30. årgang | nr. 3 | oktober 2020
Del via:

Trump eller Biden: Din guide til den amerikanske valgnat

Den 3. november skal amerikanerne til stemmeurnerne for at vælge præsident. Men hvordan er det nu lige med de valgmænd der? Hvornår på valgnatten dumper resultatet egentlig ind? Og hvilke stater skal der holdes særligt øje med? Politisk Horisont giver dig svarene i din guide til den amerikanske valgnat her.  

Vinderen tager det hele
Guds eget land skal vælge præsident. Men hvordan finder amerikanerne frem til, hvem det skal være? Nøglen til at forstå det ligger i amerikanernes valgsystem. Det er bygget op af flertalsvalg i enkeltmandskredse – eller i folkemunde et ’winner takes it all’-system. Princippet bag systemet er enkelt: Den kandidat, der får flest stemmer i en delstat, får alle delstatens tildelte valgmænd, mens alle modkandidatens stemmer i delstaten går tabt. Det princip gælder i 48 af de 50 delstater. I delstaterne Maine og Nebraska uddeles hver især to valgmænd til den kandidat, der opnår flest stemmer. De resterende valgmænd bliver så fordelt til vinderen af hvert distrikt inden for de to delstater.

Stemmer på valgmænd
Det gælder altså om at vinde flere valgmænd end sin modkandidat for at blive præsident. Faktisk stemmer vælgerne ikke direkte på Joe Biden eller Donald Trump, men på netop valgmænd, der repræsenterer de to kandidater. Idéen bag valgmandssystemet er at få kandidaterne til også at interessere sig for små delstater og ikke kun de folkerigeste. I alt består de 50 delstater af 538 valgmænd, som er fordelt efter delstaternes befolkningstal. Eksempelvis vinder en kandidat 55 valgmænd ved at opnå flest stemmer i den største delstat, Californien, mens der kun er tre valgmænd på spil i Bidens hjemstat, Delaware. Når en kandidat opnår 270 valgmænd, ja, så er sejren på valgnatten sikret.

Flertallet bestemmer ikke
Derfor er det ikke nødvendigvis den kandidat, som har fået flest stemmer, der bliver præsident. Senest i 2016 fik den demokratiske kandidat Hillary Clinton næsten 2,9 millioner flere stemmer end republikanske Donald Trump, men fordi sidstnævnte vandt flere stater og opnåede 306 valgmænd, var det altså ham, der endte som USA’s 45. præsident. Et lignende scenarie udspillede sig ved valget i 2000, da demokraten Al Gore tabte til republikanske George W. Bush – på trods af at Gore fik 500.000 flere stemmer end sin modkandidat. I alt fem gange er det sket i amerikansk historie, at en kandidat blev præsident, selvom modparten fik flere stemmer. Det var i 2016, 2000, 1888, 1876 og 1824. 

Tre valg den 3. november
Det er dog ikke kun et spørgsmål om Biden eller Trump til valget i november. For samme dag skal amerikanerne også stemme til de to lovgivende kamre i Kongressen – nemlig Repræsentanterne Hus og Senatet. Og de valg er afgørende for, hvor nemt eller svært præsidenten vil få det de næste fire år. Når en lov skal vedtages i USA, kræver det flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Dog kan præsidenten gennemføre såkaldte dekreter, der er påbud eller befalinger, som præsidenten ikke behøver opbakning fra Kongressen til. Eksempelvis gik Trump uden om Kongressen i august og underskrev et corona-dekret, der betød skattelettelser og forlænget hjælp til arbejdsløse.

Kaffen skal holdes varm
”Sorry to keep you waiting – complicated business… complicated. I’ve just received a call from Secretary Clinton. She congratulated us – it’s about us – on our victory.” Sådan indledte Donald Trump sin sejrstale, som han gav ca. kl. 08.50 dansk tid den 9. november 2016 ved Republikanernes valgfest i New York. Men hvornår står det egentlig klart, hvilken af de to kandidater der har vundet? Ingen kan med garanti sige, hvornår en sejrherre kan træde frem og modtage sine vælgeres hyldest, men det bliver formentlig ud på de sene nattetimer eller om morgenen den 4. november. Så husk at holde kaffen varm, for bliver det et tæt løb mellem de to kandidater, bliver det også en lang nat.

Jordskred giver tidlig sejr
Er der herimod tale om en jordskredssejr til Joe Biden eller Donald Trump, kender offentligheden tidligst udfaldet omkring kl. 02 dansk tid, hvor de fleste valgsteder i det østlige og centrale USA er lukket. Men der er også mulighed for, at ingen ved, hvem der har vundet, når onsdag den 4. november er slut. Ved præsidentvalget for 20 år siden gik der eksempelvis hele 36 dage, før republikaneren George W. Bush blev udråbt til vinder. Ventetiden skyldtes, at en omtælling var nødvendig i svingstaten Florida, der ofte har spillet en afgørende rolle for, hvem der har kunnet hæve højre hånd, sværge troskab til Gud og nationen og lade sig indsætte som præsident ved ceremonien i januar.

Stater at holde øje med
Reelt afgør svingstaterne, hvem der indtager Det Hvide Hus de næste fire år. Det er disse stater, hvor løbet er så tæt mellem de to kandidater, at resultatet kan svinge over til enten Republikanernes eller Demokraternes fordel. Normalt bruger de to kandidater derfor også rigtig mange kampagnemidler i svingstater – netop på grund af det amerikanske valgsystem, hvor en kandidats stemmer i en delstat altså er spildt, hvis modkandidaten får flere stemmer i samme delstat. På kortet forneden kan du se, hvilke stater der ifølge den amerikanske tv-station CNN’s seneste måling er udpeget til svingstater. Parentesen fortæller, hvor mange valgmænd der er på spil i den pågældende delstat.