30. årgang | nr. 3 | oktober 2020
Del via:

Hanne vendte sin familietragedie til en politisk sejr

Ingen kiggede ned i telefonen mere. Alle var opslugt af ordene fra den konservative stedfortræder, der med rystende stemme og ufrivillige pauser gennemlevede sin families største tragedie på Folketingets talerstol.

”Jeg er taknemmelig for de 14 ugers orlov, som jeg fik, for at komme mig over smerten og savnet af det barn, som jeg lige havde lagt i graven. Men vi reagerer forskelligt på sorg. Nogle har brug for fred og alenetid. Andre har brug for at komme ud, komme i gang med livet igen,” sagde en tydeligt berørt Hanne Bjørn-Klausen fra talerstolen.

Talen ramte over en million danskere på Facebook, hvilket er konservativ rekord, ligesom Hanne Bjørn-Klausen fik lov til at dele sin personlige fortælling i programmer som Go’morgen Danmark på TV2 og DR1’s Aftenshowet. Men vigtigst for Hanne selv blev et borgerforslag til lovgivning.

Hjertelyden forsvandt
Skrues tiden et års tid tilbage, blev der stillet et borgerforslag i Folketinget om ret til seks måneders sorgorlov for begge forældre, der har mistet et barn under 18 år. Indtil nu har forældre, som mister et barn ved fødslen, eller før det fylder syv måneder, kunnet få 14 ugers orlov at bearbejde sorgen i.

Men den ordning skulle altså ifølge et borgerforslag udvides. Hanne Bjørn-Klausen var en af de borgere, der satte pennen til papiret og underskrev forslaget. Samtidig skulle hun et halvt år senere vise sig at blive den politiker, der bar forslaget igennem Folketinget og sikrede opbakning til det. For Hanne fik en sag, der lå hendes hjerte nær.

En kold januardag for 11 år siden mistede Hanne og hendes mand deres søn, Valdemar, ugen før, at han skulle være taget med kejsersnit. Hanne havde fået svangerskabsforgiftning. Lægerne blev ved med at forsikre hende om, at moren havde det skidt, men babyen det godt. En dag var der dog ikke hjertelyd mere, og Hanne dødfødte Valdemar.  

Fik tak fra ministeren
Dengang blev Hanne mødt af et system, der ikke var indrettet til forældre, som havde mistet et barn. Selvom Hanne og hendes mand var tynget af sorg over at have mistet Valdemar, blev de alligevel indkaldt til sundhedsplejersken, der gav dem en bog om at blive forældre for første gang. Den oplevelse kunne de godt have været foruden.

”I et land som Danmark må der være plads til at sørge over det barn, som man har mistet. For den enkelte familie betyder sorgorlov alverden, men for vores samfundsøkonomi er det ikke nogen stor belastning. Man har ikke brug for at få en sagsbehandler fra jobcenteret i røret en måned efter sit tab. For man er i sorg – ikke jobsøgende,” siger hun.   

Jobsøgende var Hanne heller ikke tidligere i år. Alligevel endte hun med at forlade sit job midlertidigt, da hun blev indkaldt som suppleant for Rasmus Jarlov i Folketinget. Hanne fik titel af grønlandsordfører og skulle bl.a. debattere missioner i Arktis. Men hun var samtidig også på sin helt egen mission: At få borgerforslaget stemt igennem.

”For mig var det en meget vigtig sag – både politisk og personligt. Smerten kender kun dem, som har mistet et barn selv. Derfor følte jeg en pligt til at få forslaget stemt igennem, selvom det var følelsesladet og hårdt,” siger hun.

Stemt igennem blev forslaget. Til at starte med var Folketingets partier ellers skeptiske. Beskæftigelsesministeren anerkendte problemet, men ville i begyndelsen ikke lægge mandater til borgerforslaget.  

Efter Hannes rørende og personlige tale blev der dog indkaldt til hasteforhandlinger, og da ministeren gik på talerstolen, inden der skulle stemmes om forslaget, nævnte han ved navn Hanne Bjørn-Klausen og takkede. Noget, der hører ril sjældenhederne på Christiansborg.

Del via:

Gamle følelser tilbage
Så hurtigt kan det gå, og på en uge gik Hanne fra at være en ukendt suppleant, der skulle vise id-kort alle steder, til at være orlovsforkæmperen, der modtog anerkendende nik på Christiansborgs gange.

”Det var en smule overvældende, må jeg indrømme. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange søde beskeder, som jeg har modtaget, og nu bliver jeg sågar stoppet i Magasin, hvor folk vil sige tak og tillykke. Det føles fantastisk, og jeg har da også lige måttet nive mig selv i armen. Men den er god nok,” siger Hanne Bjørn-Klausen.  

Hanne Bjørn-Klausen ser nu tilbage på en hektisk tid, der også har budt på stor mediebevågenhed. Hele forløbet har været meget kontrastfyldt for byrådspolitikeren fra Herlev, erkender hun.

”Mine børn synes, at det er cool, at mor har været på tv og i aviserne. Men det har også været en omvæltning. Mange af de gamle følelser er kommet op igen, og dem har jeg skullet tackle under interviews og debatter. Det har dog været hele kampen værd. Vi skyldte at hjælpe flere familier – også dem, som har mistet større børn,” siger hun.

En storebror i himlen
Så for Hanne var det næsten poetisk smukt, da hun på Valdemarsdag kunne træde ud af Beskæftigelsesministeriet efter drøftelser om sorgorlov, der netop ville sikre flere forældre mere tid og bedre plads til at sørge. Nu ser hun frem til, at borgerforslaget, som mere end 67.000 danskere har skrevet under på, bliver vedtaget i det nye folketingsår.

Og hvad angår familielivet? I dag er Hanne Bjørn-Klausen og hendes mand beriget med to raske børn. 11 måneder efter Valdemars død blev de nemlig forældre til Magnus, og siden er også lillesøster Mathilde kommet til.

”Magnus og Mathilde har altid vidst, at de har en storebror i himlen. Og hvis min mand og jeg derhjemme får sagt, at vi er fire i vores familie, retter de os og siger: ’Nej, vi er altså fem’. Vi går allesammen på kirkegården på Valdemars fødselsdag og juleaften,” siger Hanne Bjørn-Klausen og smiler.