Naser Khader vil smadre tabuet om forfulgte kristne
Tabubelagt. Sådan beskriver Naser Khader det faktum, at kristne er de mest forfulgte i verden. Derfor har den konservative værdi- og udenrigsordfører valgt at engagere sig i organisationen Open Doors, der hjælper verdens jagede og undertrykte kristne. For at smadre tabuet og italesætte problemet. Ellers vil det aldrig stoppe, pointerer han.
”Løsningen er ikke at give alle forfulgte kristne asyl i Vesten. De skal beskyttes, hvor de er. Men det bliver de mange steder ikke. Tværtimod oplever de chikane fra regimer og terrorister, hvilket vi taler alt for lidt om. At tie stille er også en handling, men jeg vil ikke se passivt til sådan et svigt af de kristne. Problemet må ikke negligeres,” siger Khader.
For problemet bliver kun større, betoner han. Ifølge den årlige opgørelse fra Open Doors er der mindst 310 millioner forfulgte kristne på verdensplan i dag – mod 280 millioner sidste år. Det gør kristne til den mest forfulgte gruppe i verden. Faktisk viser en rapport bestilt af det britiske udenrigsministerium, at 80 procent af verdens forfulgte er kristne.
Bange Vesten
Men det er altså et ømtåleligt emne, påpeger Khader. Han fremhæver et tweet fra Barack Obama som billedet på berøringsangsten over for at tale om kristenforfølgelse. Efter terrorangrebene i Sri Lanka sidste år kaldte den tidligere amerikanske præsident ofrene for ’easter worshippers’ på Twitter. Altså, bedende i påsken – ikke kristne.
”Vesten er bange for at provokere de lande, hvor kristenforfølgelserne står værst til. Men jeg frygter, at vi ender med at se store dele af verden uden minoriteter som kristne, hvis ikke det snart tages alvorligt. Lykkes udrensningen, vil det være et tab for civilisationen og mangfoldigheden. Derfor er jeg meget optaget af det her problem,” siger Khader.
Af samme årsag støtter Khader hjælpeorganisationen Open Doors. Op til påske deltog han bl.a. i en kampagne på sociale medier, der inviterede alle danskere til at tegne et kors på venstre håndled og lægge et billede op af det. Håbet med kampagnen var at få såvel politikere som befolkningen til at engagere sig mere i den underbelyste folkesag.
Racistisk korstog
Også på Christiansborg kæmper Naser Khader for at slå kristenforfølgelser an som tema. Tilbage i 2017 fik han presset igennem, at Udenrigsministeriet skulle oprette et kontor, der kun arbejder med forfølgelse af minoriteter. Og sidste år foreslog han en resolution, der skulle få regeringen til at italesætte kristenforfølgelser som et særskilt problem.
Ikke fordi det er værre for kristne end ateister, jøder eller muslimer at blive forfulgt, understreger Khader. Han nærer dyb afsmag for al forfølgelse, uanset hvem der er offer for den. Men fordi kristne repræsenterer en kultur, der snart kun hører fortiden til nogle steder. Regeringen afviste dog at stemme for resolutionen, og det overrasker ham ikke.
”I Sverige fører regeringen f.eks. en feministisk udenrigspolitik med fokus på kvinders rettigheder. Men bebuder en regering at ville føre udenrigspolitik med fokus på kristnes rettigheder, så er den færdig. Den ville blive anklaget for at indlede et racistisk korstog. Så det skal gøres legitimt at kæmpe specifikt imod overgreb på kristne,” siger han.
Politisk skoling
Overgrebene har forskellig karakter. Mange steder bliver kristne fængslet uden rettergang og myrdet på grund af deres tro, ligesom kirker brændes ned. F.eks. steg det registrerede antal kirkelige bygninger, der blev angrebet eller lukket, fra 1.847 sidste år til 9.488 i år. En central årsag til stigningen er den stadig hårdere kurs over for kristne i Kina.
Her forsøger regeringen at ’genopdrage’ og skole religiøse minoriteter med bl.a. overvågning, internering og tvangsarbejde. Regeringen har også indført en lov for at mindske køb af bibler og anden kristen litteratur, ligesom kommunistpartiet instruerer præster i, hvordan bibelhistorier skal fortolkes efter socialistiske principper.
Ikke kun i kommunistiske, men også muslimske lande bliver mange kristne forfulgt. Da Saddam Hussein f.eks. blev afsat i 2003, havde Irak 1,5 millioner kristne. I dag er der kun omkring 250.000 kristne i landet. Det skyldes i høj grad terrororganisationen Islamisk Stats fremmarch og forsøget på at indføre et kalifat, der har sendt kristne på flugt.
Også på Vestbredden og i Gazastriben bliver der færre kristne. For 70 år siden udgjorde de flertallet i Betlehem, men nu er kun mellem 10 og 20 procent af byens indbyggere kristne. Efterhånden udgør kristne faktisk bare én procent af befolkningen i de palæstinensiske områder. Bl.a. som konsekvens af indflydelsen fra terrororganisationen Hamas.
En ærlig tvivler
Naser Khader husker en bustur i Palæstina, hvor chaufføren, der var kristen, havde et billede hængende af den russiske præsident Vladimir Putin. Da Khader spurgte chaufføren hvorfor, lød svaret, at Putin forsvarer kristne i de områder, hvor Vesten svigter. Khader gav ham delvist ret. Vesten svigter. Men Putin er ikke kristendommens frelser.
”Hvis ikke de kristne i Vesten skulle forsvare deres trosfæller i Mellemøsten, hvem så? Husk på, at de muslimske lande også blander sig i vores forhold. Tag bare Muhammed-tegningerne eller burkaforbuddet. Så Vesten har altså et ansvar for at forsvare kristendommen og ikke give manøvrerum til en russisk krigsforbryder som Putin,” slår Khader fast.
Mens Vesten altså ifølge Naser Khader bærer et stort ansvar for at forsvare kristendommen på globalt plan, føler den konservative værdi- og udenrigsordfører samtidig meget stærkt for religionen rent personligt. Men hvordan kan det egentlig være, at Naser Khader, der selv har fået en muslimsk opdragelse, kæmper så indædt for kristendommen?
”I dag er jeg selv, hvad man vil betegne som en ærlig tvivler, når det kommer til islam. Kristendommen, som vi kender den her i Danmark, nærer jeg til gengæld stor sympati for. Jeg holder selv meget af at komme i folkekirken, hvor mine børn også er døbt og konfirmerede. Så det er også mine børns tro, som jeg forsvarer her,” lyder begrundelsen.