Vi er under angreb af cyber-kriminelle

Vi oplever i øjeblikket, at cyber-kriminelle udgiver sig for at være f.eks. Søren Pape Poulsen og beder om din hjælp. De ”forklæder” sig som f.eks. Søren sig for at vinde din tillid og få hjælp til den handling, som de vil have dig til at udføre. Anmodningen kunne være en pengeoverførsel eller tilladelse til adgang til et system.

Typisk kan du identificere denne type henvendelser ved et af følgende kendetegn:

  • at de benytter en anden e-mail end sædvanligt
  • at sproget kan virke maskinoversat
  • forkerte ordstillinger kan forekomme
  • måske bruges der ikke Æ, Ø og Å.

Du kan være helt sikker på, at hvis Søren Pape Poulsen eller andre i Det Konservative Folkeparti retter henvendelse, så er budskabet meget specifikt.

Fælles for eventuelle telefonopkald, snyde-emails og snyde-SMS’er er, at modtageren opfordres til at afgive følsomme oplysninger (netbankkonti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR, NemID nøglekort) enten via telefonen eller via et link.

Det vil aldrig forekomme i kommunikation fra Det Konservative Folkeparti eller personer tilnyttet Det Konservative Folkeparti.