En folkeskole, med plads til praksisfaglighed

Vi vil sikre, at elever med talent for at bruge sine praktiske evner bliver set og imødekommet. Ikke fordi de er svagere elever – men fordi folkeskolen skal være god for alle.

I dag er det mere reglen end undtagelsen, at man forventer, at skoleelever tager en rent boglig uddannelse. Men det er ikke den rigtige vej for alle. Det er heller ikke målet med folkeskolen.

Vi vil med dette forslag give elever mulighed for at tilvælge praksisorienteret læring ude på virksomheder og erhvervsfaglig undervisning. Som en erstatning for en del af deres almindelige hverdag i skolen. Målet er en folkeskole, som favner flere. Hvor man bliver set og imødekommet, hvis man har et talent for at bruge sine praktiske evner.

Man kan stadig komme på gymnasiet, hvis man ønsker det, når man har valgt det praksisfaglige spor. Man udelukker sig ikke fra noget. Men man får lov til at snuse til en retning, man måske ville blive glad for at vælge. Hvis man efter et år har fundet ud af, at det er lykken med den erhvervsfaglige retning, skal folkeskolen give eleven endnu mere plads til at forfølge den vej.

Lad børnene bruge hænderne

Halv skoledag med praksisfagligt spor i udskolingen fra 7. klasse
Vi foreslår, at elever i 7. klasse får mulighed for at erstatte en halv dag i den almindelige folkeskole med muligheden for at snuse til de praktiske fag.

Det kan være tid på en lokal virksomhed, undervisning på en erhvervsskole eller en erhvervsskolelærer, der kommer ud på skolen. Formålet er, at eleverne får lov til selv at prøve de praktiske fag.

Med det praksisfaglige spor afskærer man sig ikke fra at tage en gymnasial uddannelse, og det vil derfor fortsat være muligt at søge optag på STX, HHX og HTX samt erhvervsuddannelserne.

10 kommuner skal tilbyde ordningen i skoleåret 2022/2023. På sigt skal alle.
Elever i 7. klasse tilbydes dette praksisfaglige spor og ordningen er valgfri for eleven. Med forslaget oprettes tilbuddet i 10 kommuner i skoleåret 2022/2023 med tæt tilknytning til de enkelte skoler. På sigt er ambitionen, at tilbuddet skal udbredes til alle kommuner i hele landet.

Sådan hænger skemaet sammen
Der etableres en erhvervsfaglig ordningen for folkeskolens elever i udskolingen, hvor eleverne kan vælge et praksisfagligt spor, der erstatter fag som idræt, håndværk og design og obligatorisk valgfag. Der frigives i alt knap en halv dag om ugen til praksisfaglig læring, som kan tilrettelægges med undervisning på den lokale erhvervsskole, virksomhed eller af en erhvervsskolelærer på skolen.

Vi forventer derudover at kunne frigive en række undervisningstimer ved at fjerne timerne, som

Årlige minimumstimetal pr. klassetrin 2023/2024

Kilde: Undervisningsministeriet, https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/timetal.
Anm.: Håndværk og design bortfalder i 7 kl. fra skoleåret 2024/2025 og årene efter. Antal skoledage skal betragtes som et underkantsskøn i det, der ikke er indregnet pauser.

anvendes til understøttende undervisning (UU) og 45 minutters bevægelse om dagen, som blev indført med folkeskolereformen af 2014.

Et ekstra tilbud til de elever, der var glade for det praktiske spor i 7. klasse
De elever, der har haft en succesoplevelse i 7. klasse, fordi de valgte de praktiske fag til, skal have endnu et tilbud. De skal kunne fortsætte med en halv dag om ugen, men de kan også udvide, så de bruger en hel dag om ugen på de praktiske fag, hvis de brænder for dem.

Tilvælger man ekstra praksisfaglighed, indsnævrer man sine valgmuligheder
Hvis man vælger det praksisfaglige spor, vil man stadig kunne få en fuld afgangseksamen, dog vil man ikke kunne få en eksamen i 2. fremmedsprog. Det betyder, at den elev, der udvider sit praksisfaglige spor efter eget ønske og efter at have prøvet den vej af i hele 7. klasse, vil kunne komme på HTX men ikke STX og HHX, da 2. fremmedsprog er et obligatorisk fag på begge disse uddannelser.

I dag er undervisning i 2. fremmedsprog 5.-9. klasse et adgangskrav til alle de gymnasiale uddannelser, og derfor indebærer forslaget også en ændring af adgangskravene til HTX.

Sådan hænger skemaet sammen
Vi foreslår, at der etableres en tilvalgsordningen for folkeskolens elever i udskolingen fra 8. klasse og frem mod afgangsprøverne, hvor eleverne kan vælge et mere koncentreret praksisfagligt spor, der erstatter fagene idræt, samt 2. fremmedsprog, og obligatorisk valgfag.

Årlige minimumstimetal pr. klassetrin 2023/2024

Kilde: Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/timetal.
Anm.: Håndværk og design bortfalder i 7 kl. fra skoleåret 2024/2025 og årene efter. Antal skoledage skal betragtes som et underkantsskøn i det, der ikke er indregnet pauser.

Dermed frigives knap en hel dag om ugen til praksisfaglig læring, som kan tilrettelægges med undervisning på den lokale erhvervsskole, virksomhed eller af en erhvervsskolelærer på skolen i tyndt befolkede områder.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget er udgiftsdrivende, idet der skal laves et ekstra spor folkeskolen ved siden af den eksisterende undervisning. Eleven fortsætter i sin stamklasse, så det påvirker i udgangspunktet ikke behovet for folkeskolelærere.

For at starte ordningen op, afsættes der midler til at udbyde det praksisfaglige spor i 10 kommuner spredt over hele landet. Konkret afsætter vi 75 millioner kroner i 2022, hvilket svarer til ca. 125 erhvervsskolelærer (Oven i gennemsnitslønnen for er der taget højde for administrationsudgifter). Vi vil afsætte flere midler, når ordningen skal udbredes til hele landet.

Forslaget kan finansieres af gennem lavere dimittendsats til nyuddannede i dagpengesystemet. Det har vi tidligere forslået ifbm. vores finanslovsforslag for 2021.  Bemærk at provenuet ved at reducere dimittendsatserne er langt større, end dette forslag koster.