Per Stig Møller: Lad Pape være Pape

Flere medier sammenligner for tiden Søren Pape med Poul Schlüter. Men den sammenligning skal man ikke ’byde’ den nuværende formand, mener Per Stig Møller. Han er dog fuld af fortrøstning på Det Konservative Folkepartis vegne, fortæller han i et interview med Politisk Horisont om partiet dengang, nu og i fremtiden.

Politisk Horisont møder den tidligere konservative formand, kultur-, miljø- og udenrigsminister Per Stig Møller i sommerhuset i Nykøbing Sjælland. Anledningen er, at han i år modtog Berlingskes prestigefyldte Fonsmark-pris som en anerkendelse af hans bidrag til den borgerlige idédebat i mere end 50 år.

77-årige Per Stig Møller har ikke bare været med i det borgerlige Danmark, men også Det Konservative Folkeparti i mange år. Mange opture. Mange nedture. Lige fra fejringen af 42 mandater ved folketingsvalget tilbage i 1984 til senere nedsmeltning og intern ’mudderkastning’ i partiet.

Derfor har Politisk Horisont sat ham stævne til en snak om Det Konservative Folkeparti dengang, nu og i fremtiden – og der er nok at tale om.   

Det konservative koryfæ hælder te i koppen, napper en pibe fra den lange piberække ved den propfyldte bogreol og stopper den med tobak. Han spejder fra terrassen ud over den velpassede have med udsigt til den sjællandske nordkyst, som Per Stig Møller også husker fra sin barndom, inden han går ned i haven og sætter sig på en gyngebænk.

Ikke et klasseparti
Snakken bevæger sig hen på Det Konservative Folkeparti. Hvad partiet – og borgerligheden – ifølge Per Stig Møller er og skal være.

Her er det afgørende for den tidligere formand, at Det Konservative Folkeparti ikke er et klasseparti. Partiet favner ifølge Per Stig Møller både direktøren i Gentofte med hvid villa og sort tegltag og arbejderfamilien med rækkehus i Horsens. Konservative skal have fokus på helhedstænkningen, for det hele er en organisme, mener han.  

”Hvis der går koldbrand i en legemsdel, så er det hele mennesket, der er sygt. Du risikerer, at mennesket dør, hvis koldbranden ikke bliver behandlet. Så du kan ikke bare ignorere noget i samfundet. Vi er ikke et interesseparti, fordi vi ikke fører politik for specielle interessegrupper,” siger Per Stig Møller.

Det er der andre partier, der historisk set har gjort, påpeger han. Venstre havde landbruget og Socialdemokratiet arbejderne. Men Per Stig Møller pointerer, at netop Det Konservative Folkeparti altid har repræsenteret det ene, det andet, det tredje og det fjerde. Et vaskeægte folkeparti.

Til gengæld er Det Konservative Folkeparti meget principfast, når det gælder værdierne. Danmark har en historie, en kultur, et sprog og sine traditioner. Og det skal partiet aldrig vige fra, hvis det står til den tidligere udenrigsminister.

”I disse tider bliver samfundet gradvist pulveriseret af identitetspolitik og krænkelseskultur. Hvor nogle folk kan blive krænket over det ene, og andre bliver krænket over det andet. Til sidst kan du overhovedet ikke sige noget,” siger han og tilføjer:

”Historien skal skrives om hver anden dag. Der skal vi stå fast og sige, at nu stopper festen altså,” siger Per Stig Møller og tager endnu et sug af piben, efter en ny gang frisk tobak er blevet stoppet i.

Fogh blev julemand
Netop helhedstanken gør ifølge Per Stig Møller også, at Det Konservative Folkeparti på sigt kan rykke ind og tage en position som et samlende parti hen over midten.

Det betyder, at partiet i princippet kan bevæge sig hen mod en strategi, hvor det også har mulighed for at lave en bredere finanslov over midten i stedet for at holde fast i blokpolitikken, forklarer Per Stig Møller. At være borgerlige stemmer, der arbejder. Det har i hvert fald virket før, påpeger han.

