Dansk jernnæve skal sende svenske bander i brædderne

En sms tikker ind på Søren Papes telefon. Beskeden indeholder en invitation til at komme og tale foran det svenske parlament, Riksdagen, om det altoverskyggende problem på den anden side af Øresund i øjeblikket. 

”Søren Pape! Vi skulle mycket gärna vilja be dig komma till Stockholm och berätta om Danmarks och ditt arbete mot de kriminella gängen. Extremt stor fråga i Sverige just nu. Och alla pratar om Danmark. Allt gott, Ulf,” lyder beskeden.

Ulf hedder Kristersson til efternavn. Han er formand for Det Konservative Folkepartis søsterparti, Moderaterna, og er favorit til statsministerposten i Sverige efter rigsdagsvalget i 2022.

Alene i år er 24 personer blevet slået ihjel ved 228 skyderier og 126 eksplosioner rundt om i Sverige. Bl.a. en 12-årig pige, der bare sad og nød solen, og en uskyldig mor, som havde sit barn i armene, da hun blev skudt i hovedet.

Da Danmark selv oplevede en bandekonflikt på sit højeste i 2016, hed justitsministeren Søren Pape. Han fik med sin jernnæve banden Loyal to Familia forbudt og en stor del af bandemedlemmerne fængslet.

Det er det, der får Ulf Kristersson til at invitere Søren Pape til Stockholm. Bandernes hærgen er omdrejningspunktet i svensk politik for tiden. Gadekrigene skal bringes til ophør.

Længe ventet frelse
På tilhørerpladserne i Riksdagen sidder journalister, politikere og debattører klar. Som Ekstra Bladets udsendte beskriver det i sin reportage, træder ”Søren Pape ind i Riksdagens storslåede Andrakammarsalen som en art længe ventet frelse” for svenskerne.

Sverige har været kendetegnet ved en mild rets- og udlændingepolitik sammenlignet med Danmark. Selvom Danmark har ført en konsekvent retspolitik, findes der dog ingen nemme løsninger, fortæller Pape til de svenske politikere.

”Der er ikke ét forslag, der kan standse banderne. Det handler om at sætte hårdt ind og stresse dem både før, under og efter, at de har begået kriminalitet,” fastslår Søren Pape.

Fra talerstolen under kuppelloftet præsenter han indholdet af de tre bandepakker, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget i 2009, 2014 og 2017, og som de borgerlige partier i Sverige nu lader sig inspirere af.

Indtil nu har Moderaterna foreslået dobbeltstraf for banderelateret kriminalitet, visitationszoner og bedre beskyttelse af vidner, som partiet efter tidligere besøg i Danmark har tilføjet til partiprogrammet. Nu er Moderaterna klar til at gå endnu længere.

Stemmer om Danmark
På få uger er den politiske debat i Sverige tippet. Fra at den svenske statsminister, Stefan Löfven, end ikke ville sætte lighedstegn mellem en fejlslagen integrationspolitik og bandernes vold og mord, til at han nu for første gang erkender sammenhængen.

Det får Pape til ufrivilligt at bryde ud i grin midt under et tv-interview, da journalisten i ramme alvor spørger, om han er enig i den betragtning, der i en dansk sammenhæng er så stor en selvfølge, at det ikke er et spørgsmål værd.

Rykket i retning mod Papes hårdere retspolitik gør, at ”valget i 2022 bliver en folkeafstemning om Danmark” ifølge Viktor Barth-Kron, der er politisk kommentator på den svenske avis Expressen.  

Står det til Moderaterna, skal bander nedkæmpes med inspiration fra Danmark. Også Kristdemokraterna og partiets formand, Ebba Busch, der tilslutter sig Pape og Kristersson under frokosten, mener, at de danske bandepakker kan bruges i Sverige. Statsministerpartiet, Socialdemokraterna, og venstrefløjen er ikke nået til samme konklusion. 

Svensk dødspatrulje
Danmark har fyldt meget i det blågule mediebillede, siden et opgør i den svenske bandekrig blev udkæmpet på dansk jord sidste år. To svenskere med indvandrerbaggrund fra banden Shottaz blev likvideret i Herlev af fem svenskere med indvandrerbaggrund fra banden Dödspatrullen.

Sagen udstiller forskellene mellem dansk og svensk retspolitik. De tre personer over 18 år blev idømt fængsel på livstid i Danmark, imens de to personer under 18 år hver fik 20 års fængsel.

Var bandeopgøret derimod foregået på den anden side af Øresund, havde de to personer under 18 år nok sluppet med fire år på en ungdomsinstitution, vurderer vicechefanklager Måns Björklund fra den svenske anklagemyndighed over for tv-stationen SVT.

De hårde danske straffe skyldes bandepakke III, som Søren Pape stod bag som justitsminister. Dommen i Herlev-sagen bekræfter Moderaternas partileder, Ulf Kristersson, i, at bandeindsatsen i Danmark er værd at kopiere.

”Det tager tid. Men hvis mit parti havde regeret Sverige, ville de danske forslag allerede være svensk lov. Og jeg kan love, at vi i Moderaterna vil gøre alt, hvad der står i vores magt for, at Sverige skal ændre kurs. Vi vil søge støtte fra det svenske folk – og i det svenske parlament – til en ny og hårdere politik over for kriminelle,” siger Kristersson.

Har meget langt igen
Efter Papes oplæg i Riksdagen er det rundt om Kristerssons sofabord, at det virkelig kan mærkes, hvordan Danmarks indsats mod bander bliver anerkendt, og at invitationen ikke blot er et mediestunt. Her er ingen journalister, og snakken er fri.

Ved bordet sidder også Moderaternas retsordfører, Johan Forssell, og en tidligere dommer, der nu er ansat som partiets rådgiver på retspolitikken. Fra Danmark sidder Pape og to af partiets medarbejdere og spiser kanelsnurrer.

Spørgsmålene om bandepakken er detaljerede, og under Papes svar søger Johan Forssell flere gange at få øjenkontakt med den tidligere dommer, når Pape siger noget, som Moderaterna også kan foreslå. Den tidligere dommer noterer flittigt ned.

Pape understreger flere gange, at bandekriminalitet aldrig bliver fjernet, for ”ligesom ukrudt kan det kun holdes nede.” Men han forklarer, hvad han mener har været den vigtigste årsag til, at Danmark fik kontrol over banderne.

”Skal I starte et sted, skal I lave minimumsstraf for besiddelse af skydevåben, dobbeltstraf ved banderelateret kriminalitet og øge risikoen for udvisning. Vi kunne se, at det virkede derhjemme. Det tror jeg også, at det vil her. Men I har meget, meget langt igen,” siger Pape.