26. årgang | nr. 4 | december 2021
Tidligere udgaver  Læs dette nummer som PDF

Pape: Tag den med ro – julepolitiet kommer ikke efter dig

  
Der er alt for mange, der stresser i julen og glemmer at hygge sig, mener Søren Pape. Selv stempler han fuldstændig ud og har kun én ting på programmet i juledagene. Politisk Horisont har mødt den konservative formand til en snak om kirke og kristendom, at udkonkurrere Gertrud Sand på juleæstetik, og hvordan man langtidssteger en and.

Overfor Viborg Domkirke ligger der et gult, fredet hus, hvor der i de originale vindueskarme står en del mere julepynt end hos de fleste. Nogle vil i hvert fald nok mene, at Søren Pape giver Gertrud Sand fra The Julekalender konkurrence til stregen.

Mors hjemmebroderede juleduge, håndlavede landsbyer med juletræer af ler, dryppende stearinlys, juletog med hjerter, klokker, nisser og stjerner. Man kan blive ved. Selv Kay Bojesen-aben har fået nissehue på. Her er alt, hvad et sandt julehjerte kan begære.

Det er svært ikke at blive ramt af julens lyksalighed, da Politisk Horisont møder den storsmilende konservative leder iført julesweater. Julen er i den grad skyllet over ham. Pape plejer gerne at starte julesæsonen nogenlunde på samme tid med, at julereklamerne tikker frem på tv’et.

”Der skal selvfølgelig ikke gå ’Bo Bedre’ i den. Jeg har selv som barn lavet noget julepynt, som var ubehjælpeligt rædsomt, men det kom på juletræet. Det er jeg vokset op med. Men med alderen går jeg også op i, at det skal være pænt,” siger Søren Pape.

Han aer bomuldshunden Maggie, der er opkaldt efter hans teenageidol Margaret Thatcher, og som i år oplever julen for første gang. Derfor skal hun selvfølgelig også lige lære, at det er hundelegetøjet – ikke julepynten – man må sætte tænderne i.

Del via:
Del via:

Ingen guirlander her 
I den kernekonservative indretning er der gjort plads til Papes juletræ, der selvfølgelig stilles i vand, så det ikke drysser nålene af i løbet af december.

Papes lejlighed ligner dog trods alt ikke stuen hos Sand-familien i TV2’s ikoniske og elskede julekalender, hvor der bare er hængt op i vildskab. For man ser ingen guirlander og kravlenisser her. Søren Pape har da heller ikke en ekstra julekasse – alt er ganske enkelt kommet frem. Og juleæstetikken er i den grad intakt.

Her er der system i tingene – for alting skal være, som det plejer. Der er kun plads til at forandre for at bevare i hjemmet hos den konservative formand.

”Jeg kunne aldrig drømme om at blande temaerne med hinanden. Så krybbespil og nisser skal ikke stå i samme vindueskarm. Det skal skilles ad,” siger Pape, der stolt peger på det håndmalede krybbespil, som gengiver juleevangeliets beretning om Jesu fødsel.

Men hvor religiøs er Pape egentlig selv? Selvom han ikke mener, at biblen skal læses og forstås tekstnært, så er troen på de kristne budskaber stærk, og han finder ro i troen.   

For Pape er religionen uløseligt forbundet med folkekirken, hvor han kommer stort set hver eneste søndag, hvis det kan lade sig gøre, og med sine forældre i juletiden. Her finder Pape sin ro. Det er vigtigt at have et fundament at stå på, forklarer Pape, og det giver troen ham. Han bruger Viborg Domkirke, som kan ses fra hans vinduer.

Forelsket i julepynt
Og julen hænger unægtelig også sammen med kirken. Så er det derfor, at formanden for Det Konservative Folkeparti går så meget op i julen? Der er nok en større sammenhæng, bekræfter Pape. Og så er han ganske enkelt bare dybt forelsket i julepynt. Det har han bemærkelsesværdigt meget af – også for en konservativ.

Det er svært for Pape at sætte ord på, hvilket julepynt der betyder mest for ham. Men man kommer ikke uden om, at hans lille julemand, der dog er en smule medtaget af årene og har tabt skægget, betyder noget helt særligt. Den fik han som fireårig, da han var i Bilka med sine forældre. Den har været fremme hos Pape i juletiden lige siden. 

Han sætter sig ved klaveret, der ikke helt stemmer. Det kunne godt trænge til at blive strammet lidt op. Især en F-tone halter lidt. Det vil Pape have fikset, men det haster ikke. Det når han nok, og tiden i hverdagen tillader alligevel ikke meget klaverspil.

Formanden slår op i Højskolesangbogen og en tone an. Han er opvokset meget traditionelt i forhold til, hvem der gjorde hvad i hjemmet. Så det var hans mor, der tog initiativet, når det gælder det kreative julepynt, dekorationerne og nisselandskabet, der pryder klaveret.

”Jeg har svært ved at forholde mig til, hvorfor nogle folk ikke pynter op til jul. Tænk på, hvor trist januar er i forhold til december. I januar er der ikke længere lys i gaderne. Det er gråt, tomt, trist, meningsløst. Første januar er den værste dag på året – og det er ikke på grund af festen nytårsaften,” siger Pape, mens Maggie kryber under hans ben.

Lugten af slukkede tændstikker breder sig, efter Pape har tændt julelysene på sofabordet med sin mors hjemmebroderede dug på, og snakken falder på julemiddagen. Den sørger Pape altid for – uden undtagelser – men hans mor står dog for risalamanden.

