Alle fængselsdomme skal afskære udlændinge fra at kunne få dansk statsborgerskab. Sådan lyder det i et konservativt udspil, der strammer reglerne om indfødsret over for kriminelle udlændinge. Dermed skal det fremover ikke være muligt at få dansk pas, hvis man er blevet idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf – uanset længden af den.

”Dansk statsborgerskab er altså en gave – ikke et retskrav. Man skal gøre sig fortjent til det store privilegium at blive statsborger i Danmark og de rettigheder, som følger med. Det mener vi ikke, at man har gjort, hvis man begår alvorlig kriminalitet og får en fængselsdom,” siger den konservative partiformand Søren Pape.

Reglerne strammes

I dag er det kun visse straffe, der fører til permanent udelukkelse fra at kunne opnå dansk statsborgerskab. F.eks. kan personer, som er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf for terrorisme eller landsforræderi, ikke få dansk statsborgerskab. Samme princip gælder, hvis man har fået en ubetinget fængselsstraf på et år eller længere.

Men fremover skal det altså være umuligt at få dansk statsborgerskab, hvis man er blevet idømt en hvilken som helst fængselsstraf, mener Søren Pape. Med de nuværende regler kan man f.eks. blive idømt under et års fængsel for vold eller indbrud og stadig få dansk statsborgerskab. Det understreger ifølge Pape behovet for at stramme reglerne.

”Vi skal ikke belønne folk, som har begået den slags kriminalitet og siddet bag tremmer, med et dansk pas. Tværtimod skal vi sende et tydeligt signal om, at Danmark er bygget på noget lovgivning og nogle ubøjelige principper, som man er nødt til at respektere, hvis man vil kalde sig dansk statsborger,” siger formanden.

Sproget afgørende
Udover kravet om at skulle holde sig på den rigtige side af fængselsmurerne foreslår Det Konservative Folkeparti også en opstramning af sprogkravene til udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab. Som det er nu, skal ansøgere have bestået Danskprøve 3 for at kunne blive danske statsborgere. Det svarer til at få karakteren 02 i dansk på 9. klassetrin.

Ansøgere kan dog nøjes med at have bestået Danskprøve 2, som er på et lavere niveau, hvis de f.eks. ikke har været på kontanthjælp inden for de seneste to år. Men ifølge det konservative udspil skal alle udlændinge som minimum kunne tale sproget på et niveau, der svarer til Danskprøve 3, hvis de vil have det bordeauxrøde pas fremover.

Søren Pape indskyder, at man godt kan bo og arbejde i Danmark, selvom man ikke taler specielt godt dansk. Man kan endda også have permanent opholdstilladelse, og sådan bør det også være fremover, understreger formanden. Men for at blive en god statsborger i Danmark skal man altså ifølge Pape kunne tale sproget på et vist niveau.

”Hvis man skal integrere sig godt i vores samfund og blive en del af fællesskabet, så er danskkvalifikationer helt afgørende. Knyttet til statsborgskabet er jo også stemmeretten, og her skal man kunne følge den politiske debat for at træffe et oplyst valg,” siger Pape.

Nuanceret billede
Ikke bare skal man kunne deltage i demokratiet – man er også nødt til at støtte det, hvis man vil gøre sig forhåbning om dansk statsborgerskab. Derfor har Det Konservative Folkeparti tidligere forslået at indføre samtaler, hvor ansøgere bliver interviewet om deres synspunkter, inden der tages stilling til, om de skal tildeles dansk statsborgerskab.

”De senere år har vi set en del tilfælde, hvor der er givet statsborgerskab til folk, som går ind for at afskaffe vores folkestyre, og så bør man sorteres fra. En samtale med ansøgeren vil give et mere nuanceret billede af personen, der ønsker at få dansk statsborgerskab. Det vil hjælpe os med at passe bedre på Danmark,” siger Pape.

Ingen omkalfatring

I dag skal man allerede love troskab og loyalitet over for Danmark, erklære at ville overholde lovgivningen og følge danske værdier, før man kan blive statsborger. Men en mundtlig samtale kan være med til at screene bedre for, om ansøgere i virkeligheden ønsker at omkalfatre samfundet og f.eks. indføre et kalifat, forklarer Søren Pape.

”Mange tilhængere af organisationer som Hizb ut-Tahrir lever i dag fuldt ud op til kravene for at få dansk statsborgerskab, fordi de opfylder en række objektive kriterier. Men samtidig er de fjender af demokratiet og vores levevis. Derfor bør de ikke tildeles noget så værdifuldt som dansk statsborgerskab,” fastslår Søren Pape.