Programmet i Den Konservative Stue på Folkemødet 2018
Nu nærmer Folkemødet sig, og vi glæder os til at se dig i Den Konservative Stue på Cirkuspladsen C19. Nedenfor finder du årets program for Det Konservative Folkeparti.
Torsdag den 14. juni:
- Søren Pape byder velkommen til Folkemødet 2018
Torsdag den 14. juni kl. 13.00 -13.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Kom og hør landets justitsminister og Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, når han byder velkommen til Folkemødet 2018 og åbner det konservative telt. - Løvens Hule er rykket til Bornholm
Torsdag den 14. juni kl. 14.00 – 15.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Kom til Løvens Hule, hvor du kan møde Danmarks erhvervsminister, Brian Mikkelsen, når han sammen med den kendte serieiværksætter, Thomas Madsen-Mygdal, og IT-Branchens formand, Kim Nielsen, vil bedømme og kåre Danmarks næste store digitale iværksætter. - Rasmus Jarlov om Rusland og Ukraine
Torsdag den 14. juni kl. 15.00 – 16.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Rasmus Jarlov fortæller og viser billeder fra sin tur til det østlige Ukraine sidste efterår. Han fortæller også om sin holdning til Rusland, et mislykket russisk tv-interview og hvorfor vi med det nye forsvarsforlig i højere grad vil beskytte Østersøregionen. - Debat om ”Det ideelle skattetryk”
Torsdag den 14. juni kl. 16.00 – 17.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Danmark har et af verdens højeste skattetryk – er det godt eller skidt? Kom og hør
Anders Johansson (Konservative), Jan E. Jørgensen (Venstre), Peter Hummelgaard Thomsen (Socialdemokraterne), Pelle Dragsted (Enhedslisten), Jonas Schytz Juul (analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og Otto Brøns (den borgerlige-liberale tænketank CEPOS) debattere emnet. - Housewarming i Den Konservative Stue
Torsdag den 14. juni kl. 19.30 – 22.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Vi glæder os til at byde dig hjertelig velkommen til housewarming i Den Konservative Stue!
Fredag den 15. juni:
- En tidlig indsats betaler sig
Fredag den 15. juni kl. 11.10 – 12.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Børne- og socialminister Mai Mercado inviterer til samtale, om den forebyggende indsats over for børn med Ninna Thomsen (Mødrehjælpen), Rasmus Kjeldahl (Børns Vilkår), Mads Roke Clausen (Frivilligrådet) og Jonas Keiding Lindholm (Red Barnet). - Hundetime med Mai og Hjorten
Fredag den 15. juni kl. 12.00 – 13.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Claus Hjort og Mai Mercado stiller op til en times samtale om frivillighed og glæden ved hunde. Så tag din firbenede ven med og bliv klogere på alt det gode, som frivillighed bringer med sig. - Hvordan sikrer vi et Danmark uden ghettoer?
Fredag den 15. juni kl. 13.30 – 14.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Regeringen har præsenteret sit store ghettoudspil “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030,” som indeholder en lang række tiltag. Disse tiltag og mange andre vil Søren Pape og Inger Støjberg fortælle om og det vil samtidig være muligt at deltage i debatten fra tilhørerpladserne. - Naser Khader gør status på den internationale flygtningekrise
Fredag den 15. juni kl. 14.30 – 15.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Holder Tyrkiet-aftalen, er flygtningekrisen ovre for nu og hvad kan vi forvente af fremtiden? - EU’s energiunion – gavebod eller spændetrøje?
Fredag den 15. juni kl. 16.30 – 17.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Hør Bendt Bendtsen (Europa-Parlaments medlem og chefforhandler på Bygningsdirektivet), Morten Helveg Petersen (Europa-Parlaments medlem og chefforhandler for EU’s energiagentur), Troels Ranis (branchedirektør i DI Energi) og Anders Stouge (Dansk Energi) give deres bud på, hvilke muligheder EU’s energiunion giver. - Rød sangstue hos Det Konservative Folkeparti
Fredag den 15. juni kl. 17.30 – 18.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Kom og vær med, når vi stemmer guitaren, smører stemmebåndene og byder velkommen til en times rød fællessang. - Konservativ Ungdom reception
Fredag den 15. juni kl. 19.30 – 22.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Lørdag den 16. juni:
- EU’s udfordringer
Lørdag den 16. juni kl. 08.30 – 09.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Kom og hør Bendt Bendtsen tale om EU’s udfordringer. - Partiledertale: Søren Pape Poulsen
Lørdag den 16. juni kl. 10.00 – 10.30 Hovedscenen, Cirkuspladsen - Quiz for Avislæsere
Lørdag den 16. juni kl. 12.00 – 12.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Følger du med i politik og samfundsudviklingen eller er du bare god til at huske begivenheder, årstal og titler? Så kom forbi Den Konservative Stue og vær med til at dyste om titlen som Årets Avislæser. - Liberty – Demokratistøtte til Tanzania
Lørdag den 16. juni kl. 12.30 – 13.00 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Det Konservative Folkeparti har gennem flere år forsøgt at påvirke det nye demokrati i Tanzania, men det går ikke i den rigtige retning. Kom og hør en debat med Rasmus Helveg Petersen (direktør i Dansk Institut for Partier og Demokrati), Rolf Aagaard-Svendsen (formand for internationalt udvalg) og Helle Sjelle (Konservativ kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg). - Politiske røverhistorier med Naser Khader og Peter Skaarup
Lørdag den 16. juni kl. 14.00 – 14.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Naser Khader og Peter Skaarup er blandt Folketingets mere garvede politikere. Kom og oplev dem på slap line, når de deler ud af deres bedste anekdoter og røverhistorier fra det politiske liv. - Vidensduellen – Politikerne mod kommentatorerne
Lørdag den 16. juni kl. 16.40 – 17.30 i Den Konservative Stue, Cirkuspladsen
Vi tester Mette Abildgaard, Magnus Heunicke, Thomas Funding og Uffe Tangs viden om alt fra danske politiske skandaler til forlig og aftaler. Kom og gæt med – måske er det dig, der er klogest?
Søndag den 17. juni:
- Fælles Morgenmad på Cirkuspladsen
Søndag den 17. juni kl. 09.00 – 11.30, Cirkuspladsen - Afslutningsarrangement på Hovedscenen
Søndag den 17. juni kl. 11.30 -12.00, Hovedscenen