26. årgang | nr. 3 | oktober 2021
Tidligere udgaver Læs dette nummer som PDF
Man kan føle sig ufatteligt alene i det øjeblik, at man selv eller ens nærmeste bliver ramt af sygdommen, og din hverdag pludselig styrter sammen. Tanken med ’La Flamme Rouge’ er positiv opmærksomhed om et ellers dystert emne som cancer. Og for at sige, at du ikke er den eneste
Brian Holm har altid godt kunnet lide det franske udtryk ’La Flamme Rouge’. Det markerer, at en cykelrytter kører under den røde vimpel og har en kilometer til målstregen. Kroppen er tom, tænderne bides sammen, og der graves dybt i reserverne. Strækningen gør ondt, men der skal trædes igennem, for det afgør, om man vinder eller taber.
Ifølge Brian Holm kan man sige det samme om et kræftforløb. For kræftpatienten er den sidste kilometer uendeligt lang. Det er her, at de allersidste reserver skal findes frem, og en hjælpende hånd kan gøre en stor forskel.
Den hånd rækker Holm, der sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti og til daglig er sportsdirektør på cykelholdet Deceunick-Quick-Step, selv ud til kræftsyge patienter. Det gør han med sit velgørenhedsprojekt ’La Flamme Rouge’ og et cykelløb i Charlottenlund, der hvert år samler ind til kræftramte.
For at forstå idéen til projektet, skal tiden spoles tilbage. Helt nøjagtig til den 11. februar 2004, der skulle vise sig at blive en dag, som Holm aldrig glemmer.
Efter flere timers undersøgelse på Bispebjergs kræftafdeling vendte Brian Holms liv sig på hovedet. På 30 sekunder blev diagnosen stillet. Han fik konstateret tarmkræft, og ’det så ikke for godt ud’ med lægens ord.
”Det var meget mærkeligt at få at vide, at der nu var under 50 procents chance for, at jeg ville overleve. På få sekunder følte jeg, at jeg fik en seksløber for panden med tre kugler i,” forklarer Brian Holm.
Otte måneder forinden var Brian Holm og kæresten ellers blevet beriget med en lille søn, men pludselig var det usikkert, om drengen skulle vokse op uden en far.
Derfra blev det en lang og sej kamp mod kræften. Lægerne gav kun Brian Holm et spinkelt håb, og det ville uanset hvad kræve strålebehandling, operationer og en psyke af stål.
Fik en følelse af skyld
Den hårdeste bjergetape, det værste styrt eller de længste træningsdage i kulde og regn kan ifølge Brian Holm ikke sammenlignes med kræftforløbet – så skal det i hvert fald ganges med et par tusinde. Men han vandt efter flere års kamp over kræften, og så ramte en helt speciel følelse ham.
”Hvorfor overlevede jeg? Det gik op for mig, hvor heldig jeg var og er for, at jeg er her endnu. Jeg følte mig næsten skyldig over at overleve, men så fik jeg lyst til at give noget igen,” siger Brian Holm.
Den tidligere amerikanske stjernerytter Lance Armstrong, der selv havde haft testikelkræft, var sød at ringe og skrive til Brian Holm, hvilket var en stor opbakning for ham.
”Men han sagde også til mig, at når jeg blev rask, ville min største opgave være at blive ved med at tale om sygdommen,” siger Brian Holm.
Lance Armstrong havde selv skabt en velgørende fond, der hvert år samlede millioner ind til kræftramte, og derfor begyndte Brian Holm selv at afsøge mulighederne for at lave sit eget projekt, der kunne hjælpe andre med kræft.
Cykelløb med stjerner
Holms projekt begyndte med et spinninghold, hvor hele overskuddet skulle gå til kræftramte. Han fik den britiske modedesigner Sir Paul Smith til at lave en cykeltrikot, der skulle sælges for at generere flere penge til projektet.
Den britiske modedesigner kom med i projektet, fordi Brian Holms idé hele tiden var at gøre kræftsygdommen til noget mere spændende.
”Jeg ville gerne lave noget – uden det lyder forkert – mere sexet. For alt omkring kræft virker negativt, og jeg ville lave noget positivt. Kræftens Bekæmpelse er fantastisk, men jeg ville lave noget mere poppet,” forklarer Brian Holm.
Senere fik Brian Holm for alvor gang i sit projekt med et velgørenhedsløb, der sammen med et ungdomsløb og et eliteløb udgør Tour de Charlottenlund. En række partnere og Holms ’La Flamme Rouge’ er fælles om at arrangere løbet, der i år blev afholdt for 11. gang og med tiden kun er blevet større.
I 2021-udgaven dukkede stjerner som den tidligere verdensmester Mads Pedersen og OL-guldvinder Michael Mørkøv op, mens også den britiske supersprinter Mark Cavendish, der er ambassadør for Holms velgørenhedsprojekt, tidligere har været til cykelløb i Charlottenlund.
Gennem tiden er der blevet samlet over en million kroner ind, og i år blev det til 90.000 kroner, som går ubeskåret til at sende kræftramte på en cykeltur til Mallorca. For det med at have noget at se frem til i et hårdt sygdomsforløb kan give tro på tilværelsen, selvom det ser sort ud, forklarer Brian Holm.
”Man kan føle sig ufatteligt alene i det øjeblik, at man selv eller ens nærmeste bliver ramt af sygdommen, og din hverdag pludselig styrter sammen. Tanken med ’La Flamme Rouge’ er positiv opmærksomhed om et ellers dystert emne som cancer. Og for at sige, at du ikke er den eneste,” siger Brian Holm.
Arbejdet med La Flamme Rouge har kastet en del anerkendelse af sig. Ved DR’s Sport 2019 modtog Brian Holm prisen som ‘Årets Forbillede’ for sit støttearbejde, og det gav ham ekstra motivation.
”Det var kæmpestort for mig at vinde. I min alder er det sjældent, man bliver stolt af ret meget, og jeg havde slet ikke regnet med at vinde prisen, så det gav ekstra blod på tanden og et klap på skulderen,” fortæller han med et smil.
Vild krænkelseskultur
Opmærksomheden på sygdommen, som løbet giver, er for Holm guld værd. Han mener nemlig, at der bliver talt alt for lidt om det vigtige her i livet. En af de ting er kræft, som Holm arbejder for at få mere fokus på.
Kræft rammer hver tredje dansker, og selv med moderne behandlingsmetoder er det i dag kun hver tredje, der overlever sygdommen. Altså er det noget, som rigtig mange danskere kommer til at have tæt inde på livet. Alligevel fyldes mediespalterne med det, som Brian Holm kalder for ligegyldigheder.
”Vi lever i en vild krænkelseskultur. Altså, hvis du bliver krænket over en emoji eller noget, som en TV-vært siger, så skulle du prøve at hoppe ind på kræftafdelingen og snakke med nogen, der ikke ved, hvor lang tid, de har igen,” siger den tidligere cykelrytter.
Han er overbevist om, at hvis man først har snakket med døende kræftpatienter, er man ikke længere så krænkelsesparat. For i det store hele har man det godt, så længe man vågner op med et godt helbred, slår Holm fast.
”Selvom man har det hårdt nogle gange, skal man huske på, at andre har det hårdere. Når man har haft kræft, så forekommer livets andre ’små’ problemer som en ren badeferie,” siger Brian Holm, som nu begynder at tænke på kommunalvalget om en måneds tid, inden han igen skal træde den sidste kilometer i Charlottenlund til næste år.