For da Socialdemokratiet i 1984 ikke ville stemme for finansloven, så ”knaldede Poul Schlüter dem ned og fik partiets største sejr nogensinde” med Per Stig Møllers egne ord.  

”Socialdemokratiet havde kvajet sig og stemt imod finansloven, og Fremskridtspartiet havde været for vanskeligt at samarbejde med. Så slog Schlüter til og dannede en regering hen over midten. Så hvis vi bare ligger og fører blokpolitik, så virker vi ikke, som om vi vil finde løsninger. Det er ikke seriøst,” siger Per Stig Møller.

Han rejser sig fra gyngebænken i den veltrimmede have og går ned mod den badebro, som han dagligt benytter, når han skal have de obligatoriske morgen- og middagsdukkerter. En frisk, skarp sommervind blæser, mens han bevæger sig ud på broen.

Det kan da også godt blæse, når man skal bygge bro i dansk politik, har Per Stig Møller erfaret. Men det kan være nødvendigt, hvis Det Konservative Folkeparti atter skal sætte sig i regeringskontorerne, mener han.

Hvis Det Konservative Folkeparti skal have flyttet vælgere over midten, skal partiet af og til også lave noget, der tiltaler dem på den anden side. For ellers bliver partiet ikke større, og så kan blå blok blive ved med at skubbe mandater rundt i blokken, pointerer han.

”Prøv at tænke på, da Anders Fogh Rasmussen rakte ind over midten. Han skiftede fra hulemand til julemand. Bang! Så stjal han midten. Hvis han ikke havde gjort det i 2001, så var Venstre ikke blevet så stort. Og så havde vi ikke fået en borgerlig regering,” konstaterer Per Stig Møller.

De hånlige 10 procent
For hvis blå blok ikke kan favne midten, så forbliver blokken i krise, og Socialdemokratiet vil regere Danmark i mange år fremover, spår Per Stig Møller.

”Så vil partierne i blå blok bare blive ved med at stjæle vælgere fra hinanden. Venstre kan gå lidt frem og tilbage. Vi kan gå lidt frem på Venstres bekostning. Nye Borgerlige kan tage stemmer fra Dansk Folkeparti, men det skaber ikke nogen regering. Det gør ikke, at vi kommer ud af dødvandet,” siger han.

Det vigtigste er dog at kigge indad, mener Per Stig Møller, der ser klare sundhedstegn i Det Konservative Folkeparti. I flere meningsmålinger har partiet fået opbakning fra omkring ni procent af vælgerne, så det begynder at gå i den rigtige retning, mener han.

Per Stig Møller peger på, at der en overgang kom ro under Bendt Bendtsens ledelse, som skabte og fastholdte roen ved at sørge for, at alle kunne føle sig hjemme i projektet og den holdopstilling, som Bendtsen på daværende tidspunkt stod i spidsen for.

”Vi gik frem til det, som man dengang hånligt kaldte 10 procent. Men efter Bendts ledelse kommer der uro igen, og de hånlige 10 procent bliver et fatamorgana for de ledere, der fulgte efter,” konstaterer Per Stig Møller, mens han kigger ud over vandet og fortsætter:

”Så kommer Pape, og alle er indstillet på, at uroen skal standse. Pape fastholder nu den ro, der er kommet. Jeg har ikke indtryk af, at der er nogen uro i gruppen overhovedet. Jeg har i hvert fald ikke bemærket den. Og nu går vi stille og roligt frem, så det er glædeligt,” siger Per Stig Møller.

Intern mudderkastning
Han mener, at partiet ligger et stabilt sted i dag. Selvfølgelig er der langt til fordums storhed og styrke, men nu kan man heller ikke forlange 42 mandater fra den ene dag til den anden, og det fik den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter heller ikke, fremhæver Per Stig Møller.  

