Pape og Ziegler: Vi skal turde at gribe magten

 
Et sandt borgmesterdrama kan let udspille sig på valgnatten. For nedrullede gardiner bliver der forhandlet om, hvem kommunens førstemand- eller kvinde skal være de næste fire år. Her gælder det om at holde alle muligheder åbne og spille sin hånd klogt. Det ved den konservative formand, Søren Pape, der er tidligere borgmester i Viborg, om nogen.  

Viborg havde været en socialdemokratisk højborg i 20 år, da Pape brød styret tilbage i 2009. Et hemmeligt sted i byen endte han som borgmester efter intense forhandlinger på valgnatten og opbakning fra Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet. Kun Venstre – der var blevet største parti med 11 mandater – stod uden for konstitueringsaftalen.

Dengang var Pape koldblodig, da spillet om magten i domkirkebyen skulle afgøres. Det samme opfordrer formanden sine partifæller til at være, når posterne skal fordeles efter kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november. Ifølge ham skal man afsøge enhver mulighed for at kunne mønstre et flertal, når aftalen om konstituering forhandles.

”Valget handler først og fremmest om politisk indhold og at tage posten som borgmester eller regionsrådsformand hjem til sit parti. Det vil næsten altid betyde, at nogen bliver utilfredse, men sådan er politik. Utroligt meget af en kommune eller regions fremtid bliver afgjort den nat. Derfor skal vi turde at gribe ud efter magten,” slår Pape fast.

Forspild ikke chancen
Han bakkes op af Michael Ziegler, der er kommunal næstformand i Det Konservative Folkeparti. Ziegler er til hverdag borgmester i Høje-Taastrup Kommune, og han pointerer, at man har klart størst indflydelse som politisk styrmand for regionsrådet eller byrådet. Derfor skal en spidskandidat også have ambitioner om at blive netop dét, mener Ziegler.

”Jeg vil næsten sige, at man har tjenestepligt, hvis man kan øjne den enorme magt, der ligger i at lede en region eller kommune. Vi er et samfundsbærende parti, der tager ansvaret på os. Det ligger i vores selvforståelse, og det forventer vælgerne også af os, at vi gør. Så man skal ikke forpasse chancen, hvis den byder sig på valgnatten,” siger Ziegler.  

Politikken, som man kan blive enig om, er naturligvis afgørende, når der skal forhandles, pointerer Ziegler. Men for at den kan blive gennemført, kræver det først og fremmest, at man sikrer sig magten og sliber nogle kanter i forsøget på at nå et kompromis. Derfor skal man ikke være for stolt til politiske indrømmelser, understreger Michael Ziegler.

Man skal heller ikke lade sig forblinde af Christiansborg-logik, når man forhandler, slår Pape fast. Lokalpolitik har ikke på samme måde to fasttømrede blokke, og løsninger er tit hævet over ideologi. Nogle gange bliver partitilhørsforhold udvisket, og tilgangen kan være mere pragmatisk. Det skal man også huske, når pokerspillet går i gang valgnatten.  

En anden spilleplade
”På Christiansborg kan partierne være hurtige til at trække pistolerne og skyde forslag ned, bare fordi det kommer fra den anden fløj. Virkeligheden er bare en anden ude i kommunerne og regionerne. Der kan nemt være ting, som vi kan mødes med andre partier om, og vi kan tage nogle helt andre træk på den politiske spilleplade,” lyder det fra Pape.

Det er Michael Zieglers vej til borgmesterposten et godt eksempel på. Da han i 2005 kunne hænge borgmesterkæden om halsen, var det på Dansk Folkeparti og Radikale Venstres mandater. To partier, som ikke har alverden tilfælles målt på Christiansborg-enigheden, og som oven i købet bekender sig til hver sin blok på det landspolitiske kontinuum.

Men kongemagerne fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre endte i Høje-Taastrup altså med at skrive under på en politisk aftale, som bragte Ziegler til magten foran Venstres spidskandidat og satte en socialdemokrat af tronen. Ifølge den konservative næstformand skyldtes det et politisk kompromis, men lige så meget, at relationerne var på plads.

”At få skabt gode forhold til andre politikere kan man næsten kun komme for sent i gang med. I 2005 havde Venstre samme antal mandater og endda flere stemmer end os, men jeg trak mig sejrrigt ud af konstitueringen. Det var jo ikke tilfældigt, men fordi jeg havde is i maven og talte godt med dem, der kunne gør mig til borgmester,” siger Ziegler.

Grænser for dobbeltspil
Derfor er Michael Zieglers råd til kandidater, der går efter posten som borgmester eller regionsrådsformand, også at danne nogle alliancer med forskellige partier. Det behøver ikke nødvendigvis at være bindende aftaler, hvor man låser hinanden, men man skal forberede sig på scenarierne og afstemme positioner – også med forventede modstandere.

”Selvfølgelig er der grænser for, hvor meget dobbeltspil man kan køre, men man skal ikke have malet sig selv så langt op i et hjørne på forhånd, at andre udelukker at pege på dig. Man skal ikke udstråle, at man ser ned på andre, fordi de kommer fra et andet parti, og man skal slet ikke være for fin til deres mandater. Dem får du brug for,” siger Ziegler.  

Et sidste råd fra Michael Ziegler lyder, at man skal have tanket masser af kræfter til de sidste dage i valgkampen. Ikke kun fordi tallene viser, at mange vælgere først beslutter sig sent i valgkampen, og at man derfor ikke skal være brændt ud inden slutspurten. Men også fordi det kan blive en lang nat, når den nye bykonge- eller dronning skal krones.

”Sørg for at være frisk på valgnatten. Du kan ende med at sidde i rigtig mange timer og forhandle, efter valgstederne er lukket, og spillet går i gang. Gå heller ikke i seng, før det er afgjort, for så risikerer du, at det hele løber ud som sand mellem hænderne på dig. Endelig skal du kende dit værd, og vi er jo en valuta i høj kurs for tiden,” griner Ziegler.