Ellers kan Pape sagtens drible med alle retterne juleaften. Det handler bare om planlægning, konstaterer den konservative formand. 

Hans efterhånden berømte, brunede kartofler kan han holde et langt foredrag om. Der er for mange, der tager for let på den opgave, mener han. Sukker og smør skal virkelig sætte sig på kartoflen. Det er der nogle, der laver fejl i, må man forstå. Der må ikke være noget som helst tilbage på panden, når man er færdig.

Anden skal selvfølgelig langtidsstege med svesker og æbler indeni, hvor man naturligvis skal huske at blande salt og peber sammen med æblerne, inden de kommes i anden, minder Pape om.

Og Papes hemmelighed er, at sveskerne får lov at ligge i lidt portvin natten over, så det suger. I sovsen skal der heller ikke spares på fløden, understreger partiformanden. Om der er andre partiledere på Christiansborg, der ved mere om langtidsstegte ænder, vides ikke.

Drop stressen i julen
Men en af de vigtigste ingredienser i julemiddagen er faktisk tid, påpeger Pape. Man skal tage sin tid, når man laver mad juleaften. Folk stresser over julemiddagen, men det er dem selv, der gør det stressende, mener formanden. Det bliver, som man selv har bestemt.

”Der er jo ikke nogen lov, der siger, at julepolitiet kommer efter dig, hvis ikke du gør det på en bestemt måde. Man skal tage det stille og roligt og nyde det. Og huske, hvad det drejer sig om i stedet for at stresse rundt. Stress i julen er unødvendigt. Man skal gøre det, som man har lyst til, og ikke det, som andre måtte forvente af dig,” siger Pape.

Han mener, at det måske er forventningerne til middagen, der gør det stressende. Det samme med nytårsaften. Det skal være årets fest. Sådan havde han det i hvert fald selv, da han var yngre. Når noget skal være helt fantastisk, så sætter man en barre, der er usund, og på den måde bliver man ofte skuffet, mener formanden.

Så hvordan stresser han egentlig selv af? Pape har jo som bekendt et halvhektisk job. Hans opskrift er noget mere simpel end opskriften på julemiddagen. Han slipper ganske enkelt politik. Og han lægger helt bevidst aldrig nogen planer i julen. Med én undtagelse.

”Første juledag har jeg altid en aftale med partiets generalsekretær, Søren Vandsø, hvor vi spiser rester fra julemiddagen hos hans familie. Det foregår totalt ’loose’ i joggingbukser. Her skal man ikke komme og være pæn. Vi har en aftale om, at det er sådan en dag, hvor man bare står op og kommer. Ingen kamerahold,” griner Pape.

Ellers slænger han for det meste hen på sofaen og ser julefilm. Lige fra Far Til Fire I Byen fra 1956, hvor Lille Per er til julebal i nisseland, som er barndomsnostalgi for den konservative leder, til Alene Hjemme og også nye julefilm. Og så går han ture.

Denne jul har han selskab af hunden Maggie, men ellers foretrækker han – på trods af, at han af natur er et socialt væsen – at være alene i juledagene. For nogle gange er det sundt at være alene og trække håndbremsen, mener han.  

”Jeg har mennesker omkring mig hver dag. Hele året rundt. Jeg har en aftale med mine rådgivere på Borgen om, at det virkelig skal være vigtigt, hvis jeg skal lave noget i julen. Hvorfor skulle jeg gøre det? Der er så mange andre dage på året, hvor jeg kan tale med pressen. Intet menneske bliver dygtigere af aldrig at holde fri,” siger Pape.

Han trækker derfor stikket, lige indtil han ikke længere kan. For som formand for et parti er der immervæk forpligtelser, hvis der sker noget stort. Men at man skal kommentere alt i juledagene, køber den konservative formand altså ikke.

Fire dage ved poolen
Et andet sted, hvor Pape har bidt mærke i stressen, er, når julegaveindkøbene skal klares. Formanden går ikke meget op i gaver, selvom han er meget glad for sin første og bedste julegave i år, nemlig et godt valg, griner han. Men Pape mener, at netop gaver er blevet styrende for julen. Det er synd, for det er ifølge ham et helt forkert fokus. 

Formanden forstår ikke, hvorfor folk stresser over julegaveindkøbene. Man skal nyde det og sætte tid af til det i december, påpeger han. Viborg er Danmarks bedste juleby, og hvad er skønnere end at bruge det meste af en dag på at gå rundt og få købt julegaverne og snakke med folk, spørger Pape. 

Derfor er det også uden for hans fatteevne, at han hvert eneste år ser folk i butikker, som er utålmodige – nærmest uhøflige – når gaverne skal købes.

”Ekspedienterne kan da ikke gøre for, at der er mange mennesker i forretningen. Slap lige af, tænker jeg. Man kan jo også se, at ekspedienterne bliver påvirkede af det. Det burde være en hyggeting at købe gaverne, og send nu ekspedienterne et smil i stedet for,” siger han.

For julen er samværet. Familien og hinandens selskab. At få ro på og tid til eftertanke. Bliver man stresset i julen, så er det nok en god idé at skære lidt ned på nogle ting, mener Pape.  

”Det er virkelig afgørende, at man kan finde ud af at gasse ned. Derfor tager jeg også tit væk om sommeren. Nogle gange sover jeg på liggestolen de første fire dage ved poolen – og det er skønt!” afslutter Pape, der dog nyder at være i nuet og ser frem til den allerbedste tid på året, hvis man spørger ham.