”Den interne uro, som vi havde i 90’erne, er der jo ikke i dag. Jeg synes, at Det Konservative Folkeparti står et godt sted. Partiet viste eksempelvis, at det kan tage ansvar i EU-politikken for nylig, hvor Venstre ikke tog ansvar,” siger han og henviser til, at regeringen i juni fik mandat til at forhandle et nyt EU-budget med konservativ opbakning.

Væk er nu fløjkrige og benspænd, men sådan var det altså ikke i 90’erne. Eksempelvis er bogen ’Kongekabale’ af tidligere pressechef for partiet Niels Krause Kjær, der senere også blev filmatiseret, stærkt inspireret af et konservativt magtopgør. Noget, som Per Stig Møller kun husker alt for godt. Det resulterede i et parti i frit fald.

”I en periode kannibaliserede partiet sig selv, og vi blev selvfølgelig straffet af vælgerne. Det skulle vi også. Et af mine dårligste valgresultater kom, da jeg var partiformand. Der havde været mudderkastning fra partiet selv. Det var ikke de andre partier, der svinede mig til. Nej, det var mine egne,” siger Per Stig Møller og tilføjer:

”Hvis jeg kun vidste om mig selv, hvad der stod i aviserne, så ville jeg sandelig heller ikke stemme på mig selv. Det kunne jeg ikke bebrejde vælgerne,” siger han.

Lad Pape være Pape
I dag er det dog helt andre emner, der optager pressen, når Det Konservative Folkeparti bliver omtalt. Flere store medier – som eksempelvis B.T. og Euroman – sammenligner for tiden Søren Pape med Poul Schlüter. Men den sammenligning mener Per Stig Møller ikke, at man skal ’byde’ den nuværende partiformand.

”Lad nu Pape være Pape. Det er ikke fair hele tiden at måle ham op mod Schlüter. Schlüter var heller ikke Schlüter fra den første dag. Vi satte jo heller ikke Schlüter op mod tidligere formænd som John Christmas-Møller eller Aksel Møller, vel? Pape er Pape. Schlüter var Schlüter,” slår han fast.  

Dog ser Per Stig Møller visse ligheder mellem Søren Pape og Poul Schlüter. Bl.a. i måden at lede partiet på og ved at være i stand til at se hen over midten i dansk politik.

”Her har Pape lidt af den samme konservative grundholdning, som Schlüter havde. Det er igen helheden. Vi kan ikke bare lade alle dem, som er fristet af Socialdemokratiet, løbe hen til dem. For det kan være, at de faktisk føler sig hjemme i vores politik, hvis de kender den,” siger Per Stig Møller.

Den nuværende politiske linje vil den tidligere kultur-, miljø – og udenrigsminister ikke kloge sig på, for det kan de godt selv finde ud af på Christiansborg, mener han. Men han har trods alt nogle bud på, hvor Det Konservative Folkeparti skal stå stærkt.

”Klimapolitikken ligger til vores højreben. Kontrakten mellem generationerne. Kulturpolitikken er også vigtig. Som jeg sagde før: Vi har vores historie, vores kultur og vores sprog. Vi skal også stå for økonomisk ansvarlighed og stram retspolitik, men også en fair retspolitik. Og selvfølgelig den personlige frihed,” siger Per Stig Møller og fastslår:

”Jeg er meget fortrøstningsfuld på vores gamle partis vegne.”

Boks: Fonsmark-prisen
Berlingske har indstiftet Fonsmark-prisen, der er opkaldt efter avisens tidligere chefredaktør Henning Fonsmark. Den gives til stemmer og tænkere, som har sat et stort aftryk på den borgerlige idédebat. Fonsmark-prisen blev første gang uddelt den 12. juni i år og gik til Per Stig Møller, der var en af otte indstillede kandidater. Med prisen følger 250.000 kr.