har døbt den udskældte afgift “dødsskatten”, der blandt kritikere er blevet beskyldt for at øge uligheden i samfundet. Det regnestykke kan den konservative erhvervsordfører dog ikke se logikken i.

“Danmark er det land i verden med den laveste ulighed. Næsten halvdelen af alle danskere, der arver penge, betaler en høj afgift. Det er altså ikke blot den rigeste procent, men den helt almindelige dansker. Jeg mener ikke, at staten skal blande sig i, hvad folk gør med deres egen opsparing.”

Anders Johansson understreger, at det ikke kun er den personlige arveafgift, som er et problem. Familieejede virksomheder bliver også beskattet, når der sker generationsskifte i virksomheden. Staten lægger et kapitaldræn, når virksomheder går i arv. Når en ny generation står klar til at overtage styringen i familiens virksomhed, bliver flere års ihærdig arbejdsomhed pålagt en urimelig afgift.

Omkring 23.000 virksomheder står i de kommende år over for et generationsskifte, som eksperter vurderer, bliver en af de største erhvervsmæssige udfordringer for Danmark i den kommende fremtid.

“Det vil gå ud over eksportvirksomheden, der ikke har råd til at afsætte varer på det udenlandske marked. Det går ud over it-virksomheden, der ikke kan forsyne sig med den nyeste teknologi. Og det vil gå ud over den lokale servicevirksomhed, der ikke har midlerne til at ansætte den nødvendige arbejdskraft. Med andre ord, vil det gå ud over vores fælles velfærd,” siger Anders Johansson.

Som reglerne er i dag, skal flere familieejede virksomheder betale over 40 procent af deres egenkapital til staten. Det er et enormt kapitaldræn, der kan få fatale konsekvenser for virksomhederne.

“Det er problematisk, at mange virksomheder er tvunget til at udskyde generationsskiftet eller sælge dele af virksomheden fra, fordi det er for dyrt i skat at lade virksomheden gå videre til næste generation. Vi var med til at lette afgiften i 2017 fra 15 procent til 5 procent. Det er dog ikke nok,” siger Anders Johansson.

Han mener desuden, at vi kan tage ved lære af vores naboer i Sverige og Norge, der for længst har afskaffet generationsskifteskatten. I Sverige var det endda en socialdemokratisk regering, der gennemførte afskaffelsen i 2004. Det har blandt andet betydet, at der gennemføres langt flere generationsskifter, og at antallet af topchefer over 50 år er faldet markant til fordel for en yngre generation, der er rig på ny idéer.